Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Ledende lægesekretær og vagtplanlægger

Ledende lægesekretær og vagtplanlægger til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Slagelse Sygehus.

Er du en erfaren og dedikeret lægesekretær med lyst til ledelse af vores dygtige lægesekretærgruppe? Har du samtidig erfaring med vagtplanlægning for læger og plejepersonale? Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling søger netop en ledende lægesekretær med denne profil.

Vi søger en ledende lægesekretær, der har en inddragende og samarbejdende ledelsesstil. Afdelingen har en meget velfungerende lægesekretærgruppe med et højt fagligt niveau. Vi arbejder meget på tværs af fagligheder for at finde de bedste veje til optimale patientforløb. Den kommende ledende lægesekretær skal understøtte høj faglighed og samarbejde på tværs.

 

Vi har brug for en vagtplanlægger, der er struktureret og kreativ. Der ligger meget trivsel og arbejdsmiljø i vagtplanlægning. Vi leder efter en, der kan komme lægesekretærer, læger og plejepersonale i møde og samtidig varetage afdelingens behov. Dette kræver gode kommunikationsevner.

 

NSRs strategi, "Sammen er vi bedst", efterleves dagligt gennem fokus på tværgående og tværfagligt samarbejde. Den ledende lægesekretær er en del af afdelingens ledergruppe, hvor det forventes at alle spiller ind og deltager i løsningen af de opgaver og udfordringer som afdelingen har. Vi har ugentlige ledermøder.

Ansvarsområder:

  • Ledelse og udvikling af lægesekretærgruppen
  • Vagtplanlægning for afdelingens lægesekretærer, læger og plejepersonale i Gynækologisk Ambulatorium
  • Sikre et højt fagligt niveau i lægesekretærgruppen
  • Fremme et godt arbejdsmiljø og en positiv kultur

Kvalifikationer:

  • Uddannet lægesekretær
  • Erfaring med vagtplanlægning for læger
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • Kan arbejde struktureret
  • Godt kendskab til overenskomster for lægesekretærer, læger og plejepersonale
  • Ledererfaring

Vi tilbyder:

  • Et engageret og kompetent team af kolleger med fokus på tværfagligt samarbejde
  • Fokus på faglig og personlig udvikling
  • Gode arbejdsforhold
  • Ledersparring med nærmeste leder

Om NSR Sygehuse:

NSR Sygehuse er kendt for vores høje faglighed og engagerede medarbejdere. Vi stræber efter at levere sundhedsydelser af høj kvalitet og være en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling. Vi vægter ledelse højt og har et tæt samarbejde i afdelingslederkredsen, hvor vi jævnligt drøfter alt fra ledelse, digitalisering, og optimering af processer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller snarest muligt.

Ansøgning:

Upload din ansøgning og CV senest d. 25. april. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan bidrage til vores team.

Samtaler i uge 18

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjordemoder Signe Gaub Østerskovgaard på 29 16 93 28 eller sigos@regionsjaelland.dk.

 

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Signe Østerskovgaard
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    042062
  • Quick-nr.
    475424
  • Indrykningsdato
    22-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Signe Østerskovgaard
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    042062
  • Quick-nr.
    475424
  • Indrykningsdato
    22-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job