Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Brænder du for hjerter? Kom og bliv kardiologisk sygeplejerske på Sengeafsnit 2, Herlev Hospital.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til og interesse for at arbejde indenfor et af de mest spændende specialer.
Vi tilbyder personlig og faglig udvikling og et helt unikt sammenhold blandt kollegaer.
Du bliver en del af et velfungerende sengeafsnit som rummer en stor personalegruppe, hvor alle vægter fællesskab og faglighed meget højt. I forbindelse med Hospitalsplan 2025, flyttede vi i efteråret 2024 til Herlev Hospital, efter en vellykket flytning er vi nu er i flotte nye omgivelser og faciliteter, som i den grad tilgodeser vores patienter og pårørende under indlæggese.
Hvem er vi?
Vi er en højt specialiseret kardiologisk afdeling, som rummer flere afsnit, herunder to sengeafsnit, et ambulatorium og forskningsenhed. Særligt de to sengeafsnit arbejder tæt sammen omkring sygeplejen og for at skabe gode patientforløb for vores patienter og pårørende.
Vi værdsætter det gode og sjove arbejdsmiljø, og her kan du se med hvilke ord vores personalegruppe beskriver vores arbejdsmiljø:
Passer på hinanden - bakker hinanden op - ser hinanden - god rummelighed - tydelighed - klap på skulderen - smil - takker hinanden - humor - imødekommenhed - føler sig savnet efter 2 ugers ferie - roser hinanden - sparer med hinanden - kan spørge om alt - tryghed.
Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og en servicemedarbejder. Vi er en personalegruppe, der spænder fra erfarne kollegaer, der har været mange år i afdelingen, samt helt nyuddannede kollegaer. Fælles er, at alle har prøvet at være nye og vi gør en dyd ud af, at nye kollegaer skal føle sig velkommen. Nu mangler vi blot dig til at fuldende vores enestående afsnit.
Kardiologisk sygepleje
Hos os får du mulighed for at udvikle dig som kardiologisk sygeplejerske indenfor den akutte sygepleje, sygepleje til patienter med planlagt hjertekirurgi/invasiv kirurgi, samt sygepleje til den komplekse eller palliative kardiologiske patient. Vi er i de to sengeafsnit opdelt indenfor de forskellige spændende patientforløb, hvilket givet dig en unik mulighed for at få dybdegående kendskab til det kardiologiske speciale og mulighed for at udvikle din personlige sygepleje.
Det er ikke et krav, at du skal kunne specialet før du kommer – det skal vi nok lære dig. Er du erfaren kardiologisk sygeplejerske, er du selvfølgelig meget velkommen, så ser vi blot frem til at udveksle erfaringer med dig.
Det er vigtigt for os, at du oplever succes og føler dig tryg. Dine første 6 uger i afdelingen vil være i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor vi tager højde for de erfaringer og kompetencer du kommer med. I din introduktionsperiode vil du blive tilknyttet vores kliniske sygeplejespecialist og to mentorer, som alle er erfarne kardiologiske sygeplejersker. De vil hjælpe dig med god introduktion til afdelingen og det hjertemedicinske speciale og løbende evaluerer forløbet sammen med dig.
Kardiologisk uddannelse og udvikling
- Det forventes, at du tager Kardiologiske uddannelse som består af 2 moduler. Uddannelsen påbegyndes indenfor dit første år i afdelingen og afsluttes efter ca. 3 års ansættelse. Du vil i den mellemliggende periode blive klædt på til at blive ansvarshavende sygeplejerske i afdelingen igennem tæt oplæring, sparring og kursus.
- Vi har undervisning flere gange om ugen.
- Temadage udenfor afdelingen.
- Kurser og ansvar for ressourceområde efter interesse og kompetence.
- Hvis du er nyuddannet, tilbyder vi dig kurset ”Kompetenceudvikling af nyuddannede sygeplejersker”.
Hvem er du?
- Du er engageret og initiativrig og har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag.
- Du værdsætter og har lyst til at bidrage til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø.
- Du er klar til at uddanne dig og udvikle dig indenfor det kardiologiske speciale.
Vagtplanlægning
Vi arbejder med individualiseret og ønskebaseret vagtplanlægning, hvor vi gør noget ud af at du kan balancere dit arbejdsliv med privatliv bedst muligt. Du ansættes i blandede vagter og med arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskar-tellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Vi forventer at afholde samtaler d. 24. og 25. april 2025. Referencer indhentes efter aftale, hvorfor du bedes angive relevante kontaktoplysninger.
Fleksibel ansættelsesdato, men ønskeligt 1/6-25.
Vi håber at have vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Catrine Ibenholt Helbo på mail catrine.ibenholt.helbo@regionh.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i afdelingen.
Hvis du gerne vil vide mere om afdelingen kan du finde vores instagram profil i dette link:
https://www.instagram.com/hjerteafdeling_heh_403?igsh=aXp4anh2aGhhajk5
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Catrine Ibenholt Helbo
Catrine.Ibenholt.Helbo@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261953 - Quick-nr.
475427 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Catrine Ibenholt Helbo
Catrine.Ibenholt.Helbo@regionh.dk - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261953 - Quick-nr.
475427 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025