Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge til team for børn med funktionelle lidelser søges til Ambulatoriet for Større børn B294, Glostrup
Vi er i gang med at udvikle vores terapeutiske behandlingstilbud til børn med funktionelle lidelser og har brug for en overlæge, der vil være med til at sætte sit præg på dette.
Afdelingen varetager terapeutisk behandling på regionsfunktion af børn med funktionelle lidelser i samarbejde med socialpædiatrien på Herlev Hospital.
Vores tilbud skal opbygges ud fra en familie terapeutisk ramme med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for dette.
Vores team består af specialpsykologer, psykologer og speciallæge med interesse for denne patientgruppe, som med stor entusiasme arbejder med at skabe den bedste behandling for disse patienter og deres familier. Du vil sammen med dem have stor indflydelse på, hvordan behandlingstilbuddet skal se ud. Du vil blive ansvarlig for samarbejdet med pædiatrien.
Om jobbet
Du bliver en del af udredning og behandling på hovedfunktion af børn i alderen 8-13 år med psykiatriske lidelser og forstyrrelser i form af ADHD, autisme, OCD, depression og angst.
Derudover leder du kliniske konferencer og behandlingsforløb - især i forhold til komplicerede forløb.
Du skal trives med at støtte og vejlede personalet i deres patientforløb, og du kommer til at deltage i samtaler med patienter og forældre ved behov. Du vil også have enkelt egne patienter i meget komplicerede forløb.
Vi har brug for, at du er ligeså optaget af at forbedre og effektivisere arbejdsgange, som vi er. Vores fokus på, at arbejdet har værdi for både vores patienter, deres familier og os, er grundlaget for ledelsen af afdelingen.
Om Ambulatoriet for Større børn, B294
Udover vores hovedfunktion varetager vi også regionsfunktion/højt specialiseret funktion i alderen 8-13 år for:
- Skizofreni/svære psykotiske tilstande.
- Kombination af mental retardering og psykisk lidelse
- Kompliceret neuropsykiatri
Vi er opdelt i 2 teams, hvorunder specialfunktionsteamseneligger.
Vi har ugentlige specialistmøder med speciallæger og specialpsykologer, hvor vi sparrer om svære sager, vanskelige forløb og lægger en fælles linje i forhold til udredning og behandling. Det er også her, vi drøfter organisationen og eventuelle ændringer.
Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende og I- samt H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.
Derudover varetager afdelingen uddannelse af sygeplejersker og SPU- psykologer.
Hos os er det vigtigt, at du føler dig som en del af et fællesskab, og at du, lige som vi, har lyst til arbejde målrettet på, at alle trives. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden og deler viden og erfaringer. Vi holder årligt flere sociale arrangementer som sommerfester, DHL-stafet og julefrokost.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.
Endeligt forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat snarest muligt
Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for, at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR og Uddannelse indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos:
- Afsnitsledende overlæge Charlotte Graae Greisen på charlotte.greisen@regionh.dk eller på 40 12 98 54
- Oversygeplejerske Freja Alkalai Gustavsen på freja.alkalai.gustavsen@regionh.dk eller på 26 66 38 32
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist den 30. april 2025. Ansøgning med CV og speciallægeanerkendelse uploades via linket.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 5. maj 2025.
Ambulatoriet er beliggende i Det ambulante hus på Sydvestvej 102, 2600 Glostrup.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUCs hjemmeside ved at klikke her.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261934 - Quick-nr.
475440 - Indrykningsdato
03-04-2025 -
Ansøgningsfrist
30-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261934 - Quick-nr.
475440 - Indrykningsdato
03-04-2025 -
Ansøgningsfrist
30-04-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du speciallæge og brænder du særligt for den akutte psykiatri og/eller tilsynsområdet? Så er der mulighed for at træde ind i vores akutteam og tilsynsfunktionen på Danmarks største psykiatriske center!
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Læge | PsykiatriOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Læge søges til Psykiatrisk Ambulatorium Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Læge | PsykiatriOpslået
21-03-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Afsnitsledende overlæge til Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatriske Ambulatorium for Større Børn og Unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Læge | PsykiatriOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
30-04-2025 -
Speciallæge til børne- og ungdomspsykiatrisk akut afsnit, B205 i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 glostrup
Læge & Afdelingslæge & Leder & Forsker & Hoveduddannelsesforløb & Introduktionsstilling & Klinisk lektor & Cheflæge & Ledende overlæge | PsykiatriOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
18-04-2025 -
Overlæge til team for børn med psykose søges til Ambulatoriet for Større børn B294, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Læge | PsykiatriOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
30-04-2025