Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Vil du være med til at udvikle behandlingen af affektive lidelser? Så søger Psykiatrisk Center København, Frederiksberg dig som overlæge

Vi vil se frem til at byde en ny speciallæge i psykiatri velkommen på PCK, Frederiksberg.
 

Der er mange gode grunde til at søge stillingen:

  • Godt samarbejdende og dygtig speciallægegruppe som sparrer livligt med hinanden
  • Tillidsfuldt uddannelsesmiljø og god trivsel
  • Aktivt forskningsmiljø
  • Højt kompetenceniveau i personalegruppen
  • Udvikling og undervisning i samarbejde med forskningsgrupperne


Om affektivt afsnit 231 - D2
Afsnit 231 er et velfungerende subspecialiseret døgnafsnit på Frederiksberg med plads til 11 psykiatriske patienter med symptomer primært indenfor det affektive spektrum. Afsnittet arbejder målrettet med kognitiv-adfærdsterapeutisk miljøterapi som en del af den fælles behandlingsplan.

Der arbejdes kontinuerligt med udvikling og forbedringer i afsnittet. Vi har en tilgang til psykiatrisk pleje med ophav i Safewards-modellen. Det betyder, at vi anerkender, at både indlagte og ansatte har indflydelse på og ansvar for at hver dag bliver så god som muligt.

Vi har et nært samarbejde med de ambulante enheder, Ambulatorium for Affektive Lidelser, FACT-bipolar, F-ACT, KAG-bipolar og forskningsenhederne i The Copenhagen Affective Disorder Research Center.
 

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København har en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, der bl.a. udspringer af centrets anerkendte forskning særligt på det affektive område.

I den seneste tid har vi udvidet samarbejdet inden for KAG-bipolar til også at omfatte døgnafsnit, og afsnittet er sammen med de øvrige affektive døgnafsnit og Akutmodtagelsen indgået i arbejdet med at udvikle det affektive speciale på PCK. 

Psykiatrisk Center København har ca. 1200 ansatte inkl. en stor forskningsenhed. Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København her.

Psykiatrisk Center København udvikler sig i takt med, at der bygges nyt på Bispebjerg. I april 2026 åbner nye afsnit på Bispebjerg og vi samler de affektive afsnit med i alt 53 senge på Frederiksberg. Afsnit 231 beholder i den forbindelse sin status som åbent afsnit og bliver omdøbt til afsnit D2.
I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
 

Din opgave og ansvarsområder
Som afsnitsledende overlæge vil du arbejde tæt sammen om patientforløbene med oversygeplejersken, afdelingsledelsen, afsnittets specialpsykolog, plejepersonalet, terapeuter og socialrådgiver samt de ambulante enheder. Vi vægter det tværfaglige samarbejde i afsnittet højt, og vi har fokus på gode strukturerede patientforløb.

Du vil sammen med oversygeplejersken sikre, at patienterne føler sig godt behandlet, at den faglige standard er høj, og at arbejdsmiljøet er i fokus.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til og glæde ved at uddanne medicinstuderende og yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
 

Vores forventninger til dig:

  • Speciallæge i psykiatri med interesse for det affektive område
  • Udviklings-, undervisnings- og uddannelsesorienteret
  • Interesse for diagnostik og ledelse


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger, alt efter dit kompetenceniveau, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Overlæger på PCK har ca. 14 gange årligt forskudt arbejdstid som Speciallæge i front (SIF) i Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg og kan deltage i det Psykiatriske Akutberedskab i dagstid på hverdage.

Stillingen er ledig til besættelse og tiltrædelse sker efter aftale.
 

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Ulla Knorr på 2764-6668 for yderligere oplysninger om stillingen.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 28.4.2025.
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Ulla Benedichte Knorr
    ulla.benedichte.knorr@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    262040
  • Quick-nr.
    475605
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Ulla Benedichte Knorr
    ulla.benedichte.knorr@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    262040
  • Quick-nr.
    475605
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge/overlæge søges til Ældrepsykiatrisk ambulatorie, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Læge & Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
28-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge søges til Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
25-03-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at videreudvikle fremtiden inden for akut psykiatrisk behandling i Danmarks største psykiatriske akutmodtagelse? Vi søger en ledende overlæge til Psykiatrisk Akutmodtagelse Ny Psykiatri Bispebjerg – Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2025

Ansøgningsfrist
05-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge søges til Psykiatrisk Center København, til afsnit 19.2

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025