Region Nordjylland

Afd. Hjerte- og Hormonsygdomme: Ledelse

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger en sygeplejerske til en dele stilling mellem endokrinologisk ambulatorium og sengeafsnit for Hjerte og Hormonsygdomme

Vi kan tilbyde dig et fagligt fællesskab, der prioriterer sygepleje af høj kvalitet.  
Vi kan tilbyde dig et godt kollegialt fællesskab, hvor vi griner i pauserne og hjælper hinanden, når det brænder på. 
Vi prioriterer en høj faglighed og har løbende tilbud om kompetenceudvikling.   

 
 Vi søger en ny sygeplejerske, der synes det er spændende at arbejde i et team, og ligesom os, prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du skal ville plejen til hele patienten og have et brændende ønske om at udvikle dig, så du kan yde den højtspecialiserede sygepleje til patienter med endokrinologiske sygdomme. Vil du gerne være en af os, er du stolt af dit fag, og vil du gerne bidrage til udviklingen af det, så er det vores håb, at du vil søge hos os.  
 
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en afdeling, hvor alle, på tværs af faggrupper, er deltagende og supplerer hinanden. Det faglige niveau er højt, og dine kommende kolleger består primært af meget erfarne og kompetente sygeplejersker og SSA, der gerne vil hjælpe, sparre, lære af dig og lære fra sig.  
 
Hovedparten af personalegruppen har forskellige funktioner og går på tværs af ambulatorie og sengeafsnittet. Vores plejeform bygger på principperne for primærpleje, hvor vi har suppleret med en makker.  
 
Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme består af to store ambulatorier og et mindre sengeafsnit. Vi har 11 senge, hvor de 10 er til hjertepatienter, og den sidste seng er til vores endokrinologiske patienter.  
 
Endokrinologisk ambulatorium 
I ambulatoriet vil du møde patienter som undersøges og behandles for diabetes (type I og II), andre hormon- og stofskiftesygdomme samt knogleskørhed. Ambulatoriet har ca. 2000 patienter tilknyttet.  
 
Vores diabetespatienter behandles oftest med tabletter og insulinpen, men diabetesteknologi fylder meget i vores hverdag, da en del af vores type I patienter er udstyret med insulin pumpe og kontinuerlig glukosemåler.  
 
Det er som regel langvarige forløb med tæt patientkontakt, så der er mulighed for opbygning af gode relationer hos både patienter og pårørende.  
 
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, da kompleksiteten og forløbene er meget individuelle, hvilket kræver tæt kommunikation mellem læge, sygeplejerske og diætist. 
 
Sengeafsnit 
I de hjertemedicinske senge varetager vi pleje og behandling af patienter, der er bredt repræsenteret inden for det hjertemedicinske speciale. Det kan være patienter, der observeres for blodprop i hjertet, patienter med rytmeforstyrrelse, og patienter med åndenød og væske i kroppen, der kan tilskrives en hjertelidelse.   
 
Vi modtager patienter til indlæggelse/vurdering direkte i afdelingen. Vi modtager ligeledes patienter fra Aalborg Universitetshospital efter et invasivt indgreb som f.eks. pacemaker anlæggelse, stent behandling af blodprop i hjertet og by-pass operation. 
 
I vores endokrinologiske seng modtager vi patienter med medicinske problemstillinger indenfor hormon- og stofskiftesygdomme. Det kan være patienter med nyopdaget type 1 diabetes i ketoacidose (eller syreforgiftning), patienter med dysreguleret type 2 diabetes (HONK), alvorlige forstyrrelser i kalkstofskiftet, svær binyresygdom og svær stofskiftesygdom.  
 
For alle patientkategorier gælder det, at indlæggelserne i sengeafsnittet er præget af både korte patientkontakter, hvor der er højt fokus på information og vejledning, og lange plejekrævende forløb, hvor samspillet med patient, pårørende og primærsektor vægtes højt. 
 
Vi forventer:  
Du har minimum 2 års klinisk erfaring som sygeplejerske, kan reflektere over egen praksis og tager medansvar for egen udvikling. Du har en patientinddragende tilgang, og ser patienten og dennes pårørende som ressourcer. 
 
Vi forventer af vores nye kollega, at du også er nysgerrig på os og vores specialer. Det er vigtigt for os, at du aktivt deltager i din oplæring og byder ind med det, du finder interessant eller syntes er svært.  
 
 
Vi tilbyder:  
En fuldtidsstilling hvor du deler din tid ca. 50/50 fordeling mellem ambulatorium og sengeafsnit efter endt oplæring. 
 
Mulighed for at arbejde i 8 timers weekendvagter hver 3. eller 4. uge. Vi arbejder primært i 2 vagtlag (DV/AV eller DV/NV). Alle deltager i weekender og helligdage.  
 
Vi tilbyder dig individuel oplæring, der er tilpasset til dit kompetenceniveau. De første 2-3 måneder vil du udelukkende være i sengeafsnittet. De første 4-6 uger er du ekstra, og vil primært følges med to kollegaer som er ansvarlige for din oplæring i sengeafsnittet, og vil følge med i vores hjertemedicinske ambulatorium for at få indblik i opgaverne her. 
 
Herefter vil oplæring i vores endokrinologiske ambulatorium starte, vi forventer at dette forløb samlet tager ca. 18 måneder. Det første års tid vil du primært have funktion i ambulatoriet og deltage i weekendvagter hver 3 eller 4 uge i sengene, herefter vil du langsomt få flere dage i sengeafsnittet (60-65% af tiden i ambulatoriet), og efter endt oplæring vil din tid mellem ambulatorium og senge blive delt ca. 50/50. Du skal forvente korte ophold i endokrinologisk ambulatorium i Aalborg under din oplæring, 
 
Vi har løbende tilbud om undervisning, som vi ønsker, at du deltager i. 
 
Har du lyst til at kigge forbi afdelingen til en rundvisning og en snak med en sygeplejerske, der kender afdelingen godt, så er du meget velkommen. 
 
Du er velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Maja Broen på tlf. 23 46 18 93 eller mail maja.broen@rn.dk hvis du vil høre mere om stillingen.  
 
Ansøgningsfrist d. 28. april. Samtaler forventes afholdt løbende, dog senest 29 april. Ansættelse 1. juni eller efter aftale. 
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Christina Skov
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    20892
  • Quick-nr.
    475666
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Christina Skov
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    20892
  • Quick-nr.
    475666
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Brænder du for sygepleje og psykiatrien, og kan du lide at tage ansvar i et tæt tværprofessionelt samarbejde og samtidig navigere i en travl hverdag, så er du måske den sygeplejerske vi søger til en fast stilling på Sengeafsnit N2.

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

2 ambulante sygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Børneambulatoriet

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2025

Ansøgningsfrist
21-04-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Brænder du for akut sygepleje og skal en kommende ansættelse i Akutmodtageafsnit, Aalborg være dit næste skridt.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
26-03-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til fast stilling til operations- og ambulatorieafsnit for Gynækologi og Obstetrik på afdeling for Kvindesygdomme, Regionshospital Nordjylland Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025