Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital søger jordemødre til faste fuldtidsstillinger med ansættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.

Vi søger både erfarne og nyuddannede jordemødre. Vi har brug for forskellige profiler, så vi sammen kan skabe det bedste graviditets- fødsels- og barselstilbud til vores familier.

Vi søger dig, der vil arbejde som jordemoder med vagter på fødegang, fødeklinik og akutmodtagelse for gravide, med mulighed for at supplere din ansættelse med en eller flere af de mange facetter, jordemoderfaget også rummer. Lige fra første graviditetsbesøg til sidste barselsbesøg.

Er du nyuddannet, tager vi dig i hånden med vores omfattende mentorprogram med undervisning, mentor og samtalerum, så du kan komme godt i gang.

Hvem er vi?

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 7.000 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde både som nyuddannet, fordi du lynhurtigt får oparbejdet en stor og bred erfaring, og som erfaren jordemoder, fordi du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi er lige nu ca. 170 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

Se meget mere om Hvidovre som arbejdsplads her: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder

Dine arbejdsopgaver:

Ud over vagter på fødegangen, fødeklinikken og evt. akutmodtagelsen for gravide kunne nogle af dine arbejdsopgaver være blandt disse:

  • Jordemoderkonsultation, enten for gravide som går i basistilbud eller for gravide med særlige behov i et udvidet individuelt tilpasset tilbud.
  • Efterfødselsambulatorium med samtaler og undersøgelse for familier der er gået hjem ambulant efter fødsel.
  • Ammeambulatorium hvis du har en IBCLC.
  • Bristningsambulatorium hvis du har udvidet kompetencer indenfor suturering.
  • Hjemmefødsler hvor du indgår i vores hjemmefødselsteam, med 24-timers vagter på kald hjemmefra.
  • Vagter i enhed for tab til familier som mister i graviditeten.
  • Vagter hvor du indgår i teamet omkring planlagte kejsersnit.
  • Vagter på afsnit for indlagte gravide.

 Kom til os på Vestegnen, hvis du:  

  • brænder for jordemoderfaget og for gode sammenhængende forløb for familierne.
  • vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling af jordemoderfaget og vores afdeling.
  • har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden.

Vi tilbyder til gengæld:

Vi vægter det gode jordemoderliv højt og prioriterer variation i opgaverne og indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen. Vagtplanlægning sker altid med respekt for dine ønsker. Du kan fx vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend. Hos os har du mulighed for normnedskrivning, hvilket betyder at langt de fleste jordemødre er på fuld tid, men afspadserer optjente afspadseringstimer.

Desuden vil du få:

  • dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper.
  • mulighed for faglig sparring hele døgnet.
  • et sjovt, inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø.
  • et omfattende mentorprogram til nyuddannede med bl.a. undervisning og en mentor.
  • faglig udvikling – varieret kursuskatalog med kursusdage samt tværfaglig simulationstræning.
  • supervision i faste grupper.
  • fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

Kig evt. forbi inden du søger

Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521, Sisse Kammann 3862 26 14 eller Malene Bergmann 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Ansøgningsfrist: 30. maj 2025
Samtaler: Afholdes i uge 23 og 24.

Vil du vide endnu mere?

Du kan læse mere om afdelingen på www.hvidovrehospital.dk/baby og om Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262075
  • Quick-nr.
    475684
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262075
  • Quick-nr.
    475684
  • Indrykningsdato
    11-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
23-12-2024

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsgangen

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsgangen – med koordinatorfunktion

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025