Region Midtjylland

AFP Klinik 1 - Klinik for Psykoser

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Specialpsykolog eller Specialist i Psykopatologi eller Psykoterapi søges til udredning og behandling af patienter i Klinik 1, Afdeling for Psykoser

Vi tilbyder en stilling som Specialpsykolog eller Specialist i Psykoterapi /Psykopatologi 37 timer ugentlig i Klinik 1, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby fra 1. september 2025 eller efter aftale. 

Ved ønske om færre timer, kan dette drøftes i forbindelse med ansættelsesproceduren. 


Om Klinik 1 og vores opgaver

I Klinik 1 har vi fire kliniske teams med forskellige arbejdsområder, tre teams der laver psykosebehandling og et organisk team, der har specialiseret sig i udredning og behandling af patienter med mental retardering og psykisk lidelse, organiske lidelser samt neuropsykiatriske problemstillinger.

Vi har en udredningsenhed, hvor vi i samarbejde med Afdeling for depression og angst foretager udredning af alle diagnosegrupper.

I Klinik 1 er der 6 fastansatte psykologer, som har et tæt samarbejde. Udrednings- og behandlingsopgaver fordeles imellem psykologerne i de kliniske teams, så styrkesider og interesser bliver forsøgt tilgodeset. I gruppen er der to neuropsykologer, der primært tager sig af neuropsykologiske udredninger.

Som psykolog vil man mest have psykologspecifikke opgaver, så som psykopatologisk udredning, psykologiske undersøgelser og terapi. Vi arbejder primært inden for rammerne af kognitiv terapi, og laver både individuel terapi og gruppebehandling. 

 I Afdeling for Psykoser oppebærer vi desuden flere regionsfunktioner, og der vil være mulighed for at få opgaver her også. 


Om stillingen: 

Vi søger en psykolog, der kan varetage opgaver i forhold til generel psykopatologisk udredning både i udredningsenheden (ca. to dage om ugen) og i det kliniske team.  Vi ser gerne, at du har interesse for og erfaring med psykoterapi.

Der er også opgaver i vores udredningsenhed og i regionsfunktion.

I stillingen vil der, afhængig af interesse og erfaring, være mulighed for opgaver der går på tværs, så som kvalitetsudvikling og forskning.

Klinik 1 har omkring 1200 patienter, og du vil blive tilknyttet et klinisk team med cirka 300 patienter tilknyttet. 


Vi tilbyder dig:

  • En velfungerende psykologgruppe, der sidder samlet og har et frugtbart fagligt samarbejde. 
  • Et tæt og velfungerende samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.
  • Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for udrednings- og behandlings­opgaver i fællesskab
  • En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandlingstilrettelæggelse i samarbejde med patienten
  • En afdeling som har fokus på medarbejderens fortsatte faglige udvikling også efter opnået specialistgrad.
  • En ledelse, der er åben ovenfor individuelle ønsker til arbejdstilrettelæggelse. 
  • Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed.


Hvem er du?

Vi forventer, at du er specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykopatologi og/eller psykoterapi med efteruddannelse i kognitiv terapi. 

Du må meget gerne have erfaring med tværfaglig supervision og undervisning. 

Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne, kollegerne, ledelsen og samarbejdspartnere.

Vi ønsker, at du medvirker til kvalitetsudvikling og evt. forskning. 

Vi ønsker at alle i Klinik 1 tager medansvar for fælles opgaver og bidrager til, at patienterne hjælpes bedst muligt. 

Du møder patienter og deres familier med venlighed og professionalisme og går til opgaverne med selvstændighed, loyalitet og omhu. 


Afdeling for Psykoser 

Afdeling for Psykoser huser i øvrigt Klinik 2, der varetager behandlingen af nydiagnosticeret skizofreni, ADHD og dobbeltdiagnose, samt 3 sengeafsnit og en forskningsenhed. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge.

I Afdeling for Psykoser har vi prioriteret, at der er psykologer ansat i samtlige afsnit, stationære afsnit såvel som ambulante klinikker, og der er altid et antal specialpsykologer under uddannelse tilknyttet afdelingen. Dertil kommer psykologer tilknyttet forskningsafdelingen. Der er omkring 30 psykologer ansat i Afdeling for Psykoser. Samarbejde og sammenhængskraft i psykologgruppen sikres via et månedligt fælles psykologmøde.


Organisatorisk placering
Psykologen refererer til funktionsledelsen i Klinik 1.


Ansættelsen 
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jette Nielsen, tlf. 8174 6525.
Se endvidere stillingsbeskrivelsen.
 
Sidste frist for ansøgning er den 24. juni 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 2. juli 2025.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jette Nielsen
    Jette.Buus.Nielsen@psykiatrien.rm.dk
    81746525
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    60408
  • Quick-nr.
    475724
  • Indrykningsdato
    14-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jette Nielsen
    Jette.Buus.Nielsen@psykiatrien.rm.dk
    81746525
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    60408
  • Quick-nr.
    475724
  • Indrykningsdato
    14-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2025
På baggrund af dette job