Dansk Center for Partikelterapi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ekstern annonce
- Er du en nytænkende og involverende leder, der vægter tilgængelighed og samarbejde højt?
- Kan du i tæt samarbejde med afdelinger i hele landet understøtte højt specialiseret behandling med blik for det gode patientforløb?
- Vil du som en del af afdelingslederkredsen på Aarhus Universitetshospital (AUH) arbejde aktivt med at gøre hospitalets transformationsdagsorden og fokus på populationsansvar til en naturlig del af udviklingsarbejdet i Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)?
Dansk Center for Partikelterapi søger ny cheflæge med tiltrædelse senest 1. september 2025. Som cheflæge får du det overordnede ansvar for udviklingen af lægefagligheden på DCPT og personaleledelse for en gruppe engagerede og fagligt kompetente medarbejdere.
Dansk Center for Partikelterapi tilbyder som det eneste sted i Danmark, strålebehandling med protoner til patienter med kræft og godartede tumorer. Sammen med dine afdelingslederkollegaer står du i spidsen for at sikre højt specialiseret og skånsom strålebehandling til alle relevante patientgrupper.
Siden DCPT åbnede og behandlede den første patient i 2019, har vi udviklet behandlinger til børn og voksne med mange forskellige kræftformer. Dansk Center for Partikelterapi er således en forskningsstærk og udviklingsorienteret afdeling. Afdelingsledelsen prioriterer udvikling og forskning højt. Forskning er en integreret del af vores kliniske hverdag, og alle medarbejdere bidrager hertil.
I 2024 fik DCPT henvist 321 patienter, vi udførte 8613 strålebehandlinger og gav 235 konkomitante kemoterapibehandlinger. Vi forventer, at antallet af behandlede patienter vil stige over de næste år. DCPT har også samarbejde med udlandet og behandler også udenlandske patienter.
DCPT har cirka 75 medarbejdere, og der er en stærk tradition for at arbejde tværfagligt. Vi er læger, sygeplejersker, stråleterapeuter, radiografer, hospitalsfysikere, ingeniører og sekretærer. Dertil kommer omkring 50 forskere inden for lægevidenskab, fysik, biologi og patientnær forskning.
Vi lægger vægt på at levere og udvikle den bedste behandling, pleje og omsorg, som støtter patienter og deres pårørende under deres forløb på DCPT. Vi vægter patientinvolvering og fælles beslutningstagen højt i vores samarbejde med patienten. Tværfagligt giver vi patienten den bedste behandling og pleje.
DCPT er en integreret afdeling på AUH, og ved behov modtager vores patienter behandling på flere af hospitalets afdelinger, mens de får behandling på Dansk Center for Partikelterapi.
Jobbeskrivelse
DCPT er i fortsat udvikling, hvilket kræver en særlig opmærksomhed på at understøtte medarbejdernes tilpasning til nye arbejdsbetingelser og fortsat tværfaglig tænkning inden for klinik, udvikling og forskning.
Som ny cheflæge ved Dansk Center for Partikelterapi varetager du personaleledelse af afdelingens læger, som er en fagligt højt specialiseret medarbejdergruppe med forskellige arbejdsbetingelser og ledelsesbehov. Lægegruppens deltagelse i tværfagligt udviklingsarbejde og praksisnær forskning er vigtig.
I din personaleledelse skal du løbende understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre faglig og opgavemæssig fleksibilitet. DCPT er en afdeling præget af et godt samarbejde, psykologisk tryghed og trivsel. Det er en kultur, som ikke kommer af sig selv, og som udspringer af ledelsens evne og lyst til at være i øjenhøjde med alle medarbejdere og løbende interessere sig for de forskellige faglige og værdimæssige perspektiver. Du har derfor en god situationsfornemmelse og fremragende samarbejds- og forhandlingsevner. Din ledelsesstil er karakteriseret ved tydelighed, tålmodighed og tilgængelighed. Du er analyserende, udviklingsorienteret og fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Du vægter god, tydelig og rettidig kommunikation.
Du har erfaring med udvikling af klinisk forskning i DMCG og internationalt og forstår betydningen af læger og fysikeres aktive deltagelse. Du skal have en særlig opmærksomhed på implementering af kliniske forskningsresultater og udviklingen af forskningsprotokoller og standardbehandlinger i samarbejde med DMCG. Du har evnerne til at vedligeholde og udvikle samarbejdet med nationale aktører og tilknyttede hospitalsafdelinger. Du prioriterer samarbejdsrelationer højt og formår at repræsentere DCPT udadtil – både i Danmark og i udlandet.
En anden central opgave er at understøtte sammenhængende behandlingsforløb ud fra den enkelte patients behov og DCPT’s kapacitet. Du er således med til at sikre DCPT’s stabile drift ved overordnet koordinering af patientindtag og håndtering af daglig logistik, ligesom du sammen med dine ledelseskollegaer skal sikre overholdelse af maksimale ventetider og kræftpakkeforløb.
Kvalifikationer og kompetencer
Det er et krav, at du som kommende cheflæge har en tydelig lægefaglig profil med speciale inden for onkologi og erfaring med stråleterapi, gerne med kendskab til partikelterapi.
Desuden ser vi gerne, at du kan demonstrere erfaring med og lyst til ledelse og at du har formel lederuddannelse.
Endelig forventer vi forskningserfaring samt erfaring med organisering af samarbejde på nationalt og internationalt niveau.
DCPT som del af Danmarks komplette hospital
AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, og er samlet i i et hospital med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. AUH er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, hvor vi møder hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet samt nationale og internationale partnere. Som eneste danske hospital er AUH medlem af den europæiske alliance for universitetshospitaler (EUHA), ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). AUH arbejder strategisk for at understøtte sundhedsvæsenets transformation med nye løsninger på morgendagens virkelighed.
Afdelingsledelsen består ud over cheflægen af chefsygeplejersken, cheffysikeren og den forskningsledende professor. Sammen har afdelingsledelsen ansvaret for drift og udvikling af Dansk Center for Partikelterapi. Den samlede ledelse sikrer rammerne for et godt og trygt arbejdsmiljø med fagligt motiverede medarbejdere.
Når du ansættes som cheflæge på AUH, er du ønsket og ventet. Vi gør os umage for at tage rigtig godt imod dig og hjælpe dig i gang med dine nye opgaver. Du bliver derfor introduceret til AUH gennem et skræddersyet onboarding-forløb, der passer til netop dig og dine forudsætninger.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stil ansøgning, CV og relevante bilag til AUH's Hospitalsledelse gennem linket nederst.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Du finder skema der skal udfyldes og vedhæftes her.
Tiltrædelse er 1. september 2025 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er 15. maj 2025. Første samtalerunde afholdes 5. juni 2025, og anden samtalerunde afholdes 25. juni 2025. I udgangspunktet udarbejdes der personprofil mellem første og anden samtalerunde. Du modtager individuel tilbagemelding på din profil.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, på mail: mischm@rm.dk, cheffysiker Ole Nørrevang tlf. 2117 4193 eller chefsygeplejerske Anja Duus Andresen tlf. 2912 0716
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Ole Nørrevang
ole.noerrevang@auh.rm.dk
2117 4193 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-08-2025 - Regionens jobnr.
60371 - Quick-nr.
475726 - Indrykningsdato
14-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Ole Nørrevang
ole.noerrevang@auh.rm.dk
2117 4193 - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-08-2025 - Regionens jobnr.
60371 - Quick-nr.
475726 - Indrykningsdato
14-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025