Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Medarbejder med socialfaglig interesse til Det Grønlandske Patienthjem
En empatisk og skarp medarbejder med socialfaglig interesse søges til barselsvikariat på Det grønlandske Patienthjem (DGP)
Vær med til at gøre en forskel for grønlandske patienter, der gennemgår behandling og udredning i Danmark. Patienterne, som du kommer til at arbejde tæt sammen med, er kendetegnet ved at være 3000 km væk fra deres hjemland. De kommer til udredning og behandling for mange forskellige sygdomme, der kræver speciel behandling. Behandlingen foregår på sygehusene i Region Hovedstaden. Det grønlandske Patienthjem udgør et midlertidigt hjem for visiterede patienter. En del af patienterne har aldrig været i Danmark før, og der er brug for dig til at støtte op om opholdet på forskellige fronter.
En vigtig del af den socialfaglige indsats er at støtte, hjælpe og vejlede patienterne i at kunne mestre hverdagen og de konkrete udfordringer, som de oplever under deres ophold i DK. I et tæt og tillidsfuldt samarbejde med patienterne og relevante samarbejdspartnere, fokuseres der på at udvikle og/eller vedligeholde et funktionsniveau, selvstændighed og integritet samt minimere problemstillinger.
Du bliver en del af et hus med forskellige tværfaglige samarbejdspartnere, der består af servicemedarbejdere, administrationsansatte, sygeplejersker og sundhedsassistenter, fysioterapeut, forskellige afdelinger på sygehusene, sundhedsvæsnet i Grønland og kommunerne i Grønland.
Du vil, sammen med dine kolleger i det socialfaglige team, være en af de første, som patienter, kolleger og gæster møder, når de træder ind på DGP. Din imødekommenhed er derfor vigtig.
Rammen for stillingen
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer/uge med start snarest muligt eller 1. juni. Det forventes, at du kan have weekendvagt hver 3. uge. Der kan forekomme arbejde aften og nat. Du referer til faglig leder.
Vi søger derfor en ny kollega, der:
- Evt. har en socialfaglig eller pædagogisk uddannelse, dette er dog ikke et krav. Det kunne også være en bachelor uddannelse indenfor kultur og samfund.
- Er stærk administrativt funderet.
- Har kendskab og kærlighed til den grønlandske kultur.
- Har interesse for og kendskab til socialfaglige arbejdsopgaver – gerne erfaring med misbrugsbehandling.
- Kan arbejde med komplekse problemstillinger og forstår at arbejde støttende.
- Er selvreflekterende, fleksibel og trives med at indgå i tværfagligt teamsamarbejde.
- Evner dokumentationsarbejde - gerne med kendskab til Cosmic – oplæring finder sted.
- Er bevidst om sin professionelle rolle, hvor man både evner at rumme, respektere, og støtte patienten.
- Evner en konfliktnedtrappende kommunikation og vægter et trygt arbejdsmiljø.
- Trives i et miljø, hvor vi forventer omstillingsparathed, og at du bidrager til de gode løsninger.
- Kan tale grønlandsk.
Konkrete opgaver i jobbet:
- Administrative opgaver i fagsystemet cosmic.
- Daglig koordinering og logistik f.eks. værelseskoordinering og hotelreservation.
- Forefaldende administrative opgaver.
- Støtte og hjælpe patienter til at være i en dansk kontekst.
- Vejlede og støtte patienter til at håndtere kontakt til det offentlige, benytte digitale platforme som NemID, E-post m.v.
- Anvise og tydeliggøre de muligheder der fx findes indenfor Kræftens Bekæmpelse.
- Tydeliggøre muligheder på DGP og i Danmark.
- Tolke fra grønlandsk til dansk og omvendt, når kolleger har brug for dette i dialog med patienterne.
Vi tilbyder dig:
- Et spændende job i en udviklingsorienteret organisation med fokus på høj faglighed og kvalitet.
- At arbejde med grønlandske patienter, der i den grad har brug for dig og taknemmelig for den støtte de får.
- Et fagligt og personligt udviklende arbejde med engagerede og aktive kolleger i et miljø med humor, seriøsitet og gensidig kollegial omsorg.
- Intern sparring samt udviklingsdage sammen med organisationen.
- Et arbejde i en organisation i udvikling.
- God introduktion til stedet med mentorordning.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. juni eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 29. april
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig leder, Jette Tvede Christiansen på telefon (+45) 38264607
Der vil blive afholdt samtaler i uge 18.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske S?undhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Quick-nr.
475741 - Indrykningsdato
15-04-2025 -
Ansøgningsfrist
29-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Quick-nr.
475741 - Indrykningsdato
15-04-2025 -
Ansøgningsfrist
29-04-2025