Region Hovedstaden
Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø
Kontaktperson – social eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Drømmer du om at bruge din faglighed og erfaring til at arbejde tværfagligt, forebyggende og familiefokuseret til gavn for familier, hvor en forælder lever med psykisk sygdom, så er du måske den social- eller sundhedsfaglige vi søger til et nyopstartet forskningsprojekt, VIA Family 2.0.
Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri søger pr. 1. september 2025 en social eller sundhedsfaglig (f.eks. sundheds- eller sygeplejerske, psykolog, pædagog eller socialrådgiver) til stillingen som kontaktperson i VIA Family 2.0.
Ansættelsen er midlertidig til 31. oktober 2026.
Projektet VIA Family 2.0
Cirka hver tredje voksen vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en psykiatrisk diagnose. Når en forælder lever med psykisk sygdom, kan det i perioder påvirke hele familien. Op mod 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom.
Vi vil undersøge effekten af en familiebaseret, tværfaglig, forebyggende indsats, VIA Family 2.0, som tager udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov (videreudvikling af forskningsprojektet VIA Family).
VIA Family 2.0 er en tværfaglig, forebyggende indsats for familier, hvor en forælder har en psykiatrisk diagnose. Indsatsen tilbyder aldersspecifik støtte til børn i alle aldre og deres forældre, herunder familiesamtaler, psykoedukation og mulighed for individuelle tilvalg baseret på familiens behov. Hver familie får tilknyttet en kontaktperson, der sikrer koordination og kontinuitet i forløbet.
Indsatsen VIA Family 2.0 afprøves i sammenligning med standardbehandlingen og hører under Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner (FBI), hvor der i perioden også vil foregå andre forskningsaktiviteter. Forskningscenteret er etableret med støtte fra en lang række danske fonde.
Om jobbet
Som kontaktperson er du familiens faste støtte og tovholder. Du møder dem i deres hverdag og koordinerer indsatser med fx psykiatri, kommune og civilsamfund. Med fokus på forebyggelse og familiens ressourcer arbejder du både individuelt og med hele familien.
Du trives med manualbaseret arbejde og har lyst til at facilitere grupper.
Kontaktpersonen arbejder som en del af et team bestående af tre socialrådgivere, hvor den ene også fungerer som teamleder og de to andre beskrevet i aktuelle stillingsopslag, to pædagoger, to psykologer, to sygeplejersker med psykiatrisk erfaring og en sundhedsplejerske.
Et kerneprincip i VIA Family 2.0 er fleksibilitet: Det betyder, at familierne skal mødes med høj grad af fleksibilitet, både i tilgang, sammensætning af forløb, mødesteder og tid, hvorfor der indimellem må påregnes arbejde, som ligger udenfor almindelige arbejdstider.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag i et ambitiøst og nyskabende forskningsprojekt, som også arbejder på implementering efter endt projektperiode.
- Spændende job med ansvar, indflydelse og mulighed for at præge teamets arbejde
- Fokus på forebyggelse og udvikling af psykiatrien med børn og unge som pårørende i centrum
- Mulighed for faglig udvikling og relevante uddannelser (bl.a. Triple P og Family Talk)
- Et stærkt fagligt miljø, der vægter faglighed og refleksion højt
- Tilknytning til ambitiøst forskningsmiljø
Kvalifikationer
Vi søger en social- eller sundhedsfaglig (f.eks. sundheds- eller sygeplejerske, psykolog, pædagog eller socialrådgiver), der brænder for at gøre en forskel for disse familier og har erfaring fra psykiatrien, med børn som pårørende og/eller familiebehandling.
Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse ((f.eks. sundheds- eller sygeplejerske, psykolog, pædagog eller socialrådgiver) og har erfaring med psykiatrien og/eller familiearbejde og/eller praktisk erfaring fra den kommunale sektor.
Ud over ovenstående skal kontaktpersonen i det tværfaglige team bidrage til
- At sikre det socialfaglige perspektiv på behandlingskonferencer, herunder det kommunale perspektiv
- Sparring og vejledning af socialfaglig karakter – både til familier tilknyttet projektet og til teamets øvrige medlemmer
- Varetagelse af diverse socialfaglige opgaver i samarbejde med familierne, fx vejledning ift. beskæftigelsesområdet, ansøgning om enkeltydelse, tabt arbejdsfortjeneste, fondsansøgninger, hjælp til samarbejde mellem skilte forældre
Derudover lægger vi vægt på en medarbejder som
- Erfaring med familiearbejde på både individuelt og gruppeniveau
- Arbejder systemisk og mentaliserende med fokus på relationer og helhedsorienteret sagsbehandling
- Stærke samarbejdsevner – både tværfagligt og med sårbare familier, kollegaer og eksterne aktører
- Kreativ, fleksibel og struktureret i sin tilgang
- Kan arbejde selvstændigt og i teams med respekt for andres faglighed og bidrager med naturlig gennemslagskraft
Det er en fordel, hvis du har bil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og er midlertidig, i første omgang til 31. oktober 2026.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er geografisk placeret på Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning med CV, eventuelle bilag m.v. sendes elektronisk via link her på siden.
Ansøgningsfrist er den 25. maj 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og vil foregå på Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej 61B, 3. sal.
Projektet ledes af Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner, et samarbejde mellem Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri og Center for Pårørende i Region Nordjylland. Centeret ledes overordnet af professor Anne A. E. Thorup. Leder i Region Nordjylland er professor Marlene B. Lauritsen.
Der vil være et tæt samarbejde mellem teamet i Region Nordjylland og i Region Hovedstaden.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte Sidsel Ingversen tlf.: 51 29 02 18 eller mail: sidsel.ingversen@regionh.dk og Maria Albæk (kontaktperson og socialrådgiver i VIA Family teamet) tlf.: 20 52 99 51 eller mail: maria.kaihoej.albaek@regionh.dk
Læs om Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center her.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Anne Amalie Elgaard Thorup
anne.amalie.elgaard.thorup@regionh.dk - Adresse
Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262120 - Quick-nr.
475829 - Indrykningsdato
22-04-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anne Amalie Elgaard Thorup
anne.amalie.elgaard.thorup@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262120 - Quick-nr.
475829 - Indrykningsdato
22-04-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Motiveres du af relationsarbejde med unge? Bliv sygeplejerske på åbent døgnafsnit for unge i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 glostrup
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Er du klar til nye udfordringer i et spændende og udviklende miljø?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Unik mulighed i Afdeling for Kræftbehandling - Sengeafsnittet
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
14-03-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Sygeplejerske – Vil du have mere tid i kontakten med den enkelte, mindske vagtbyrden og bruge dine somatiske kompetencer i arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
10-05-2025