Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Overlæge i thoraxkirurgi, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afd. T
Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T søger overlæge per 1. september 2025.
Tænker du ”Patienten først”?
Er du ambitiøs og tilstræber høj kvalitet i udredning og behandling af dine patienter? Er du speciallæge i thoraxkirurgi med særlig interesse for og kompetencer inden for udredning og behandling af godartede sygdomme i spiserøret samt klassisk thoraxkirurgi? Vil du gerne være en del af et dynamisk team, der målrettet arbejder med at yde høj kvalitet på alle niveauer i behandlingen - er du måske vores nye overlæge?
Vi kan tilbyde dig, at blive:
- Del af et fagligt miljø der behandler stort set alle højt specialiserede funktioner inden for den klassiske thoraxkirurgi fraset lungetransplantation.
- Faglig sparring og udvikling på daglig basis.
- En del af det klassisk thoraxkirurgiske lægeteam, der for nuværende består af 6 overlæger, heraf en professor, 3 afdelingslæger, samt læger i hoveduddannelse og introduktionsstillinger i thoraxkirurgi.
- En del af det team, der i et multidisciplinært samarbejde med bl.a. lungemedicinere, onkologer, radiologer, patologer og anæstesiologer tilbyder elektiv og akut behandling af sygdomme i lunger, øsofagus, mediastinum og thorax 24/7/365 dage.
- En del af et innovativt forskningsmiljø, hvor fagets professor er primus motor for flere forskningsprojekter og vejleder for flere ph.d. studerende.
Vi kan ikke mindst tilbyde dig at blive overlæge i en afdeling, hvor der er tradition for gensidig respekt, en uhøjtidelig omgangstone, korte kommandoveje og plads til humor. En afdeling med respekt for høj faglighed og ordentlighed, i det vi siger og gør, og hvor der arbejdes målrettet med patient- og pårørende inddragelse.
Vi ønsker du har følgende kvalifikationer:
- Speciallæge i thoraxkirurgi med hovedvægt på den klassiske thoraxkirurgi.
- At du har stor erfaring med og selvstændigt kan varetage udredning og behandling af godartede sygdomme i spiserøret, herunder specielt motilitetsundersøgelser af spiserøret.
- At du har erfaring med aspekter af kirurgisk behandling af lungekræft.
- At du har erfaring med forskellige klassisk thoraxkirurgiske behandlingsmodaliteter i form af åben og thorakoskopisk kirurgi.
- At du har erfaring med kirurgisk behandling af benigne infektiøse lungelidelser
- At du har erfaring i endoskopisk minimal invasiv diagnostik og behandling af patienter med emfysematiske lungelidelser.
- At du har fokus på egen og andres oplæring, hvor der er tid og rum til dette.
- At du bevidst arbejder med patientansvarlig lægefunktionen og derfor er en aktiv medspiller i alle dine patienters behandling igennem vores afdeling.
- Videnskabelig grad vil vægte positivt ligesom dokumenteret selvstændighed og produktion indenfor for forskning samt at du er indstillet på fortsat forskningsbaseret tilgang og dermed aktivt kan bidrage med forskning der understøtter afdelingens videre udvikling.
Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på de 7 speciallægekompetencer og ansøgningen bør derfor udformes med udgangspunkt i disse. Faglig funktionsbeskrivelse for funktionen som leder af spiserørslaboratoriet kan rekvireres på mail: erik.jakobsen@rsyd.dk.
Om os og opgaverne:
Afdeling T er Region Syddanmark højtspecialiserede afdeling inden for hjerte-, lunge- og karkirurgi og behandler ud over borgere fra Region Syddanmark også borgere fra øvrige regioner især Region Sjælland.
Årligt behandles ca. 1500 elektive klassisk thoraxkirurgiske patienter, hvoraf ca. halvdelen behandles med større indgreb som thorakotomi og thorakoskopisk lungekirurgi. I samarbejde med den gastrokirurgiske afdeling udføres årligt ca. 80 operationer for øsofaguscancer. Afdelingen varetager i samarbejde med børneafdelingen den kirurgiske behandling af thoraxkirurgisk sygdomme hos børn.
Til afdelingen er tilknyttet en afdeling for undersøgelse af godartede sygdomme i spiserøret - øsofaguslaboratoriet, hvor der udføres undersøgelser af motilitet og ph på henviste patienter. Henvisningerne til laboratoriet kommer primært fra Region Syddanmark men øvrige regioner henviser også patienter til motilitetslaboratoriet. En del af patienterne der udredes i laboratoriet behandles efterfølgende øsofagoskopisk på afdeling T. Overlægen der ansættes i stillingen vil få ansvar for drift af laboratoriet og vil skulle varetage behandlingen af de udredte øsofaguspatienter og andre tilsvarende patienter henvist til afdelingen. Desuden vil overlægen skulle deltage i de daglige aktiviteter på lungekirurgisk sektion.
Den nye overlægestilling vil som udgangspunkt deltage i den thoraxkirurgiske bagvagtsfunktion på afdelingen i et omfang, der aftales nærmere med den ledende overlæge og afdelingsledelsen.
Den klassisk thoraxkirurgiske sektion er den primære modtager og behandler af akutte thoraxkirurgiske patienter fra Region Syddanmark og Region Sjælland.
Organisering:
- To heldøgns-sengeafsnit, hvor de klassisk thoraxkirurgiske patienter primært deler pladsen med de hjertekirurgiske patienter på det ene afsnit.
- Et fælles ambulatorium med faste tider til hvert enkelt afsnit
- Et operationsafsnit med 7 operationsstuer.
- Motilitetslaboratorium
Afdelingen har en normering på ca. 180 fuldtidsstillinger. Vi arbejder strategisk med udvikling af afdelingen inden for OUH´s Patientstrategi med ”Patienten først”. Region Syddanmarks værdigrundlag er implementeret, og vi er en aktiv partner i arbejdet med den Syddanske Forbedringsmodel og arbejdet frem mod etablering af Nyt OUH.
Yderligere informationer:
Stillingen aflønnes efter overenskomsten mellem ansøgers faglige forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og enhver ny ansættelse indebærer 3 måneders prøvetid. Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads.
Spørgsmål til stillingen:
Ved spørgsmål til stillingen kontakt da venligst enten ledende overlæge for den klassisk thoraxkirurgiske sektion Jens Eckardt på mail Jens.Eckardt@rsyd.dk, tlf. nr. 2462 1770 eller cheflæge Erik Jakobsen på mail erik.jakobsen@rsyd.dk, tlf. nr. 2149 1139.
Ansøgningsfrist er fredag den 30. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen
helle.bondo.hansen@rsyd.dk
21334130 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Thoraxkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232302 - Quick-nr.
475882 - Indrykningsdato
23-04-2025 -
Ansøgningsfrist
30-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen
helle.bondo.hansen@rsyd.dk
21334130 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Thoraxkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232302 - Quick-nr.
475882 - Indrykningsdato
23-04-2025 -
Ansøgningsfrist
30-05-2025