SVO Sønderparken Team 2-4
Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistent søges til bostøtteteam på Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Brænder du for at gøre en forskel i hverdagen for mennesker med psykiske udfordringer? Og har du lyst til at blive en del af et stærkt og engageret samarbejde omkring en højt specialiseret indsats? Så kan det være, at du er vores nye kollega!
Sønderparken søger lige nu en social- og sundhedsassistent til vores bostøtteteam, som arbejder med mennesker med med svær psykisk sygdom, som fx skizofreni, personlighedsforstyrrelse, angst, depression, selvskadende adfærd - evt. kombineret med somatiske problemstillinger.
Vores nye kollega arbejder med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov for at skabe en struktureret og overskuelig hverdag i egen bolig. Gennem relationsdannelse og metoder som Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU) og LA2 ydes miljøterapeutisk støtte, der fremmer forudsigelighed og tryghed. Fokus er på at støtte borgerens personlige recovery-proces samt motivere til deltagelse i fællesskaber, beskæftigelse og aktiviteter – både i og uden for Sønderparken.
Vi vægter dokumentationsarbejdet højt, og du vil derfor komme til at dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til beboernes individuelle plans målopfyldelse.
Vi søger en kollega, der:
- Kommer med en social- eller sundhedsfaglig baggrund som f.eks. social- og sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske.
- Har dokumenteret erfaring med psykiatri og gerne med målgruppen.
- Er indstillet på at varetage basale sundhedsfaglige indsatser samt indgå i personlig pleje opgaver.
- Har mod til at arbejde med sig selv, og forholde sig undersøgende og nysgerrigt til egne reaktioner i relation til mennesker med psykiske lidelser.
- Møder borgere, kollegaer og andre samarbejdspartnere med respekt, nysgerrighed og ligeværd.
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt inden for den miljøterapeutiske ramme.
- Kan omsætte teori og faglighed til daglig praksis.
- Har kørekort til personbil og er villig til at benytte dette i arbejdet.
Vi er et tværfagligt team, som har et stort spænd af kompetencer og erfaring med borgere inden for målgruppen. Vi arbejder med komplekse borgerforløb med mange samarbejdspartnere, hvor vi har fokus på at samle trådene og holde overblikket sammen med borgeren. Det er centralt for vores arbejde, at vi er troværdige, kan arbejde struktureret og tænke fleksibelt. Ydermere er det væsentligt at kunne være rolig og velreguleret i eget nervesystem i kontakten med borgeren, så der skabes de bedste betingelser for støtte, forandring og udvikling.
Vi tilbyder dig:
- Grundig introduktion, hvor du bliver klædt godt på til arbejdet med vores borgere gennem løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for området.
- En spændende arbejdsplads i udvikling.
- Tid til refleksion, faglig vejledning og supervision.
- Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.
- Mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
Om Sønderparken:
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud med døgndækning. Tilbuddet er rettet mod mennesker, som på grund af svær psykisk sygdom ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. Sønderparkens tilbud er recoveryorienteret og arbejder ud fra en psykosocialt rehabiliterende tilgang til beboerne.
På Sønderparken støtter vi vores borgere i at bo, leve sundt, opbygge netværk og i at deltage i aktiviteter, træning, undervisning eller i arbejdspraktik. Målet er, at borgerne opnår livskvalitet via mestring af eget liv og aktiv deltagelse i samfundet. For at opnå den bedst mulige psykosociale rehabilitering foretager Sønderparken en højt specialiseret afdækning af nye borgeres grundlæggende vanskeligheder, funktionsniveau og behov. Vi udbyder dels døgntilbud dels dagtilbud med aktivitet og samvær.
På Sønderparken tilbyder vi rehabiliterende indsatser inden for målgrupper som skizofreni, personlighedsforstyrrelser, angst og depression, selvskadende adfærd mm.
Ansøgning og ansættelse
Vi forestiller os at stillingen er fuldtid, men den kan tilpasses den rette kandidat.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.
Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 20. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. maj 2025. Tiltrædelse snarest muligt.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamfacilitator Henriette Svendborg tlf.: 91173091 eller mail HEELAD@rm.dk samt afdelingsleder Mette Brinch-Møller på tlf.: 24347426 eller mail MEBRIN@rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Mette Brinch-Møller
MEBRIN@rm.dk
24347426 - Adresse
Søndergade 21, 8783 Hornsyld - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
60446 - Quick-nr.
475899 - Indrykningsdato
23-04-2025 -
Ansøgningsfrist
20-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Søndergade 21, 8783 Hornsyld -
Kontaktperson
Mette Brinch-Møller
MEBRIN@rm.dk
24347426 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
60446 - Quick-nr.
475899 - Indrykningsdato
23-04-2025 -
Ansøgningsfrist
20-05-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til Medicinsk Sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til spændende og afvekslende job
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til botilbuddet Tangkær SP, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland.
Socialområdet | Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Spændende flex-stilling til sygeplejerske / social- og sundhedsassistent / pædagog på Sengeafsnit 2 for psykotiske lidelser og Sengeafsnit 3 for affektive lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk sengeafsnit S1
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Social- og sundhedsassistentOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025