Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Dygtig MSK-radiolog søges til Billeddiagnostisk Afdeling NOH 1.9.2025 - eller snarest derefter.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en afdeling med fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab og et stærkt fagligt miljø, så søg stillingen på vores dejlige afdeling på Nordsjællands Hospital.
Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afdeling er en arbejdsplads med ca. 180 søde, dygtige, engagerede og sjove kolleger fra mange faggrupper fordelt på 2 specialer – Radiologi og Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin.
Vi udfører bred diagnostik i vores MSK-team på både konventionel røntgen, CT, og MR-skanning. Det tætte samarbejde med Klin. Fys. giver mulighed for at få bredere viden om MSK-undersøgelser gennem kendskab til SPECT/CT, DEXA-skanning og PET/CT-skanninger. Vi har desuden et godt og tæt samarbejde med vores store ortopædkirurgiske afdeling og afholder dagligt konferencer med dem.
Udover lægegruppen består MSK-teamet af en stor gruppe beskrivende radiografer. MSK-ultralyd bliver varetaget i vores ultralydsteam.
Afdelingen har en stor uddannelsesopgave, som alle speciallæger deltager i at løfte.
Nordsjællands Hospital er ved at opføre et nyt hospital, som bliver rammen om vores nye afdeling medio 2027. Der vil efter planerne blive indkøbt helt nye MR-skannere, flere nye CT- og PET-CT-skannere samt flere andre typer udstyr.
Vi søger en erfaren afdelingslæge eller overlæge
- Som skal være indstillet på at supervisere og sparre med yngre læger og resten af MSK-teamet.
- Bred MSK MR-erfaring vil være en stor fordel, foruden god erfaring med CT og konventionel røntgen.
- Vi prioriterer kollegaskabet meget højt, og det er derfor nødvendigt, at du er samvittighedsfuld, fleksibel og med på at træde til, når dine kolleger har brug for hjælp.
- Da vi samtidig har en høj produktion er det en nødvendighed, at du kan trives og navigere i et travlt miljø, og at du kan arbejde effektivt og målrettet.
- Vi har en flad ledelsesstruktur, og der er god mulighed for at få indflydelse på beslutningerne.
Vi tilbyder til gengæld
- Et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital med nyindkøbt high-end teknologi.
- Stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, vi strækker os langt for at tilgodese individuelle hensyn.
- Gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.
- God mulighed for at indgå i – og initiere – forsknings-, innovations- eller udviklingsaktiviteter.
Stillingen:
Stillingen som overlæge opslås som 37 timer med eller uden vagtfunktion.
Stillingen som afdelingslæge opslås på 37 timer med vagtfunktion. Vagtdækningen overgår til TMC fra 22.00 -07.30 alle dage. Vi forsøger, så godt vi kan at tilgodese individuelle behov i vagttilrettelæggelsen. Vagtarbejdet kan foregå fra en arbejdsstation i afdelingen eller fra en hjemmearbejdsstation. Vores vagthavende læger er gode til at hjælpe hinanden og dække ind, hvis der er behov for det, og den arbejdsform håber vi, at du kan se dig selv som en del af.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgningen:
Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d. 15. maj 2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler efter aftale.
Ansøgningen skal indeholde tanker om de 7 lægeroller og ledsages af CV, dokumentation for selvstændigt virke og for speciallæger desuden bevis for speciallægeanerkendelse. Publikationsliste kan fremsendes, men er ikke et krav.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du velkommen til at kontakte:
Områdeansvarlig overlæge Klaus Poulsen Bloch 48 29 24 53 / Klaus.Poulsen.Bloch@regionh.dk
eller
Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på:
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Mette-Charlotte Marklund
mette-charlotte.marklund@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262145 - Quick-nr.
475911 - Indrykningsdato
24-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Mette-Charlotte Marklund
mette-charlotte.marklund@regionh.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262145 - Quick-nr.
475911 - Indrykningsdato
24-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025