Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Forskningssekretær/professorsekretær til Dansk Multipel Sklerose Center
Kunne du tænke dig at arbejde i et forskningsmiljø, hvor du dels fungerer som professorsekretær, dels arbejder med administration og koordination af patientforløb i vores forskningsenhed?
Hos os bliver du en del af vores engagerede og dedikerede team, hvor du kommer til at have direkte patientkontakt i vores behandlingsforsøg, arbejde med administrationen af vores forskningsprojekter og varetage forskellige opgaver som professorsekretær.
Stillingen er på 28 til 30 timer ugentligt og til besættelse pr. 01.06.25 eller snarest derefter. Der er mulighed for at aftale fleksible arbejdstider.
Om os:
Dansk Multipel Sklerose Center (DMSC) er en del af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet Glostrup. Vi behandler patienter med sygdommen multipel sklerose og relaterede sygdomme, og er landets største skleroseklinik med ca. 4.000 patienter og 70 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder med skleroseforskning.
Forskningsenheden består af Det Danske Skleroseregister, Neuroimmunologisk Laboratorium samt en klinisk forskningsenhed, som udfører en bred vifte af forskningsprojekter indenfor forståelse og behandling af sklerose. Medarbejdergruppen i forskningsenheden består af tre professorer, speciallæger, projektsygeplejersker, en projektkoordinator, bioanalytikere og laboranter, ph.d.-studerende, forskningsårs- og specialestuderende samt studentermedhjælpere.
Dine arbejdsopgaver:
Dine opgaver bliver at
- Bistå professor Finn Sellebjerg med daglig administration af personale og drift i forskningsenheden
- Rekvirering af diverse opgaver/varer, der giver flow i hverdagen for forskningsenhedens ansatte
- Mødeplanlægning
- Bistå det øvrige personale i forskningsenheden med blandt andet at koordinere patientforløb og varetage kontakten med patienter, der deltager i vores forskningsprojekter, herunder:
- Bookning af patienter til projektbesøg i klinikken
- Bestilling af MR og andre projektundersøgelser
- Passe projektpatienttelefonen
Dine faglige og personlige kompetencer:
- Du er proaktiv, positiv og arbejder omhyggeligt, er pligtopfyldende, mødestabil og struktureret og trives med at samarbejde tværfagligt.
Du har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Interesse for at varetage en bred vifte af arbejdsopgaver i en dynamisk forskningsenhed
- Gode samarbejdsevner og kan skabe overblik i en travl hverdag
- Interesse for både telefonisk og fysisk patientkontakt
- Kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere som stillingen er du velkommen til at kontakte professor Finn Sellebjerg på telefon 2443 0429.
Du kan også læse mere om DMSC på vores hjemmeside og om afdelingen i vores årsrapport og følge os på Instagram RH_hjerne_nervesygdomme.
Ansøgningsfrist: 15.05.2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Finn Sellebjerg
finn.sellebjerg@regionh.dk - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
262167 - Quick-nr.
475987 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Finn Sellebjerg
finn.sellebjerg@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
262167 - Quick-nr.
475987 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
15-05-2025