Region Hovedstaden
Helsevej 3, 3700 Rønne
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til ambulant afsnit, Psykiatrisk Center Bornholm
En af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer, så derfor søger vi en ny kollega til et velfungerende og bredt favnende ambulatorie på Bornholm.
Hvem er du og hvad skal du lave?
Du har interesse og engagement for udvikling af behandlingen og for at medvirke til at skabe et åbent og kreativt miljø. Du trives med at koordinere og skabe kontinuitet og flow for patienten i behandlingsforløbet, med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer, så du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:
- Kontaktperson funktion for vores ambulante patienter
- Udkørende funktion i FACT.
- Deltage i de fælles opgaver, der er i centeret.
- Deltage i kvalitets- og udviklingsarbejdet
- Indgå i det tværfaglige og -sektorielle samarbejde.
Hvordan arbejder vi?
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, med både indlagte og ambulante patienter på samme matrikel. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.
Du kommer til at indgå i et velfungerende team på vores ambulante afsnit, der arbejder tværfagligt i en miljøterapeutisk og kognitiv referenceramme.
Pr. 1. maj 2025 vil Psykiatrisk Center Bornholm organisatorisk høre under Psykiatrisk Center København (PCK). Dette er en spændende udvikling for vores center og vi ser meget frem til muligheden for at blive en del af det største psykiatriske center i Danmark.
Vores fysiske rammer og ændres ikke og vi vil rigtig gerne fortælle mere om denne organisatoriske ændring til en eventuel jobsamtale.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med en mentor. Du kommer samtidigt på en grundig introduktion til det psykiatriske speciale.
Gode karrieremuligheder. Du lærer at behandle patienter med forskellige diagnoser, og vi vægter den somatiske pleje højt. Vi har gode udviklingsmuligheder hvor bl.a. klinisk vejleder eller specialuddannelse kan være en vej.
Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to døgnafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et ambulatorium med omkring 575 patienter.
Ambulatoriet rummer et stort distriktspsykiatrisk team, der varetager behandling af de sværere og længerevarende psykiatriske lidelser ud fra F-ACT-modellen. Vi har forløb for patienter med bipolar lidelse, et ældrepsykiatrisk team, team for unge patienter under 35 med debuterende psykose og et team for patienter med oligofreni.
Derudover har vi et pakkeambulatorie, der tilbyder manualiserede terapeutiske forløb til patienter med angst, depression, PTSD, OCD og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger
Vores forventninger til dine faglige kvalifikationer
- Autorisation som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent
- Erfaring fra ambulant arbejde foretrækkes, men er ikke et krav.
- Erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter.
- Gerne erfaring fra arbejde med patienter med dobbeltdiagnose.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på 37 timer, og vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2025 eller efter aftale.
Hvis du er uddannet sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Er du uddannet social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Din arbejdstid vil primært ligge inden for ambulatoriets åbningstider. Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Som nyansat sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af ambulantafsnit Line Hansen på telefon 38 64 40 75 eller mail line.charlotte.hansen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her Job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 18. maj 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Line Hansen
Line.Charlotte.Hansen@regionh.dk - Adresse
Helsevej 3, 3700 Rønne - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262171 - Quick-nr.
476000 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
18-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Helsevej 3, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Line Hansen
Line.Charlotte.Hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262171 - Quick-nr.
476000 - Indrykningsdato
25-04-2025 -
Ansøgningsfrist
18-05-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsgangen
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Spændende kirurgisk speciale med sår-, amputations- og infektionspatienter søger sygeplejerske.
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Storken er landet tidligt i år, så snart mangler vi nye sygeplejerskekollegaer
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025 -
Vi søger intensivsygeplejersker
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
08-04-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025 -
Sygeplejerske søges til specialiseret FACT-team for bipolar affektive lidelser
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025