Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, søger en overlæge i neurologi til 1 juli eller snarest derefter!

Vi er en velfungerende Neurologisk Afdeling, der primært håndterer neurologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planområde nord, der har et optageområde på ca 320.000 borgere.  Vi har 34 sengepladser i afdelingen fordelt på 2 afsnit og 5 senge i vores akutmodtagelse. Vi har ambulatorier indenfor sklerose, hovedpine, epilepsi, demens, onkologi og almen neurologi og ser desuden en stor del af vores akutte patienter i et subakut ambulatorie.

Vi søger en overlæge, der kan være med til at udvikle afdelingens opgaver indenfor epilepsi og neuroonkologi.

Vi søger en overlæge, der har klinisk erfaring indenfor de to subspecialer og derudover er en bred funderet neurolog, der har mod på også at indgå i afdelingens øvrige opgaver. Vi søger en overlæge, der kan tage ansvar for den daglige drift og planlægning i epilepsiambulatoriet og sikre sammenhængende patientforløb med høj faglighed og patientoplevet kvalitet. I vores neuroonkologiske ambulatorie skal du kunne bidrage til udviklingen og planlægningen af driften og tage del i ansvaret for både faglighed og patienttilfredshed. Derudover skal du som overlæge bidrage til afdelingens overordnede strategiske ledelse. Erfaring med drift af ambulatorie og ledelsesuddannelse er en fordel.

Vi søger en overlæge, der har en stærk kombination af personlige egenskaber og faglige kompetencer, der kan bidrage positivt til både det mono og det tværfaglige samarbejde. Du skal være med at skabe en positiv og motiverende arbejdskultur med patienten i fokus.

Vi står overfor at skulle flytte ud på et helt nyt hospital i slutningen af 2026 og søger en overlæge, der har mod på at gå aktivt og positivt ind i den opgave sammen med resten af afdelingen.

Vi har læger i uddannelsesstillinger på både KBU, intro og hoveduddannelsesniveau og vi forventer at en overlæge bidrager til uddannelsesmiljøet ved både at supervisere i det daglige arbejde og at påtage sig undervisningsopgaver.

Som overlæge i afdelingen er der vagtforpligtigelse, og man indgår i bagvagtslaget. Du vil kunne få arbejdsopgaver, der ligger i både vores vagthold, øvrige ambulatorier og sengeafsnit.

Ansøgningen skal forholde sig til de 7 lægeroller og vil blive vurderet på baggrund af egne oplysninger herom.

Dokumentation af formelle og faglige kompetencer skal være bilagt ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af speciallæger.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Mai Bang Poulsen på telefon 24627836 eller mai.bang.poulsen@regionh.dk.

Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød.

Ansøgningsfrist onsdag den 7. maj 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mai Bang Poulsen
    mai.bang.poulsen@regionh.dk
    24627836
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262190
  • Quick-nr.
    476061
  • Indrykningsdato
    28-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mai Bang Poulsen
    mai.bang.poulsen@regionh.dk
    24627836
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262190
  • Quick-nr.
    476061
  • Indrykningsdato
    28-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, søger en overlæge i neurologi til 1 oktober 2025 eller snarest derefter!

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge  |  Neurologi

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
07-05-2025