Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

overlæge til intensivt akut modtageafsnit 172 på Psykiatrisk Center Glostrup

Vi søger overlæge til intensivt akut modtageafsnit 172 på Psykiatrisk Center Glostrup pr. 1. marts 2017 eller efter aftale. 
 
Psykiatrisk Center Glostrup har siden april 2015 også modtaget akutte patienter bosiddende i Hvidovre og Valby fra Psykiatrisk Center Hvidovre i vores akutmodtagelse og intensivt akut modtageafsnit, hvorfor akutenhedens kapacitet øges med 8 senge med henblik på at give patienterne en bedre akut udredning, behandling og mindre behov for overflytning. Siden april 2016 er to 2 centre fusioneret til et nyt psykiatrisk center Glostrup. 
Akutenheden består af den døgnåbne psykiatriske akutte modtagelse med tilhørende 10 åbne senge, 2 intensivt akutte modtageafsnits 168 og 172 hvert med 16 intensive/lukkede senge, et akut team, en ECT enhed og dækker også liason- eller psykiatrisk tilsynsfunktion på Glostrup Hospital. 
Akutafsnit 168, 172 og akut team har hver deres overlæge. Både 168 og 172 dækkes udover overlægen også af en afdelingslæge. Akutenheden er yderst velfungerende og omkring 70 % af de modtagende patienter udredes, behandles og afsluttes direkte herfra.  
Som overlæge i intensivt akut modtageafsnit 172 vil du få muligheden for: 
•At præge udviklingen af subspecialisering af akutenheden. 
•At tage medansvar for akutvisitationens faglige linje og niveau. 
•At være en del af et stærkt fagligt miljø. 
•At deltage i udviklings og forbedringsprogrammer og løbende efteruddannelsesaktiviteter. 
Den, der ansættes i stillingen, skal endvidere kunne varetage avanceret neuropsykiatrisk udredning af patienterne i akutenheden, og, i samarbejde med Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, kunne forestå multimodale neuropsykiatriske forskningsprojekter, herunder med anvendelse af billeddannende teknikker. Den pågældende skal derfor have dokumenteret kendskab til patofysiologiske forstyrrelser ved psykotiske lidelser, herunder strukturelle hjerneændringer, MR skanningsteknikker samt analyse af disse data. Vedkommende vil endvidere i samarbejde med forskningsenheden skulle forestå undervisning af personalet ved PCG i neuropsykiatri og i anvendelse af validerede rating skalaer mht. psykopatologi og medikamentelle bivirkninger. Det nærmere omfang og karakteren af samarbejdet med forskningsenheden aftales nærmere.   
Afsnit 172 er under opbygning og skal udvides fra 9 til 16 intensive/lukkede senge, så overlægen/afdelingslægen får sammen med afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejersken en enestående chance for at sætte præg på det organisatoriske, faglige og personalemæssige set-up.  
 
Fakta om akutenheden på PCG: Akut modtagelse på PC Glostrup er unik i sin opbygning, da den udover at modtage akutte henvendelser fra voksne patienter i eget optageområde også betjener børne- & ungdomspsykiatriske patienter fra hele region hovedstaden. Akut modtagelse har knap 6000 henvendelser årligt, heraf ca. 2000 børn. Observationsafsnittet har 10 senge og omkring 1300 indlæggelser, med en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. 2 døgn. Desuden forefindes et familierum til brug for overnattende børn/ unge og pårørende, ca. 30 overnatninger årligt. Akutmodtagelsen er også ansvarlig for ECT-området og varetager ca. 800 ECT behandlinger. Som en nyskabelse er de ambulante ECT behandlinger fra juni 2014 placeret i akutmodtagelsen. 
Intensivt akutte lukkede modtagerafsnit 168 og 172 har hvert plads til 16 patienter med en liggetid på gennemsnitligt 3 døgn. 168 er et velfungerende sengeafsnit, hvor der er en høj faglighed og et stort drive hos personalet. Der er fokus på hele tiden at arbejde med at forfine og forbedre udredningen af og behandlingstilbuddene til vores patienter, hvorfor der efterspørges specielle kompetencer mht. til implementering af neuropsykiatrisk viden. Afsnittet samarbejder med forskningsenheden mhp. udvikling af mere præcise og optimerede behandlingsmetoder, deltager i projekt sikker psykiatri som løber frem til ultimo 2016, samt mange andre projekter. 172 er under opbygning og skal udvides fra 9 til 16 senge, og målet er at få 2 sammenlignelige veldrevne intensivt akutte sengeafsnit. 
Akut team startede 1. juni 2012 og er under ledelses af afdelingssygeplejersken fra akutmodtagelsen og består aktuelt af afdelingslæge, en teamleder, 4 sygeplejersker og en socialrådgiver. Teamet har aktuelt 90 patienter tilknyttet. Teamets opgave er tæt, individuelt tilpasset opfølgning i forbindelse med intensiveret døgnindlæggelse. Det betyder, at sygeplejersken mødes med patienten inden udskrivelse og aftaler hjemmebesøg i umiddelbar tilknytning til udskrivning. Patienterne ses herefter op til 5 gange ugentlig i dagtiden, afhængig af problemstilling. Patientens behandling justeres løbende ved lægesamtaler. Den maksimale ’liggetid’ er 3 måneder, denne periode benyttes til at afklare patientens videre behov for ambulant opfølgning, samt etablere kontakt til disse og til evt. kommunal støtte. Teamet har en opsøgende, brobyggende tilgang til patienten. Den tætte tilknytning til patientens hjemmemiljø betyder et tæt samarbejde med patientens private netværk, arbejde, uddannelsesinstitutioner, samt kommunale instanser. Teamets intervention bygger på en kognitiv referenceramme, der lægger vægt på psykoedukation og udvikling af patienternes mestringsstrategier. 
 
Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.  
Centret varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver, og er placeret i umiddelbar tilknytning til Glostrup Hospital. Centret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue, 2 intensivt akut modtageafsnit, akut team, 3 almene sengeafsnits, udgående ældrepsykiatrisk team og sengeafsnit, ADHD-udredning og psykoterapeutisk ambulatorium. 
Centret har tilknyttet tre store distriktspsykiatriske centre, begge med OP- teams. Desuden 3 OPUS-teams og en række regions- og højt specialiserede funktioner, blandt andet indenfor skizofreni, oligofreni, neurorehabilitering, ældrepsykiatri, retspsykiatri med 2 højtspecialiserede sengeafsnits og retspsykiatrisk ambulatorium. 
Centret har en stor og velrenommeret forskningsafdeling med 2 neuropsykiatriske professorater i skizofreni og affektive sindslidelser. På Brøndbyøstervej har vi desuden et professorat i psykopatologi. 
Vi lægger vægt på høj faglighed, interesse for og erfaring med det akutte arbejde, gode samarbejdsevner og evt. ledelseserfaring, men forventer først og fremmest, at du har lyst til i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken og den ledende overlæge at tage ansvar for den faglige ledelse og udvikling af akutmodtagelsen eller et intensivt modtageafsnit med multiple spændende opgaver og et dygtigt og engageret personale.  
Overlægen skal kunne varetage neuropsykiatrisk udredning af patienterne på højt niveau, have dokumenteret kendskab til billeddannende undersøgelsesmetoder, kunne varetage undervisning i neuropsykiatri og psykopatologisk rating og i samarbejde med forskningsenheden kunne forestå og initiere neuropsykiatrisk forskning. Vedkommende vil endvidere indgå på lige fod med de øvrige speciallæger ved vejledning og undervisning i forbindelse med lægelig videreuddannelse, undervisning af medicinstuderende i klinisk ophold og af øvrige faggrupper. 
Der er tale om en fuldtidsstilling med vagtforpligtelse og indtil videre deltagelse i bagvagtslaget med to døgnvagter eller to sif-vagter per måned efter nærmere aftale. 
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med Organisationsaftale mellem Region Hovedstaden og FAS. 
 
Ansøgningsfrist er d. 6. februar 2017 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i samme uge. 
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: 
Konst. centerchef Phuong Le Quach, telefon: 23 80 11 71 eller konst. klinikchef Darius Mardosas, telefon: 61 30 69 07 samt professor Birte Glenthøj, telefon: 26 14 00 69. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Martin Kure Nielsen
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    203732
  • Quick-nr.
    313919
  • Indrykningsdato
    12-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Martin Kure Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    203732
  • Quick-nr.
    313919
  • Indrykningsdato
    12-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge søges til Psykiatrisk Center København, til afsnit 19.2

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at udvikle behandlingen af affektive lidelser? Så søger Psykiatrisk Center København, Frederiksberg dig som overlæge

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
28-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at videreudvikle fremtiden inden for akut psykiatrisk behandling i Danmarks største psykiatriske akutmodtagelse? Vi søger en ledende overlæge til Psykiatrisk Akutmodtagelse Ny Psykiatri Bispebjerg – Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2025

Ansøgningsfrist
05-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nu er muligheden åben for at blive afsnitsledende overlæge på Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
08-04-2025

Ansøgningsfrist
05-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du arbejde med ANGST og OCD? Speciallæge søges

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025