Sygeplejerske til Intensivt døgnafsnit D1 på Psykiatrisk Center Amager
Kom og vær vores nye kollega, vi mangler nemlig dig!
Vi
søger en sygeplejerske med lyst og mod på intensiv psykiatri, da vi har fået
plads til en ny kollega i vores afsnit.
Hverdagen er afvekslende og udfordrende og du vil
kunne arbejde med mange facetter af sygeplejen. Du vil kunne anvende din
allerede eksisterende viden, samt erhverve dig ny, idet Psykiatrisk Center
Amager er i gang med en stor udvikling og udvidelse.
Vi
søger en sygeplejerske i blandede vagter på 32 eller 37 timer efter ønske, med
weekendvagt hver 2 eller 3 weekend.
Vi tilbyder:
På
intensivt afsnit D1 samarbejder vi tæt med de øvrige intensive afsnit, og vi
har gang i en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får
indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og deeskalering,
fokus på tvang, nye ideer til pårørende kontakt og inddragelse af patienterne i
udarbejdelse af behandlingsplaner, patienttilfredshedsmåling på tablets,
implementering af SafeWards konceptet m.m.
Der er i alt fire lukkede afsnit på Psykiatrisk Center
Amager, hvoraf D1 har plads til 15 patienter. Vi har gode fysiske rammer med
enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et stort
motionsrum, stor sansehave med mulighed for boldspil. Vi har derudover et
aktivitetsteam på tværs af D1 og vores naboafsnit C3, der skal bidrage til
større sundhed og tilfredshed hos vores patienter, samt nedsætte angst og
aggressioner.
Vi modtager alle patienter, der har brug for en lukket
dør, og der vil være patientforløb, der varer fra få dage op til flere måneder.
Vi har jævnligt mange retslige patienter.
I
afdelingen prioriterer vi tæt samarbejde de lukkede afdelinger imellem, da det
efter vores mening øger sikkerheden og den faglige sparring.
Der er tilbud om supervision én gang om ugen i
afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om
sygeplejefaglige problematikker. Der tilbydes relevant efteruddannelse, så der
er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Vi har en hel del sygeplejersker ansat, hvorfor der
vil være god mulighed for løbende sygeplejefaglig sparring.
Vi
tilbyder desuden imødekommende og sjove personalegrupper, der også laver en del
sociale tiltag.
Vi forventer, at du
• Er uddannet sygeplejerske. Hvis du er nyuddannet så
kan vi tilbyde et individuelt tilpasset introduktionsforløb i samråd med dig
• Har interesse for at arbejde med patienter i lukket
regi
• Finder det spændende at arbejde med udvikling af den
psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang, herunder SafeWards som
deeskaleringsmetode.
• Kan arbejde tværfagligt
•
Er fleksibel
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse d. 1. juni 2017 eller
snarest muligt.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået
mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn.
For
yderligere oplysninger herom, kontakt gerne tillidsrepræsentant Yvonne Broen på
mail: yvonne.broen@regionh.dk
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen
skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis
samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket
herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger,
referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe
oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Ansøgningsfristen er den 09. april 2017 kl. 12.00. Det
forventes at afholde samtaler løbende.
Hvis
du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
afdelingssygeplejerske Mikkel Hemmje på 3864 1728 eller mikkel.hemmje@regionh.dk
Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på
nær Christianshavn dækker hele Amager, Vesterbro og København SV.
Befolkningstallet udgør omkring 176.000 borgere, og der forventes yderligere
befolkningstilvækst.
Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner.
Fra 1. maj 2015 er der 120 sengepladser fordelt på 4 intensive og 3 åbne sengeafsnit,
samt et modtageafsnit og dertil hørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne
sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende
psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.
Den ambulante behandling varetages i Psykiatrisk
Ambulatorium på Hans Bogbinders Alle og GL. Kongevej i specialiserede teams.
Team 1 behandler patienter med affektive tilstande og
personlighedsforstyrrelser, Team 2 med debuterende psykoser før og efter
behandling i OPUS, og Team 3 patienter med længerevarende psykoser. Derudover
er der to OP-teams (opsøgende psykoseteams) og to OPUS-teams. Endvidere er der
på centret et psykoterapeutisk afsnit med ambulante behandlingstilbud, og et
ældrepsykiatrisk ambulatorium, og et kompetencecenter for
selvmordsforebyggelse. Centeret yder konsulent- og tilsynsfunktion på bocentre
i optageområdet samt på Amager Hospital.
Psykiatrisk
Center Amager er et universitetshospital med uddannelses-, og
undervisningsaktivitet, samt en Forskningsenhed. Centret er klassificeret til
uddannelse af læger i alle stillingskategorier; KBU (klinisk basisuddannelse),
speciallæge i almen medicin, samt til introduktions-, og
hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og uddannelse af specialpsykologer.
Centret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester
ved Københavns Universitet. Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet
med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.
Du kan læse mere om centret på:
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk%20Center%20Amager/Sider/default.aspx