Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse

Lægesekretær til Patologiafdelingen i Slagelse, Sjællands Universitetshospital

På Patologiafdelingens afsnit i Slagelse søger vi en lægesekretær. Stillingen er til besættelse 01.05.18. Arbejdstid 37 timer pr. uge.

Kort om afdelingen

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde, Næstved og Slagelse. Den samlede afdeling betjener således alle regionens hospitaler samt praksissektoren og privathospitaler. 

Afsnittet i Slagelse er normeret med to lægesekretærer (fuld tid). Vi forventer at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022.

Afsnittets to lægesekretærerne arbejder tæt sammen, men der er selvfølgelig også et tæt samarbejde med afsnittets ledelse og øvrige medarbejdere. Du vil blive en del af en lægesekretærgruppe på 14, fordelt på de tre afsnit.

Hvem søger vi?

Du skal være uddannet lægesekretær og dit faglige fundament skal være i orden. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være kvalitetsbevidst og serviceorienteret.

Desuden skal du have gode samarbejdsevner, være fleksibel, robust og fremmødestabil. Grundlæggende IT-kendskab er en betingelse.

Du skal være indstillet på i fraværsperioder at kunne passe sekretariatet alene, når din kollega er fraværende.

Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med specialet, vi sørger for, at du bliver sidemandsoplært. Vi arbejder i det afdelingsspecifikke system ”patologisystemet”.

Arbejdsopgaver

De to lægesekretærer på afsnittet deles om rutineopgaverne.

Det være sig telefonbetjening (især opkald fra rekvirenter) og skrivning af diktater via digital diktering.

Andre opgaver kan være korrespondance, forsendelse af præparatglas til revision/protokoller, indskanning af præparatglas med henblik på aflæsning i IT-system, arkiveringsopgaver, håndtering af post, diverse registreringsopgaver og endvidere klargøring af klinisk-patologiske mammakonferencer etc.

Hvis du har spørgsmål til arbejdsopgaverne, kan du kontakte: Lægesekretær Pia Voldby Keinicke, afsnit Slagelse, 58 55 94 32, pvk@regionsjaelland.dk

Hvem er vi, og hvad lægger vi vægt på?

Vi lægger vægt på kvalitet og på at yde en god service over for de kliniske afdelinger, praksissektoren samt øvrige samarbejdspartnere i afdelingen.

Du vil blive mødt af hjælpsomme og engagerede kolleger og et rart arbejdsmiljø.

Der er fri kaffe/the ordning, morgenbrødsordning en gang ugentligt og fri adgang til massagestol på afsnit Slagelse.

Stillingen

Stillingen er som nævnt på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden skal dække afsnittets telefontid, som er 08.00-15.00 alle ugens hverdage.

Afdelingens hovedfunktion

Patologiafdelingens hovedfunktion er at stille diagnoser ved mikroskopi af vævs- og celleprøver fra alle dele af den menneskelige organisme. Diagnoserne har betydning for den videre behandling patienterne kan tilbydes af sygehuset.

Patologiafdelingens organisering og profil

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en ledende bioanalytiker og/eller en afsnitsansvarlig overlæge. Patologiafdelingen Region Sjælland beskæftiger samlet ca. 170 ansatte.

Lægesekretærerne på afdelingens tre afsnit refererer til den ledende lægesekretær. Vedkommende har fremmøde i Slagelse afsnittet ca. en gang ugentligt, men kan selvfølgelig træffes på telefon eller mail. Der er tæt samarbejde mellem afsnitsledelse, ledende lægesekretær og sekretariat.

På afsnit Slagelse, hvor den ledige lægesekretærstilling er, er der ca. 30 medarbejdere (bioanalytikere, læger, lægesekretærer og kapelportører).

Ansøgning og samtaler

Ansøgningen skal være bilagt cvsamt relevante bilag, herunder kopi af eksamensbevis. 

Samtaler i uge 12

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Gitte Pajesø
  • Adresse
    Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003027
  • Quick-nr.
    330201
  • Indrykningsdato
    08-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Gitte Pajesø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003027
  • Quick-nr.
    330201
  • Indrykningsdato
    08-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Tag med os mod fælles succes i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær med erfaring fra almen praksis søges til Nærklinikker i Region Sjælland

Almen praksis - Region Sjælland  |  Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025