Bedøvelse og Operation 1
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Oversygeplejerske til Bedøvelse og Operation 1, Aarhus Universitetshospital
Vil du være med til at definere mål, retning og udvikling i gode rammer for en nyetableret højtspecialiseret operationsafdeling, hvor du er med til at præge og nytænke måden at lede og koordinere en operationsafdeling på Danmarks bedste hospital?Så har vi den perfekte stilling til dig som oversygeplejerske i Bedøvelse og Operation 1 på Aarhus Universitetshospital (AUH).
AUH søger en visionær, proces- og samarbejdsstærk oversygeplejerske, der sammen med den ledende overlæge går forrest med at skabe og udvikle afdelingen sammen med medarbejdere og tætte samarbejdspartnere.
Den nye afdeling blev en realitet ved årsskiftet og står således over for store forandringer med at skulle skabe sin egen, nye identitet samtidig med, at der skal skabes et ligeværdigt og stærkt samarbejde mellem anæstesiologi og kirurgi. Det kalder på en synlig og nærværende leder, som har gennemslagskraft og forståelse for relationers betydning for at lykkes. En leder, der kan navigere i såvel med- som modvind, og som har ambitioner for, at en kompetent specialiseret operationsafdeling kan nå nye højder.
Hvem er vi
Bedøvelse og Operation 1 er én af fire nye operationsafdelinger, der blev dannet, da Bedøvelse og Operation blev omorganiseret i slutningen af 2020. Den nye afdeling er kendetegnet ved at varetage komplekse abdominalkirurgiske operationer, som kræver høj grad af specialisering og fortsat udvikling af ekspertteams. De tre kirurgiske specialer (mave- og tarmkirurgi, urinvejskirurgi og gynækologi) har flere regions-, landsdels- og landsfunktioner, og på tre af de 13 operationsstuer foretages der robotkirurgi.
I afdelingen er der ansat 270 meget engagerede medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper blandt andet anæstesilæger, operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, sekretærer mfl., ligesom der er otte funktionsledere.
Afdelingen varetager ledelsesmæssigt flere funktioner, der dækker de fire nyorganiserede afdelinger; Bedøvelse og Operation 1, 2 og 3 og Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi. Det drejer sig om Enhed for Akut Smertebehandling, læger i hoveduddannelse, medicinstuderende, anæstesisygeplejerskekursister og sygeplejestuderende.
Bedøvelse og Operation 1 har en lærestolsprofessor i anæstesiologi, som fungerer som forskningsleder på alle fire afdelinger. Ligeledes rummer afdelingen flere kliniske lektorer og tre kliniske sygeplejespecialister, som også arbejder på tværs af de fire afdelinger.
Hvad tilbyder vi dig
AUH tilbyder en lederstilling på strategisk niveau i en ny højtspecialiseret operationsafdeling på et universitetshospital, hvor du sammen med den ledende overlæge står i spidsen for at lede en stor medarbejdergruppe og otte funktionsledere. Du går i front i forhold til afdelingens faglige og organisatoriske udvikling i et felt med stærke faglige identiteter.
Du vil indgå i et onboarding forløb både individuelt og sammen med din afdelingsledelseskollega, ligesom du vil få en mentor som sparringspartner.
Hvad forventer vi af dig
AUH søger en oversygeplejerske, der er sygeplejeuddannet og har en lederuddannelse på akademisk niveau. Du har gerne ledelseserfaring fra samme ledelsesniveau og har dokumenteret erfaring og resultater med tværfaglige ledelsesopgaver.
AUH søger en leder med erfaring inden for operations- eller opvågningsområdet. Den rette kandidat må gerne have dokumenteret erfaring og resultater med forbedringsledelse, projektledelse og ledelse af fusionsprocesser.
Det forventes, at din ledelsesstil er ærlig og direkte, innovativ og nyskabende, samskabende og dialogbaseret. For dig er det naturligt at skabe resultater gennem samarbejde. Du er en dygtig kommunikator og en selvstændig, synlig og beslutsom retningsgiver med AUH's grundfortælling som bærende værdier for din ledelsesstil. En leder, der tør tænke nyt, er idérig og har modet til at eksekvere og føre idéerne ud i livet, så der skabes markante resultater til gavn for afdelingens mange patienter.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst lægefaglig direktør Claus Thomsen, mobil: 2913 5849, mail: claus.thomsen@rm.dk eller sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, 3092 2404, mail: inge.pia.christensen@rm.dk.
Du kan læse job- og personprofilen for denne stilling i vedhæftede fil.På www.auh.dk/om-auh/, kan du læse om AUH's organisationsopbygning, hospitalets grundfortælling mv.
Du skal stile ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk til AUH's hospitalsledelse via linket i annoncen.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er den 1. marts 2021.
Første ansættelsessamtale er den 8. marts.
Anden ansættelsessamtale er den 22. marts.
Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Claus Heikki Paavo Thomsen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
29001 - Quick-nr.
404146 - Indrykningsdato
03-02-2021 -
Ansøgningsfrist
01-03-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Claus Heikki Paavo Thomsen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
29001 - Quick-nr.
404146 - Indrykningsdato
03-02-2021 -
Ansøgningsfrist
01-03-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Funktionsleder med relevant uddannelsesmæssig baggrund søges til Klinik 1 i vores Ambulatorium - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
03-05-2025 -
Afdelingsleder til Tangkær HS, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Oversygeplejerske til Hjerteklinikken
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Oversygeplejerske, Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025