Psykolog til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er en fast psykologstilling ledigt til besættelse pr. 1. juni 2023.
Stillingen er i Team for emotionelt ustabil (EUP) og ængstelig evasiv (ÆEP) personlighedsstruktur (Team 1), der varetager behandling for disse grupper og som ledes af psykolog Cathryn Hockridge.
Behandlingen er organiseret i pakkeforløb og patienterne tilbydes MBT eller DAT til EUP og MBT-MIT eller DAT-RO til ÆEP i kombinerede gruppe- og individuelle forløb. Teamet er tværfagligt (læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver), der alle har terapeutiske forløb individuelt såvel som i gruppe (co-terapeuter i grupper 2 og 2). Alle terapeuter er veluddannede i MBT og/eller DAT.
Der er høj grad af faglighed, god stemning og stort sammenhold, fine supervisionsmuligheder og konferencer med plads til drøftelser. Du skal have lyst til at indgå i daglige fælles refleksioner, hvor tvivl, nysgerrighed og forskellig faglighed er i spil.
Team 1 er ét af 4 teams i Psykoterapeutisk Klinik, og der er løbende samarbejde mellem teamene samt ugentlig fællesundervisning og månedlige fælles personalemøder.
Klinikken som helhed (ca. 55 læger, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer) anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.
Psykoterapeutisk Klinik er en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med gode faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder på et højt niveau, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden. Psykologerne indgår i et tæt dagligt samarbejde med alle kolleger. Klinikkens samlede medarbejderstab varetager behandling af en bred vifte af patienter med ikke-psykotiske lidelser.
Psykoterapeutisk Klinik er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- DAT individuelt og i gruppe med EUP, evt. MBT
- MBT-MIT og evt. DAT-RO med ÆEP
- Indledende vurderinger (forsamtale med diagnostik) af alle klinikkens patientkategorier, og evt. opfølgende vurderinger/assessments
- Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
- Undervisning samt evt. udviklings- og forskningsopgaver
Dertil kommer, i mindre omfang, deltagelse i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).
Ønskede kvalifikationer:
- Autorisation eller tæt på dette
- Meget gerne erfaring med DAT eller KAT i gruppe, evt. MBT
- Psykiatrisk erfaring samt kendskab til målgruppen
- Erfaring med at optage anamnese/ at lave en indledende vurdering
- Gerne uddannelse i DAT eller KAT, evt. MBT
Yderligere oplysninger:
Teamleder, psykolog Cathryn Hockridge: cathryn.sarah.hockridge@regionh.dk
Klinikleder, specialpsykolog Nicole K. Rosenberg nicole.rosenberg@regionh.dk
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk
Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juni 2023 eller efter aftale.
Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.
Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til Nicole K. Rosenberg sendes online via linket her på siden senest den 10. april 2023
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt 19 april
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N -
Kontaktperson
Nicole Rosenberg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248439 - Quick-nr.
446528 - Indrykningsdato
17-03-2023 -
Ansøgningsfrist
10-04-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
PsykologOpslået
20-08-2024Ansøgningsfrist
11-09-2024 -
Psykolog søges til fast stilling i Ambulatorium for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Amager
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København S
PsykologOpslået
20-08-2024Ansøgningsfrist
10-09-2024 -
Psykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
27-08-2024Ansøgningsfrist
16-09-2024 -
Vi søger to erfarne kolleger til behandling af PTSD, traumer og personlighedsforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2900 Gentofte
PsykologOpslået
19-08-2024Ansøgningsfrist
12-09-2024 -
Erfaren psykolog søges til psykoterapeutisk ambulatorium for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 36, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
29-08-2024Ansøgningsfrist
19-09-2024