Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup

Sygeplejerske til børnepsykiatrisk døgnafsnit B201 i Glostrup

Har du lyst til at arbejde i et innovativt og aktivt fagligt miljø med fokus på inddragelse af børn og deres familier?  

Hvis du vil gøre en forskel, så har vi stillingen til dig.

 

B201’s målgruppe
Vores målgruppe er børn imellem 7-13 år. Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12-16 uger. Barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres familiemedlem.

Du vil møde børn med psykiske sygdomme, der har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder. Derudover er både barn og familie i krise både i starten og undervejs i indlæggelsen. 

 

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Der er mange spændende opgaver, og vi har fokus på et reflekteret fagligt niveau med kerneopgaven i centrum.

På afsnittet arbejder sygeplejersker og pædagoger sammen, og du vil blive kontaktperson for et til to børn og deltage i familiesamtaler, netværksmøder m.m. Derudover vil du:

  • Igangsætte både planlagte og spontane aktiviteter for børn
  • Beskrive og samle dokumentation om barnet og bruge det i tværfagligt forum
  • Samarbejde konstruktivt med medindlagte familier.

 

Velkommen indenfor hos døgnafsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn med komplekse problemstillinger. Børnene har ofte haft deres vanskeligheder gennem lang tid.  Børnene er meget forskellige, og vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv.  

Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet. 

Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø hvor deres trivsel kan højnes.

 

Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Som nyansat får du en god introduktion med obligatorisk mentorforløb af en af vores erfarne medarbejdere. Der er ugentlig supervision.  

Kompetenceudvikling. Der er både monofagligt og flerfagligt fokus, og der er i kommende periode planlagt 5 faglige dage indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT), som er nogle kursusdage, du vil deltage i. Derudover kommer du til at lære om konfliktnedtrappende tilgang med børn samt Low Arousal, som er en pædagogisk tilgang, der har fokus på at forebygge, håndtere og evaluere konflikter. Vi arbejder med recovery orienterende tilgang, der giver mening i det enkelte forløb. 

Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en lærende organisation bygget op omkring reflekterende teams og undervisningsgange i aktuelle faglige problemstillinger. Trivsel i hverdagen er for os både store og små handlinger som bliver til noget. Vi arbejder værdibaseret med plads til alvor og humor

 

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske med interesse for psykiatri og sårbare børn og familier. Du har desuden kendskab til at arbejde med børn med særlige behov.

Derudover kan du sætte hak ved følgende:

  • Du kan facilitere diverse børneaktiviteter, fx en fælles børneleg, eller projekt i værksted m.m., således at det kan være med til at skabe et miljø, hvor børnenes trivsel højnes.

  • Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov i behandlingsforløbet.

 

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer i skiftende vagter med en weekendvagt hver 4. uge. Der kan en sjælen gang forekomme ekstra weekendarbejde. Der er 1 til 2 aftenvagter om ugen.

Vi ønsker, at du starter snarest efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

 

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt oversygeplejerske Helle Winding på 20 15 49 11.

Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 24. januar 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Helle Winding
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    253865
  • Quick-nr.
    458356
  • Indrykningsdato
    11-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Helle Winding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    253865
  • Quick-nr.
    458356
  • Indrykningsdato
    11-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Spændende karrieremulighed som sygeplejerske til akut Hjertemedicinsk Sengeafsnit 1 på Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til ambulant afsnit, Psykiatrisk Center Bornholm

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Helsevej 3, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til specialiseret FACT-team for bipolar affektive lidelser

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist søges til medicinsk lungeklinik 1, 2 og endoskopi, Herlev og Gentofte Hospital.

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 8, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
02-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Spændende kirurgisk speciale med sår-, amputations- og infektionspatienter søger sygeplejerske.

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025