Ambulatorium for Unge
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Børne- og ungdomspsykiatrien søger en sygeplejerske til en fast stilling til Ambulatorium for unge
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest herefter.Børne- og ungdomspsykiatrien er et speciale i centrum for politisk opmærksomhed, både lokalt i Region Nordjylland og nationalt. Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor vi sammen skal udvikle Danmarks bedste Børne- og Ungdomspsykiatri – dette kræver faglighed, innovativ tænkning og ikke mindst fokus på tværsektoriel opgaveløsning.
Om jobbet
Du skal indgå i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Vi udreder og behandler børn og unge med psykiatriske vanskeligheder i alderen fra 14 år til og med 17 år. Primære områder er angst, depression, OCD, ADHD, skizofreni og autisme. Din kerneopgave vil være knyttet til de sygeplejemæssige opgaver, der er i forbindelse med udredning og behandling, herunder medicinsk afprøvning og opfølgning samt rådgivning og vejledning i forhold til både unge og deres forældre. Du vil have et målrettet samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ambulatoriet tilbyder alle forældre psykoedukation i grupper og vi tilbyder også psykoedukation til unge, hvor sygeplejersker underviser.
Du vil naturligvis tilbydes en grundig introduktion og oplæring i ambulatoriearbejdet, hvor du får god mulighed for faglig vejledning og kompetenceudvikling med deltagelse i obligatorisk supervision.
Om dig
- Er en holdspiller, der arbejder positivt og konstruktivt ind i ambulatoriet
- Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere, både mundtligt og skriftligt
- Er udviklingsorienteret, fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
- Formår at holde et godt overblik over arbejdsopgaver
- Er selvstændig i tilrettelæggelsen af egne opgaver
- Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø
- Har IT på brugerniveau og gerne erfaring med elektronisk patientjournal
- Det er fordelagtigt, såfremt du har specialuddannelse i psykiatri
- Vi ser gerne, at du har erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri eller pædiatri
Vi tilbyder
- En udviklingsorienteret klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
- En klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
- Gode kolleger og et godt arbejdsklima
- Spændende udfordringer og et inspirerende miljø at løse dem i
- En mødestruktur, både i det enkelte ambulatorium og på tværs af ambulatorier, der bevidst understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling
Hvis du brænder for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, håber vi, du har lyst til at være med.
Om os
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, et sengeafsnit og en dagafdeling.
Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på ITOP: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.
Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primærsektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn/ ung, samt at den gives af den rette faglighed og på rette tidspunkt, uanset om indsatsen hovedsageligt sker i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører rundt om familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.
Vil du vide mere
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder for Ambulatorium for Unge Natasa Zoric Pentin på mail: n.zoric@rn.dk / mobil: 5081 6806 eller konstitueret ledende overlæge Ida Marie Ziethen mail: i.ziethen@rn.dk / mobil: 2437 8805.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 17. marts 2024 kl. 23.59, og samtaler forventes afholdt fredag den 22. marts 2024.
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt de valgte ansøgere ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Natasa Zoric Pentin - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
19181 - Quick-nr.
460454 - Indrykningsdato
04-03-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Natasa Zoric Pentin - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
19181 - Quick-nr.
460454 - Indrykningsdato
04-03-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Karkirurgisk Afdeling
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
16-04-2025Ansøgningsfrist
08-05-2025 -
Sygeplejersker til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger en sygeplejerske til en dele stilling mellem endokrinologisk ambulatorium og sengeafsnit for Hjerte og Hormonsygdomme
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
28-04-2025 -
Sygeplejerske til regionens eneste somatiske rehabiliteringsafsnit. En kompleks afdeling med fokus individuel kompetenceudvikling
Aalborg Universitetshospital | Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
SygeplejerskeOpslået
10-03-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025