Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjeg Bakke 30, 2400 København NV

Overlæge/speciallæge ved Ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Vi søger en overlæge/speciallæge, der sammen med afsnittets øvrige medarbejdere skal varetage udredning og behandling af børn og unge i alderen 8-13 år med psykiatriske vanskeligheder.

 

Jobbet
Som speciallæge på ambulatoriet vil du varetage både diagnostiske og medicinske konferencer samt indgå klinisk i komplekse udrednings – og behandlingsforløb. Du vil blive en del af afsnittets specialistgruppe og indgå i forbedrings- og udviklingsarbejdet i afsnittet.

Behandlingsmæssigt vil du primært varetage farmakologisk behandling samt individuelle psykoedukative og terapeutiske forløb.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

 

Om ambulatoriet for større børn B193
Ambulatoriet for større børn varetager udredning og behandling af børn i alderen 8-13 år og har både almene og specialiserede funktioner. På afsnittet udredes børn med mistanke om psykisk lidelse og vi har regionsfunktion for komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, angst og OCD.

Vores medarbejdergruppe er tværfaglig bestående af fire speciallæger, en specialpsykolog samt psykologer, sygeplejerske, sekretærer og en socialrådgiver. Derudover har vi læger og psykologer under uddannelse.

Vi er et afsnit som vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel højt, hvorfor vi løbende afholder trivselsmøder med fokus på både psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Afsnittet ledes af overlæge Birgitte Bugge og oversygeplejerske Line Larsen.

 

Vi tilbyder
En spændende speciallægestilling på et center, der arbejder med løbende udvikling, hvor hjørnestenene er: Værdi for patienten, Høj faglighed, Kompetente og tilfredse medarbejdere og Effektive arbejdsgange.

Centeret er præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centret står i de kommende år foran betydelige udviklingsopgaver, såvel organisatorisk som fagligt.

 

Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri
  • Har et generelt højt fagligt engagement
  • Besidder gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver
  • Er fleksibel i opgaveløsningen
  • Gerne erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling

 

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Opstart aftales ved en evt. ansættelsessamtale.

Som overlæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret frivillig bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise anmærkningsfri børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Birgitte Bugge birgitte.bugge@regionh.dk eller 38 64 11 21.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse uploades via linket senest den 4. august 2024.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. august 2024.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  
​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Birgitte Bugge
  • Adresse
    Bispebjeg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    257358
  • Quick-nr.
    465459
  • Indrykningsdato
    15-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjeg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Birgitte Bugge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    257358
  • Quick-nr.
    465459
  • Indrykningsdato
    15-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.