Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Vi åbner øjne om dagen, men lukker vores om natten

En sjældent udbudt stilling med begrænset vagtbyrde på Nordens største øjenafdeling er blevet ledig; operationssygeplejerske på højt specialiseret afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup VB3

Vores kunder er alt fra små nuttede sovende 2-årige til de 100-årige i lokalbedøvelse. Vi har alt fra fyrværkeriskader, syndromer, sjældne øjensygdomme til en stær i øjet. Derfor har vi både højt specialiserede og rutinemæssige operationer som bidrager til en varieret hverdag. Vi har fokus på omsorg, og vægter den instrumentelle sygepleje højt.

Da vi har flere forskellige subspecialer, er dette en afdeling, hvor du kan fordybe, lære og udvikle dig uendeligt ud i alle hjørner af dette kæmpe speciale. Dette afspejler sig også i vores lave personaleomsætning, som stort set kun svinger når der er familieforøgelser.

Som bonus er vores daglige samarbejdspartnere i verdensklasse; kirurger, portører og anæstesien er alle sjove, dygtige, behagelige og faktisk virkelig godt selskab.

Da Storken for tiden pendler til afdelingen, giver det mulighed for at du kan blive en del af vores hold.

Dine kommende kollegaer siger at det er vigtigt at du ved at:

- Vi har gode muligheder for kurser og videreuddannelse.

- Vi er en diverse personalegruppe lige fra PMS til menopause, fra jægere til yoga og fra Lars Lilholt til Suspekt.

- Selvom vi arbejder selvstændigt, er vi aldrig alene.

- Vi har et super arbejdsmiljø og derfor stor arbejdsglæde.

- Vi holder forskellige sociale arrangementer og har højt til loftet.

- Du behøver ikke kende til operationer eller øjenspecialet før du starter, for her er grundig introduktion og god oplæring med mentorordning der tages alvorligt.

- Super godt og billigt fitnesscenter, hvor man ikke skal slås om maskinerne.

- Kort til omklædningen, så du kan sove 15 min længere om morgenen.

- Vi arbejder ikke om natten

- Glostrup ligger tættere på end du tror

- Her er altid en ledig gratis parkeringsplads

Vores forventninger til dig er, at du er en god kollega der gør dit bedste i hverdagen for at vi alle har en god arbejdsdag. Derudover kan vi selvfølgelig godt drømme om at du har operationserfaring, flair for teknisk apparatur, sort bælte i IT og måske ovenikøbet ligner Tobias Rahim. Er dette ikke tilfældet, er vi sikre på at det nok skal gå alligevel

Kom gerne og besøg os, så gir’ Tobias (desværre ikke Rahim) en plat vittighed, Lone gir’ en kop virkelig god kaffe og Betina gir’ en forklaring på hvorfor en grøn stær ikke kan flyve, og så er vi overbeviste om at vi ses igen

De kolde fakta:

Operationsafsnittet VB3 har 8 operations lejer,

Daglig arbejdstid fra kl. 7.45-15.15, fredag fra kl. 7.45-14.45.

Du vil efter endt oplæring have mulighed for at indgå i vagtberedskabet. Det vil dreje sig om ca. 2 hverdagsvagter indenfor 4 uger, med rådighed fra hjemmet, efter endt dagvagt indtil klokken 22.00.  Desuden weekendvagt ca. hver 8 uge.

Vi søger en Sygeplejerske med start 1. november 2024 eller derefter, 37 timer ugentlig.

Hvis dette har vakt din interesse eller har du spørgsmål, kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Lone Skou på tlf. 3863 4716

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist d. 08.09.2024

Vi afholder samtaler og rekrutterer løbende.

Faglig og organisatorisk profil

Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, består af øjenfunktioner beliggende på matriklerne Glostrup, Blegdamsvej samt Nordsjællands Hospital. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner.

Afdelingen for Øjensygdomme hører under HovedOrtoCentret (HOC) på Rigshospitalet Blegdamsvej. Vi består af et sengeafsnit, et akut afsnit, seks ambulatorier, tre operationsafsnit, et forskningsafsnit og et rehabiliteringsafsnit. Vi har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner.

Du kan læse mere om Øjenklinikken på vores hjemmeside; www.rigshospitalet.dk/oejen

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Skou
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257744
  • Quick-nr.
    466233
  • Indrykningsdato
    16-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Skou
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257744
  • Quick-nr.
    466233
  • Indrykningsdato
    16-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.