Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

To sygeplejersker med start 1. november 2024 eller efter aftale til Gynækologisk afdeling på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Gynækologisk afdeling er en del af Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler.

Det gynækologiske speciale har meget at byde på for både erfarne og nyuddannede sygeplejersker.
Som sygeplejerske hos os vil du opleve en mangfoldighed af sygeplejefaglige og etiske udfordringer. Du vil møde patienter og pårørende i chok, sorg og krise samt patienter præget af håb og kampgejst. Ligeledes vil du møde et væld af udfordrende kliniske problemstillinger karakteriseret ved akutte, komplekse og rehabiliterende forløb. Det betyder, at hos os kan du prøve kræfter med dine omsorgsfulde, kommunikative og faglige kompetencer.

Som et nyt tiltag vil vi oprette et sygeplejeambulatorium målrettet patienter, der ønsker provokeret abort eller har oplevet et tidligt graviditetstab. Derudover er vi i gang med en omlægning af vores telefoniske opfølgning til patienter.

Er du nyuddannet forventer vi, at du er indstillet på at indgå i et introduktionsforløb. Et sådan forløb er på 37 timer/uge og vil indeholde følgende:

  • Introduktion til akut gynækologi, hvor patienter modtages og eventuelt indlægges med graviditetskomplikationer eller andre akutte gynækologiske problemer
  • Introduktion til sengeafsnit hvor patienter indlægges til elektiv kirurgi for enten gynækologisk kræftsygdom eller endometriose
  • Introduktion til ambulatoriet, hvor alle subspecialer er repræsenteret

Er du en erfaren sygeplejerske og gerne med scanningskompetencer, finder vi sammen ud af, hvordan dit introduktionsforløb skal stykkes sammen.

Vi kan tilbyde dig

  • En veltilrettelagt introduktion og oplæring med afsæt i dine erfaringer
  • Supervision
  • En mentorordning
  • Kompetenceudvikling
  • En afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling hvor både det mono- og tværfaglige samarbejde prioriteres højt
  • En afdeling hvor vi alle bidrager til det bedst mulige patientforløb
  • Mulighed for på sigt at specialisere dig indenfor et gynækologisk subspeciale

Vi forventer af dig

  • at du har lyst til at indgå i et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer
  • at du er imødekommende og nysgerrig
  • at du reflekterer over det du ser og oplever
  • at du er en god kollega

Gynækologisk Afdeling modtager kvinder i alle aldersgrupper. Vi har højspecialiseret funktion indenfor cancerkirurgi og endometriose. Derudover modtager vi patienter til udredning og operation for benigne gynækologiske sygdomme. Udover ambulatorium, akutmodtagelse og sengeafsnit består afdelingen af Center for Seksuelle Overgreb (CSO) og Center for Kønsidentitet (CKI).
Vi har ansat kliniske sygeplejespecialister til udviklingsprojekter og kollegial supervision samt en forskningssygeplejerske, der hjælper med projektideer og artikelsøgning.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til nye lønformer og gældende overenskomst.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Sigaard på 3545 9807.

Ansøgningsfrist onsdag den 2. oktober 2024.
Samtaler afholdes i uge 41.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Sigaard
    lene.sigaard.01@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258213
  • Quick-nr.
    467192
  • Indrykningsdato
    11-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Sigaard
    lene.sigaard.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258213
  • Quick-nr.
    467192
  • Indrykningsdato
    11-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "To sygeplejersker med start 1. november 2024 eller efter aftale til Gynækologisk afdeling på Rigshospitalet"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.