Kunne arbejdet med ældre patienter med komplekse problemstillinger være noget for dig? Så er du vores nye social- og sundhedsassistent
Velkommen inden for hos afsnit D4 – Her er 3 ting om os:
- Du bliver en del af en akut afdeling, hvor vi har plads til 13 patienter, der alle har enestuer. Patienterne er over 70 år og lider af forskellige psykiatriske sygdomme. Vi kan også have yngre patienter med demenssygdom. Vores patienter kommer fra hele Vestegnen og Valby.
- Her kan hverdagen være travl, men spændende – og selvfølgelig er der også stille perioder. Vi har både faste nat- og aftenvagter, så vagtbyrden er ikke så stor. Du får kollegaer, der er omsorgsfulde og tolerante over for hinanden.
- Hos os vil du ikke mangle faglige udfordringer, da vi ofte har komplekse patientforløb med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Vi sætter en ære i at løse alle disse problemer på bedst mulig vis sammen med patienten og de pårørende.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Din hverdag vil være præget af et godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Vi har supervision i personalegruppen hver 3 uge.
Som social og sundhedsassistent bliver du kontaktperson for 2-3 patienter. Du skal understøtte behandlingen og sikre en velstruktureret hverdag, hvor tilgangen er baseret på tillid, relation, samarbejde og dialog.
Dine opgaver består bl.a. i;
- Pleje og behandling
- Deltage i lægesamtaler
- Foretage støttende individuelle samtaler samt planlægge pårørendesamtaler
- Arbejde aktivt med tilbud om aktiviteter, som er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten
- Kontakt til primær sektor og ambulant psykiatri
- Medvirke til at undervise og vejlede elever
Din kommer til at være med på en spændende rejse, hvor vi er i gang med implementering af kognitiv adfærdsterapi, og Safe-wards.
Derfor skal du søge job hos os!
- En rolig hverdag. Vi løber aldrig til alarm, og har heldigvis få tvangssituationer.
- Vi klæder dig godt på til jobbet! – Du får en grundig intro – og oplæringsforløb. Du deltager bl.a. på fælles introduktion for alle nyansatte, og andre relevante kurser. Vi tilbyder også gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Du bliver en del af en gruppe medarbejdere, der virkelig værner om kollegaskabet. Hos os bliver du lynhurtigt en del af personalegruppen, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Du får mange dygtige og erfarne kollegaer, som har været hos os i mange år. De er altid klar til at hjælpe eller sparre med dig.
Hvem er du?
Vi ønsker at finde en kollega, der er fagligt nysgerrig, tålmodig og som gerne vil tage både somatiske og psykiatriske kompetencer i brug. Du er social- og sundhedsassistent, og vi ser gerne at du har erfaring – enten fra somatikken eller psykiatrien.
Vi søger også en kollega, der gerne vil deltage i personalemøder, er interesseret i faglig sparring, og har lyst til at deltage i sociale arrangementer.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Du vil blive ansat primært i aftenvagter med weekend i de ulige uger.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Skal vi arbejde sammen?
Søg stillingen senest den 8. september 2024 ved at uploade CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller blot lyst til at høre mere om afsnittet, så ring eller skriv endelig til afdelingssygeplejerske Elizabeth Ekelund på 38640524 eller elizabeth.ekelund@regionh.dk
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
nordstjernevej 30, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Elizabeth Ekelund - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
257889 - Quick-nr.
466465 - Indrykningsdato
26-08-2024 -
Ansøgningsfrist
08-09-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social og- sundhedsassistent til afsnit 6 - Her får du rig mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer indenfor psykiatrien
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-08-2024Ansøgningsfrist
18-09-2024 -
Er du vores nye kvalitets- og akkrediteringsmedarbejder i Rigshospitalets Afdeling for Patologi?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-09-2024Ansøgningsfrist
30-09-2024 -
Bliv vores nye social- og sundhedsassistent på afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-08-2024Ansøgningsfrist
17-09-2024 -
Social og sundhedsassistent til afdeling for hjerneskader
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-09-2024Ansøgningsfrist
18-09-2024 -
Fødeafdelingen på Amager Hvidovre Hospital søger 1 dygtig social- og sundhedsassistent til fast stilling med opstart 1. november 2024
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-09-2024Ansøgningsfrist
23-09-2024