Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 13, bolig 16-18, 2600 Glostrup

2 stillinger til hhv. læger (uklassificeret stilling) eller psykologer med interesse for udredning og behandling af børn og unge med kønsubehag søges til stilling delt mellem forskning og kliniske opgaver i Team for Kønsubehag, Børne- og Ungdomspsykiatris

Er du læge/psykolog med et ønske om at forske inden for kønsubehag samt udrede børn og unge, der oplever en betydelig uoverensstemmelse mellem kroppens kønnede træk og kønsidentitet?

Så er det dig, vi søger som læge/psykolog til Team for Kønsubehag til et meningsfuldt arbejde med børn, unge og deres forældre.

 

Du vil som læge/psykolog i Team for Kønsubehag arbejde halvdelen af tiden med forskning inden for kønsubehag og i den anden halvdel varetage en klinisk funktion i teamet, som er placeret på B193 Ambulatoriet for større børn.

Den højt specialiserede funktion er på nuværende tidspunkt forankret ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, men den vil i løbet af efteråret 2024 blive gradvist forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Funktionen bliver fuldt forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i starten af 2025 i Team for Kønsubehag.

 

Team for Kønsubehag

Team for Kønsubehag modtager børn og unge til og med 17 år, der oplever kønsubehag i forhold til deres fødselskøn. Vi forventer at se ca. 100-200 børn og unge årligt fra hele landet, hvor vi foretager psykopatologisk screening, samt udredning for kønsdysfori og forløbsstøtte under eventuel hormonbehandling, som foregår ved Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.  

Som medarbejder i Team for Kønsubehag, vil du blive en del af en tværfaglig gruppe bestående af en speciallæge, psykologer og yngre læger. Derudover vil du blive en integreret del af hele medarbejdergruppen på B193.

Du vil sammen med dine kollegaer fra teamet indgå i et multidisciplinært team, der dækker pædiatrisk endokrinologi samt vækst og reproduktion, og som samarbejder om udredning, forløbsstøtte og behandling af børn og unge med kønsubehag.

 

Om stillingen

Som læge eller psykolog vil din arbejdstid være delt 50-50 mellem forskning og kliniske opgaver i teamet.

Du vil have stor indflydelse på udarbejdelsen af forskningsaktiviteter og -projekter i samarbejde med dine kollegaer i teamet, afsnitsledelsen ved B193 og centerets Forskningsenhed.

 

Eksempler på dine opgaver i forskning:

  • udarbejde forsøgsprotokoller
  • initiere, gennemføre og afslutte forskningsprojekter
  • publicere forskningsresultater
  • bidrage til implementering af relevante forskningsresultater i den kliniske funktion i teamet.
  • udarbejde fondsansøgninger

 

Eksempler på dine kliniske opgaver:

  • psykopatologisk screening af henviste børn og unge
  • udrede for kønsdysfori
  • varetage forløb frem mod kønshormon behandling og afventende/reflekterende forløb
  • undervise i kønsdysfori og rådgive interne og eksterne samarbejdspartnere
  • planlægge og facilitere samarbejdet mellem forskning og klinik

 

I klinikken deltager du i teammøder og teamsupervision samt diverse møder og konferencer med samarbejdspartnere inden for feltet.

I forskningsenheden inviteres du med i relevante fora og mødeaktiviteter. Din forskning superviseres af en eller flere af forskningsenhedens professorer. Der bliver et tæt samarbejde med den tværfaglige forskningsgruppe, der er etableret for forskning i kønsdysfori hos børn og unge med deltagelse af pædiatrisk afdeling Rigshospitalet og Sexologisk klinik, Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Vi tilbyder dig

Du vil få en unik mulighed for:

  • grundig oplæring i og erfaring med undersøgelse og behandling af kønsubehag i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt nationalt og internationalt.
  • at skabe en tæt kobling mellem forskningsresultater og anvendelsen heraf i den kliniske hverdag i teamet.
  • at deltage i udviklingen af teamet herunder dets tilbud til børn, unge og deres forældre.

 

I overgangsperioden for specialefunktionen fra PCK til BUC har vi i teamet fokus på en god oplæringsperiode, og du vil derfor deltage i psykopatologisk screening, udredning for kønsdysfori og konferencer, som Sexologisk Klinik/Afdeling for Vækst og Reproduktion afholder, og gradvist overtage de forskellige forløb.

 

Du bliver en del af et team:

  • med en højt specialiseret funktion, hvor du vil få en spændende og meningsfuld hverdag med alsidige opgaver.
  • hvor der er fokus på oplæring, tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt supervision.
  • hvor arbejdet er tilrettelagt på baggrund af et tværfagligt fundament.
  • der er udviklingsorienteret og forskningsrettet.
  • der bidrager med undervisning og sparring til øvrige afsnit og kollegaer omkring kønsubehag.  

 

Du bliver en del af forskningen:

  • Forskningsenheden har til huse på Gentofte Hospital, men har aktiviteter og samarbejder med alle matrikler.
  • Forskningsenhedens ca. 50 ansatte omfatter studentermedhjælpere, forskningsassistenter, PhD studerende, post docs, seniorforskere og professorer, samt administrative medarbejdere.
  • Ud over supervision af professor(er) vil du blive tilbudt deltagelse i aktiviteter som går på tværs af forskningsenheden.

 

Du bliver en del af et center:

  • hvor der arbejdes med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.
  • som tilbyder et grundigt introduktionsprogram.
  • som tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Vi forventer

 

Du er psykolog eller læge med baggrund i børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller anden relevant erfaring med børn, unge og deres familier. Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med børn og unge med kønsubehag.

Du er god til at arbejde selvstændigt og kan planlægge dit arbejde samtidig med at dine samarbejdsevner er gode. Du kan reflektere og arbejde udviklingsorienteret.

Du har gode IT-kompetencer og der er en fordel hvis du er bekendt med Sundhedsplatformen.

Forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Arbejdspladsen i det daglige er ved afsnit 195 på Bispebjerg Matriklen, men der vil også være aktiviteter, du skal deltage i ved forskningsenheden på Gentofte matriklen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst.

Team for Kønsubehag har åben mandag til fredag i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger dit ansættelsesbrev.

 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge for B193 og Team for Kønsubehag Birgitte Bugge, 38641134 og birgitte.bugge@regionh.dk eller Professor ved forskningsenheden Anne Katrine Pagsberg, 26253924 og anne.katrine.pagsberg@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

 

Søg stillingen

Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 16. september 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  
​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside 
www.buc-regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Katrine Skovsgaard Jensen
    katrine.skovsgaard.jensen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 13, bolig 16-18, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257991
  • Quick-nr.
    466661
  • Indrykningsdato
    29-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 13, bolig 16-18, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Katrine Skovsgaard Jensen
    katrine.skovsgaard.jensen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    257991
  • Quick-nr.
    466661
  • Indrykningsdato
    29-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "2 stillinger til hhv. læger (uklassificeret stilling) eller psykologer med interesse for udredning og behandling af børn og unge med kønsubehag søges til stilling delt mellem forskning og kliniske opgaver i Team for Kønsubehag, Børne- og Ungdomspsykiatris"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.