Region Hovedstaden
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her!
Vi opnormerer – og er derfor på udkig efter 2 sekretærer til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Glostrup.
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret – og er du uddannet lægesekretærer eller sundhedsadministrativ koordinator? Så har vi den helt rette stilling til dig lige nu!
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Da antallet af børn og unge der har brug for udredning og behandling desværre er stigende, sætter vi nu alle sejl til for at komme i mål med såvel eksisterende, som nye forløb der skal startes op.
På Glostrup har vi derfor fået mulighed for at opnormere med i alt 2 sekretærer. Vi leder efter en sekretær til vores ambulatorium for småbørn, og en sekretær til vores døgnafsnit, således, at vi fremover, kan sikre et stabilt flow i vores opgaver.
Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.
Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed, de møder når de træder ind på vores matrikel, og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer, der gør at forløbene ikke strander.
Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.
Hvad enten du bliver ansat som vores nye kollega på ambulatoriet for småbørn eller i vores døgnafsnit, vil dine primære arbejdsopgaver være:
-
At booke og koordinere patientsamtaler med afsæt i vores arbejdslister i Sundhedsplatformen
-
At varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb
-
At besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion fra patienter, forældre og samarbejdspartnere
-
At samarbejde tæt med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
-
At betjene vores reception (i et rul)
-
At sende epikriser, indberetning til SEI og andre administrative opgaver (specifikt for døgnafsnittet)
-
At få mulighed for specialopgaver
Vores forventninger til dig
-
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
-
Du kender arbejdet i Sundhedsplatformen
-
Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
-
Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn, unge og familier fungerer godt
-
Du er mødestabil og ansvarsfuld
Om os - dine nærmeste kollegaer
På Glostrup er vi 17 sekretærer. Vi er fordelt på 2 ambulatorieafsnit og 6 døgnafsnit samt et dagafsnit for større børn. Du vil få din faste gang på enten B291 ambulatorieafsnittet eller på et af vores døgnafsnit, alt efter hvilken stilling du søger. Vi ledes af den matrikelledende lægesekretær, Vibeke Albretsen, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit. Vi afholder teammøder på hvert afsnit hver uge og sekretærmøder for den samlede matrikel 1 gang månedligt. Vi afholder månedlig undervisning for at sikre, at vi er opdaterede og dygtige til vores opgavevaretagelse.
Vi er også en del af Klinisk Sekretariat, som danner rammen om alle BUCs sekretærer.
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 80 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer tilknyttet hver deres matrikel samt en sekretariatsleder med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter d. 1. januar 2025 – kan du starte før er dette også en mulighed.
Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 15.30, og vi arbejder ikke i weekenderne.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest fredag d. 1. november.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 5. november og torsdag d. 7. november. Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær Vibeke Albretsen telefon 21250485 eller mail: vibeke.mai.albretsen@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, blandt andet en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Vibeke Albretsen - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258783 - Quick-nr.
468271 - Indrykningsdato
11-10-2024 -
Ansøgningsfrist
01-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Vibeke Albretsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258783 - Quick-nr.
468271 - Indrykningsdato
11-10-2024 -
Ansøgningsfrist
01-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med SP-erfaring søges til Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
26-11-2024Ansøgningsfrist
08-01-2025 -
Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Blegdamsvej
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
08-01-2025 -
Afdelingsledelsessekretær søges til afdeling for Infektionssygdomme
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
01-01-2025 -
SAK/lægesekretær søges - Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Genopslag - Struktureret og alsidig ledelsessekretær til Medicinsk Afdeling ( 37 timer)
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
LægesekretærOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
14-01-2025