Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

Vi skal i gang med nogle spændende opgaver – vil du med på vores rejse i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Bispebjerg?

Vi udvider, opnormerer og søger derfor 4 nye sundhedsadministrative kolleger (fuldtidsstillinger) til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center beliggende på Bispebjerg Hospital.

Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret? Så læs gerne videre.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien varetager vi udredning og behandling af mange børn og unge med psykiatriske vanskeligheder. Da antallet af børn og unge med behov for udredning og behandling er stigende, sætter vi nu alle sejl til for at komme i mål med såvel eksisterende som nye forløb, der skal startes op.

De fire nye stillinger knytter sig henholdsvis til: 

  1. B132, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser kombineret med B193, Ambulatorium for Større Børn
  2. B195, Ambulatorium for Unge
  3. B193, ambulatorium for Større Børn samt B195, Ambulatorium for Unge
  4. Flyverfunktion, hvor du får en vigtig nøglerolle ift. understøttelse af et stabilt flow i vores opgaver, når vi iværksætter særlige indsatser

Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres primære opgave – at udrede og behandle vores patienter.


Om din rolle og opgave

Hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer. Det er din venlighed og smil de møder, når de træder ind ad døren, og det din indsamling/registrering af deres informationer m.m., der gør at forløbene ikke strander. Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager behandlingen af børnene og de unge.

For alle vores stillinger vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Booke og koordinere patientsamtaler med afsæt i vores arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Varetagelse af korrekt og rettidig registrering i patientforløbene
  • Besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion
  • Tæt samarbejde med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
  • Modtage patienter og håndtere forespørgsler i vores receptioner
     

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær eller har kompetencer svarende hertil. Afslutter du din SAK-uddannelse i januar 2025, hører vi også gerne fra dig
  • Du arbejder rutineret i Sundhedsplatformen
  • Du har en struktureret og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver og er god til at holde overblik
  • Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af, at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn, unge og familier fungerer godt
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld

 

Om os - dine nærmeste kollegaer 

På Bispebjerg er vi 26 sundhedsadministrative medarbejdere fordelt på 4 ambulatorier, 3 døgnafsnit og et dagafsnit. Vi refererer til vores sundhedsadministrative leder lægesekretær, Jeanette Dahl Hansen, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit.

 

Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på godt 80 sundhedsadministrative medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle faggruppens arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.

Løn og vilkår

Vi ønsker, at du starter d. 1. januar 2025 – kan du starte før, er dette også en mulighed.

Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 15.30, og vi arbejder ikke i weekenderne.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest fredag d. 1. november.   

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 45-47. Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.

 

Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen/afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores sundhedsadministrative leder, Jeanette Dahl Hansen på mobil 21120041 eller på mail jeanette.dahl.hansen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  

​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside 
www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Jeanette Dahl Hansen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258788
  • Quick-nr.
    468282
  • Indrykningsdato
    11-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Jeanette Dahl Hansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258788
  • Quick-nr.
    468282
  • Indrykningsdato
    11-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Økonomi- og Clinical Trial Administrator med fokus på økonomi til Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
13-12-2024

Ansøgningsfrist
13-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forskningssekretær søges til Afdeling for Intensiv Behandling, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær til Klinisk Forskningsenhed (KFE), Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdelingsledelsessekretær søges til afdeling for Infektionssygdomme

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
01-01-2025