Sygeplejersker til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital
Går du og drømmer om at blive akutsygeplejerske og vil du ansættes i en akutafdeling, der tænker langsigtet, når det kommer til din karriereplan?
Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital er under forandring og start november i 2024 skal vi igennem en spændende proces med udflytning til en helt ny og stor fælles Akutmodtagelse (FAM), der vil sætte nye standarder for akutbehandlingen på hospitalet.
I dag hjælper og behandler vi patienter med små og store skader og patienter, som henvender sig i vores skadestue og ligeledes vores vurderingsspor, hvor patienter primært vil opholde sig under 6 timer.
Vi behandler patienter med akutte medicinske tilstande indenfor bl.a. endokrinologi, hjerte- og lungemedicin, ældremedicinsk og ikke mindst infektionsmedicin. Derudover har vi speciale afdelinger hvor vi bl.a. behandler både gastro-kirurgiske og gastro-medicinske patienter. Desuden er det vores patienter, som kommer ind som traume gennem vores nye ambulancehal.
Vi søger sygeplejersker til Akutmodtagelsen med lyst til de akutte forløb. Vi er en velfungerende afdeling med blandet erfaring hos sygeplejerskerne. Vi ansætter sygeplejersker fra alle specialer for at få en så bred erfaring ind i afdelingen som muligt. Introduktionen i afdelingen foregår over 6-8 uger, afhængig af den erfaring, man kommer med. Man er i introduktionsperioden uden for normering og tilknyttet faste mentorer. Vi tager udgangspunkt i et struktureret og individuelt introduktionsforløb med opfølgende samtaler samt kompetencedage med vores dygtige udviklingssygeplejersker. Der er masser af muligheder for at blive en dygtig akutsygeplejerske. Vi vil tilstræbe at få lagt en langsigtet karriereplan for dig baseret på de erfaringer, du kommer med.
Vi har et stort flow af patienter i vores afdeling, hvilket gør afdelingen til en spændende og varierende arbejdsplads. Vi har i perioder meget travlt, men vi er meget velstrukturerede og arbejder effektivt under pres.
Akutmodtagelsen er en stor størrelse med 3 modtageafsnit fordelt på 72 senge på vores 1 sal. Derudover er der en skadegang i forlængelse med vores traumemodtagelsesstue og 12 behandlingsstuer samt medicinsk og kirurgisk vurderingsspor med 20 pladser.
Derudover rummer afdelingen et geriatrisk team, lægevagt, CVI og kørselskontor. Vi er ca. 160 sygeplejersker, 50 sekretærer og 10 speciallæger ansat i Akutmodtagelsen.
Vores afdeling er travl, men du vil aldrig føle, at du står alene. Vi har en ambition om at være en afdeling kendetegnet ved meget høj faglighed, gode tværfaglige relationer baseret på respekt og anerkendelse for hinanden samt en høj grad af professionel og imødekommende adfærd overfor vores patienter og pårørende.
Vi prioriterer udvikling og uddannelse meget højt i afdelingen. Derfor tilstræbes der ugentlig undervisning, som vores hverdag nu giver plads til. Derudover vil der blive mulighed for videreuddannelse i form af den nye akutuddannelse og behandleruddannelse ud fra erfaring og behov i afdelingen.
Derudover tilbyder vi alle medarbejdere medicinsk teamtræning og anden færdighedstræning.
Vi kan tilbyde
- En veltilrettelagt og grundig introduktion til afdelingen
- En spændende afdeling i rivende udvikling
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Oplæring med supervision af erfaren sygeplejerske
- Fastlagt undervisningsprogram i afdelingen
- Dygtige og engagerede kollegaer
- Stor vægt på individuel vagtplanlægning
- Weekendarbejde efter aftale med den enkelte afdeling, man bliver ansat i
Hvis du har særlige ønsker i forhold til din vagtplan, så kigger vi altid ind i det. Så hold dig ikke tilbage – vi har en fleksibel vagtplan, som kan rumme mange forskellige ansættelser.
En ansættelse hos os tager udgangspunkt i de erfaringer og kompetencer, du kommer med samt hvor i akutmodtagelsen, vi mangler kvalificeret personale. Der er på sigt mulighed for, at man kan arbejde i flere dele af akutmodtagelsen, men det afhænger selvfølgelig af afdelingens behov og dine ønsker.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejersker: Louise Lindblad på tlf. 24224011, Vibeke Schrøder tlf.nr. 20353262, eller Carina Frei på tlf. 23459451
Ansøgning og CV sendes ved at klikke på Søg job
Ansøgningsfrist er 30. November 2024
Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler og tiltrædelse i stillingerne vil være snarest muligt.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Louise Cathrine Lindblad
louise.cathrine.lindblad.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
258939 - Quick-nr.
468765 - Indrykningsdato
23-10-2024 -
Ansøgningsfrist
30-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Relations skabende sygeplejerske, der vil hjælpe psykiatriske patienter videre til en bedre hverdag
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
21-11-2024Ansøgningsfrist
10-12-2024 -
Den dejligste børneafdeling B0632 søger sygeplejerske pr. 1.2.2025.
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
13-12-2024 -
Vil du arbejde i et psykoterapeutisk ambulatorium med høj trivsel og faglighed - så er du måske vores nye kollega!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
11-11-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024 -
Erfaren sygeplejerske til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital!
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
15-11-2024Ansøgningsfrist
03-01-2025 -
Vi opnormeres og søger derfor sygeplejersker til Botilbudsteamet i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Region Hovedstadens Psykiatri | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
09-12-2024