Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du være verdens bedste urologiske operationssygeplejerske?

Rigshospitalet, Center for Kræft og Organsygdomme, Afdeling for Bedøvelse og Operation, søger en operationssygeplejerske

Vi er en stor afdeling med tre specialer og der er mange fremtidsmuligheder for udvikling af dine interesser og kompetencer.

Som operationssygeplejerske er du en uundværlig del af det tværfaglige operationsteam. Dine arbejdsopgaver vil være at have omsorg for patienten og varetage den instrumentelle sygepleje med assistance af kirurgerne, håndtering af udstyr samt forberedelse til operationen.

Vi er glade for vores arbejdsplads

Gruppen af operationssygeplejerske består af både meget erfarne operationssygeplejersker og af mindre erfarne i introduktionsforløb. Vi er ca. 50 kollegaer og fælles for os alle er, at vi er optaget af høj faglighed, godt arbejds- og læringsmiljø og trivsel i hverdagen. Vi prioriterer, at patienterne oplever at være i dygtige og professionelle hænder, og at vores operationssygepleje er baseret på sikkerhed og omsorg for patienterne. 

Vores kommende kollega skal: 

  • Have et ønske om at være operationssygeplejerske netop hos os
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø og samvær i personalegruppen
  • Ville udfordres både på den tekniske sygepleje, men også på den ikke tekniske
  • Trives i en omskiftelig og travl hverdag
  • Holde af den akutte sygepleje og være god til at bevare overblikket
  • Være god til at kommunikere og samarbejde i både mono- og tværfaglige team

Introduktionsforløb tilpasses dine kompetencer:                                           

I oplæringsperioden undervises du i den generelle og i den specialerelaterede operationssygepleje. Du vil modtage sidemandsoplæring af erfarne kollegaer og undervisning af den kliniske sygeplejespecialist. Efter 6 - 12 måneders oplæring i primært det urologiske speciale, skal du oplæres til vagterne og få introduktion til de 2 andre specialer.

Kompetenceudvikling:

Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling og anvender de nationale kompetencekort til såvel nye som erfarne operationssygeplejersker.   

Basisuddannelse til operationssygeplejersker er en del af vores oplæringsprogram og efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker på Københavns professionshøjskole KP er en mulighed på længere sigt.

Du får tilhørsforhold i det urologiske speciale med henblik på faglig fordybelse og udvikling.

Vores afdeling
Hos os er der mulighed for faglige udfordringer til både den erfarne og uerfarne operationssygeplejerske. Vi har 14 operationsstuer og udfører både elektive og akutte operationer. Vi her en stor aktivitet indenfor transplantationskirurgien af nyrer, lever og bugspytkirtel. Desuden faciliterer vi traumecentret.

Det urologiske speciale er et alsidigt og spændende speciale med mange store åbne og små operationer, laparoskopiske operationer, forskellige former for skopier samt robotoperationer.

Derudover har vi landsdel funktion på den kirurgiske behandling for retroperitoneale tumorer og peniscancer.

Transplantationsholdet
På sigt kan du evt. blive en del af vores hold, som henter organer i hele Norden, hvor lever, nyre og pancreas som senere bliver transplanteret i afdelingen.

Vagtstruktur 

Stillingen er på 32 - 37 timer/uge med rådighedsvagter fra vagtværelse og hjemmet. I oplæringsperioden 37 timer.

Løn og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ring gerne eller besøg os:

Vil du høre mere om stillingen, komme på besøg, eller ønsker du stillings- og kompetencebeskrivelsen, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Camilla Vejlstrup 35451871

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist: d. 14. november 2024

Ansættelsessamtaler: Uge 47 eller løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Camilla Vejlstrup
    camilla.vejlstrup@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258978
  • Quick-nr.
    468766
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Camilla Vejlstrup
    camilla.vejlstrup@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258978
  • Quick-nr.
    468766
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Vil du være verdens bedste urologiske operationssygeplejerske?"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.