Region Syddanmark

Region Syddanmark

Fjordvej 160, 6000 Kolding

Tilkaldevikarer søges – understøt arbejdet med selvbestemmelse og meningsfulde relationer for blinde og døvblinde borgere

Vi arbejder med forudsigelighed og genkendelighed, men der er stadig mulighed for at gå uden for rammen og følge borgerens dagsform. Vi er et sted hvor der er mulighed for specifik faglig udvikling ift. borgergruppen.

Arbejdspladsen er beliggende ved Kolding Fjord. Der går offentlig transport til sygeplejemuseet, hvor Æblehaven ligger i 10 minutters gå-afstand.

 

Om Æblehaven

Æblehaven er et højt specialisteret botilbud, til voksne blinde eller døvblinde borgere med andre komplekse handicaps som eksempelvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, angst, manier, demenssymptomer og andre sundhedsfaglige problemstillinger. Borgerne har brug for omfattende pleje og hjælp til alle hverdagens gøremål (læs mere: Æblehaven (autismecentersyddanmark.dk)

Du bliver en del af en medarbejdergruppe, hvoraf de forskellige faggrupper udgør pædagoger, PAU´er, SSA´er og omsorgsmedhjælpere. Herudover har vi også pædagog-studerende og en servicegruppe bestående af køkkenassistent, pedel og husassistent.

 

Sådan er dine arbejdstider

Arbejdstiderne ligger tidsrummene 7-15 eller 14.30-22.30, samt weekendarbejde. Som tilkaldevikar har du intet fast timeantal og vi har, hen over sommeren, brug for vikarer der kan arbejde i ugerne 27 til 35.

 

Kom godt og trygt fra start
Uanset om du er uddannet eller ufaglært, så har vi lavet et omfattende introprogram, der indeholder en kort introdag og 8 oplæringsdage hos borgerne. Her følger du en kollega tæt og bliver introduceret til både opgaver og borgere.

Der er stort fokus på høje følelsesmæssige krav og belastningspsykologi, og vi giver dig fra start af strategier til, at kunne håndtere hverdagens situationer. Borgernes dagsform kan variere fra dag til dag, så du skal være klar til, at dagene ikke er ens og tage opgaverne som de kommer.

 

Din nye hverdag

Uanset om din dag starter kl. 7 eller kl. 14.30, så er der et overlap på 15 minutter med dine kolleger. I løbet af dagen støtter du op om borgernes dagsstruktur og aktiviteter, for i bund og grund er vores opgave at hjælpe borgerne med at leve deres liv så selvstændigt som muligt, ud fra autismecentrets definerede kerneopgave og kerneværdier (læs mere: Kerneopgave og strategi (autismecentersyddanmark.dk)

 

Det kan du også se frem til

  • høj faglighed ift. dilemmahåndtering og fokus på kerneopgave og kerneværdier med borgeren i centrum
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. interne SSA´er, centersygeplejerske, samt eksterne samarbejdspartnere
  • sociale arrangementer som f.eks. julefrokost og spontane arrangementer. Derudover har vi de borgerrelaterede arrangementer som sommerfest, tarteletfest, Æblefest og Store Juleaften.

Nysgerrig? Send en sms til afdelingsleder Pia A. Staugaard på 21 80 90 13 med teksten 'TILKALDEVIKAR' for mere information.

 

Ansøgning og frist

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for evt. uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Der er ingen ansøgningsfrist og der vil løbende afholdes samtaler.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Pia Annette Staugaard
    pia.annette.staugaard@rsyd.dk
    21809013
  • Adresse
    Fjordvej 160, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    230510
  • Quick-nr.
    468917
  • Indrykningsdato
    30-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Fjordvej 160, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Pia Annette Staugaard
    pia.annette.staugaard@rsyd.dk
    21809013
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    230510
  • Quick-nr.
    468917
  • Indrykningsdato
    30-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Tilkaldevikarer søges – understøt arbejdet med selvbestemmelse og meningsfulde relationer for blinde og døvblinde borgere"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.