Sygeplejerske eller SOSU-assistent: Vil du være aftenvagt på et integreret afsnit for patienter med misbrug og psykisk lidelse?
Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der vil indgå i en stabil og meget erfaren personalegruppe med masser af humør og rummelighed.
Hos os bliver du en del af en gruppe, der prioriterer at reflektere over vores daglige arbejde, og er åbne over for udvikling og faglig vejledning imellem kolleger.
Velkommen til afsnit M20
Du bliver en del af afsnit M20, hvor vi arbejder med behandling og pleje af patienter med en psykisk lidelse og rusmiddelafhængighed. Vi arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapi og vægter et ligeværdigt samarbejde med patienten samt tilbyder en tværfaglig indsats afhængig af patientens individuelle behov.
Patienterne er frivilligt indlagt og er motiverede for behandling. Behandlingsforløbene er på omkring 3 måneders varighed.
M20 er et integreret afsnit med plads til 25 patienter. Vi anvender minimalt tvang og arbejder intensivt med deeskalering.
”Vi bliver det faste holdepunkt for patienten. Vi viser patienten, at der er nogen, der interesserer sig for dem og ikke ser skævt til dem, selvom planen ikke lige holdt, eller man faldt i.”
– Sygeplejerske på M20
Du får en alsidig hverdag, hvor du, udover dine sygeplejefaglige opgaver, støtter patienterne i at opretholde en stabil hverdag med meningsfulde aktiviteter for dem. Du bistår f.eks. patienterne med at lave hjemmeopgaver til gruppeforløb, udfylde relevante skemaer, planlægge weekendorlov, finde strategier til misbrugsophør og træne alternative tanker.
Derudover kommer du til at facilitere og udføre psykoedukation og have gruppeterapeutfunktion.
Som en del af behandlingen er de fleste af patienterne hjemme på orlov i weekenderne. Du vil som udgangspunkt på grundplanen være planlagt til vagt hver 2. weekend.
Du bliver en del af en personalegruppe, der har en munter hverdag og har humoren med i samarbejdet. Vi arbejder aktivt og kontinuerligt for det gode arbejdsmiljø og sætter en dyd i at være hjælpsomme, fleksible, nysgerrige og engagerede. Vi holder løbende personalemøder og har to årlige temadage.
”Vi ser en stor udvikling, mens patienterne er her, og det giver stor glæde
at være med til at give patienterne håb.”
– Social- og sundhedsassistent på M20
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
Vi tilbyder dig desuden:
- sparring om patientforløb, op- og nedtur og gode råd. Vi vender udfordringer, udvikler os i fællesskab samt får input og forskellige faglige vinkler på forløbet og de udfordringer vi står med.
- indflydelse på tilrettelæggelsen af vagten.
- en professionel arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt medansvar og medindflydelse.
- mentorordning.
- supervision/sygeplejefaglig vejledning.
Vi søger dig!
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet, og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, og er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.
Du er tålmodig i din relation til patienten og er god til at motivere og inspirere til udvikling og forandring. Du har lyst til at arbejde terapeutisk, både i gruppe og individuelt, samt deltage i psykoedukation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter – primært aftenvagter
Stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt.
Der vil sandsynligvis være tvungen ferie i uge 29 og 30.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om timesammensætningen, stillingen eller afsnittet er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Carlsen på 23 83 05 29.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd eller FOA.
Du vil blive ansat primært i aftenvagter.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Vil du være vores nye kollega?
Søg via linket her på siden senest d. 21. november 2024.
Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Anne Carlsen
anne.carlsen@regionh.dk
38642165 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259245 - Quick-nr.
469291 - Indrykningsdato
07-11-2024 -
Ansøgningsfrist
21-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Opvågningsafdelingen POTA søger kollega, der ønsker nyt job med gode karrieremuligheder
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
12-11-2024Ansøgningsfrist
08-12-2024 -
Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet? Så er du vores nye kollega
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
11-11-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024 -
Er du sygeplejerske og klar til at tage din karriere til nye højder inden for neurologien?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
29-10-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024 -
Vil du være verdens bedste urologiske operationssygeplejerske?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
25-10-2024Ansøgningsfrist
14-11-2024 -
Sygeplejerske med dansk autorisation, til fast stilling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
07-11-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024