Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Aasiaat Sygehus

På Aasiaat Sygehus arbejder vi målrettet på at styrke kontinuiteten i patientforløbene, hvilket kræver stabilitet i vores ansættelser. Samtidig prioriterer vi at bevare et godt arbejdsmiljø for alle personalegrupper. Derfor søger vi nu sygeplejersker til vikariater af minimum 3 måneders varighed – gerne længere – i løbet af 2025.

Om Region Disko

Region Disko omfatter Regionssygehuset i Aasiaat, tre byer med sundhedscentre og otte bygder. Aasiaat by har ca. 3.000 indbyggere, og i hele regionen bor der omkring 6.800 indbyggere.

Din rolle gør en forskel

Vi søger dig, der er klar på spændende udfordringer.
Arbejdet er alsidigt, og du vil hurtigt opleve, hvordan din indsats som sygeplejerske gør en konkret forskel for byens borgere.

Som en del af vores mindre regionssygehus vil du få en hverdag med stort ansvar. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, og udover almindelig sygepleje på sengeafdelingen vil du også deltage i skadestuearbejde. Du kan forvente at arbejde med både ambulante og indlagte patienter og vil indgå i et rul med hver 2. weekend og 3-holdsskift.

Vi tilbyder:

  • Engagerede kolleger med en bred faglig erfaring.
  • En respektfuld og anerkendende arbejdsdag, hvor samarbejde prioriteres højt.
  • Introduktion og oplæring, så du føler dig tryg i jobbet.
  • Fokus på det kliniske arbejde og en høj patientsikkerhed.

Vi leder efter dig, som:

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i samarbejde med andre.
  • Har fokus på gode patientforløb og prioriterer patientsikkerhed.
  • Finder glæde i at arbejde tværfagligt.

Hvis du vil være en del af et dynamisk miljø, hvor du gør en forskel for både patienter og kolleger, hører vi gerne fra dig!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 15.3.25

Ansøgningsfrist: 15.2.25

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Suzanne Rasch på tlf. (+299)894271 eller på e-mail: SZRA@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: INGO@PEQQIK.GL

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-03-2025
  • Quick-nr.
    469754
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-03-2025
  • Quick-nr.
    469754
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med specialeansvar for uddannelse og udvikling i Kirurgisk ambulatorium

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
13-01-2025

Ansøgningsfrist
14-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Nyoprettet sygeplejerskestilling / psykiatriassistentstilling på Distriktpsykiatrien i Nuuk

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
03-01-2025

Ansøgningsfrist
14-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Faglig forløbskoordinator med stærke kompetencer i Cosmic søges til Aasiaat Regionssygehus

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerske

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring søges til sommervikariat i 2025 til psykiatrien i Grønland

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
01-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Nyoprettet stilling som visiterende sygeplejerske på Dronning Ingrids Sundhedscenter.

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
20-01-2025

Ansøgningsfrist
10-02-2025