Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Faglig forløbskoordinator med stærke kompetencer i Cosmic søges til Aasiaat Regionssygehus

Er du en mester i at skabe overblik og navigere i systemer? Har du flair for IT og kan håndtere programmer som Cosmic, Excel, Word og måske endda X-Flow? Brænder du for at sikre sammenhængende patientforløb og optimere patientflow på et regionssygehus hvor kvaliteten af behandlingen er i fokus?

Så er det dig, vi leder efter – og du kan starte d. 1. marts 2025!

Som faglig forløbskoordinator vil du have en central rolle i at sikre, at patienternes forløb er så effektive og sammenhængende som muligt. Du bliver bindeleddet mellem patienter, klinisk personale, sundhedscentre i regioen og de administrative funktioner der er på Regionssygehuset.
Vi søger således en dedikeret forløbskoordinator, der bliver en nøgleperson i styringen af patientforløb og flow.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt. Det vil være muligt, at kombinere stillingen med klinisk arbejde, så du får mulighed for både at koordinere og bidrage direkte til patientbehandlingen.
Du kommer til at referere til ledende regionslæge, og kommer til af arbejde tæt sammen med afdelingssygeplejersken for ambulatoriet i hverdagen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning og koordinering af patientforløb, herunder at sikre, at patienterne modtager den rette behandling til rette tid.
  • Tæt samarbejde med både det kliniske team og den administrative enhed for at optimere patientflowet.
  • Kommunikation og koordinering med eksterne samarbejdspartnere, såsom Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, for at skabe smidige overgange mellem patientforløb.
  • Udarbejde og vedligeholde systematiske arbejdsgange i IT-systemer som Cosmic, Excel, Word.
  • Sparring med den ledende regionslæge og øvrige kolleger for at udvikle og forbedre arbejdsgange og patientforløb.
  • Sikring af høj kvalitet i dokumentationen af patientforløb og optimering af arbejdsprocesser i samarbejde med det øvrige personale.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som sygeplejerske, sundhedsassistent eller anden relevant administrativ erfaring inden for sundhedsvæsenet.
  • Er stærk til at koordinere og kommunikere med mange samarbejdspartnere.
  • Har et skarpt øje for detaljen og trives i en hverdag med mange bolde i luften.
  • Har lyst til at arbejde i feltet mellem klinik og administration. 
  • Du arbejder systematisk, og du har et skarpt overblik og er dygtig til at skabe strukturerede forløb og arbejdsgange.
  • Gerne erfaring fra lignende funktion.

 

Vi tilbyder:

  • Et engageret og støttende kollegialt fællesskab, hvor du får sparring og samarbejde med både klinisk og administrativt personale.
  • En spændende og stabil arbejdsplads med et stærkt fokus på arbejdsmiljø og trivsel.
  • Muligheden for at arbejde tværfagligt i tæt samarbejde med aktører i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
  • En vigtig rolle som tovholder for patientforløb i Region Disko, hvor du vil være bindeleddet mellem hele Region Disko og Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk.
  • Du bliver en del af et velfungerende og engageret sygeplejeteam, hvor samarbejde vægtes højt.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. marts 2025

Ansøgningsfrist: 31. januar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionslæge Vibeke Sørensen på tlf. (+299) 56 07 06 eller på e-mail: VEKS@PEQQIK.GL

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Quick-nr.
    470571
  • Indrykningsdato
    11-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Quick-nr.
    470571
  • Indrykningsdato
    11-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring søges til sommervikariat i 2025 til psykiatrien i Grønland

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
01-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med specialeansvar for uddannelse og udvikling i K2, Kirurgisk Område.

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
09-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Anæstesisygeplejerske til Regionssygehuset i Qaqortoq

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til Aasiaat Sygehus

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
20-11-2024

Ansøgningsfrist
15-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium Dronning Ingrids Hospital - Nuuk

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
31-01-2025