Region Nordjylland

Afd. for Diabetes og Hormonsygdomme: Ledelse

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretærer / Sundhedsadministrative koordinatorer til nyoprettet Subakut Daghospital, Afdelingen for Diabetes og Hormonsygdomme, Aalborg UH

Vi søger 2 dygtige kollegaer, som har mod på at springe ud i nye opgaver i et nyoprettet Subakut Daghospital.
Det er faste stillinger med tiltrædelse 1. marts 2025, gerne før hvis muligt.

Der oprettes på Aalborg Universitetshospital et nyt Subakut Daghospital, som åbner for patientindtag den 1. februar 2025. Der findes tilsvarende tilbud i Hobro, Thisted og i Hjørring. Patienterne henvises fra praksis efter særlige henvisningskriterier og vi er forpligtet til at tilbyde patienterne en tid indenfor 72 timer – mange patienter vil derfor skulle indkaldes telefonisk. Patienterne møder på hverdage inden for normal dagarbejdstid.
Hensigten er, at de patienter, som møder i det Subakutte Daghospital, som udgangspunkt får en diagnostisk udredning og behandlingsplan den dag, de møder i Daghospitalet. Forventningen er også, at patienten enten bliver afsluttet eller henvist til videre opfølgning i hospitalsregi.

Daghospitalet placeres på sengeafsnit 8V i Medicinerhuset, og flytter med i Hospitalsbyen i 2026. Det bemandes af sygeplejersker og sekretærer fra Endokrinologisk Afdeling, mens lægedækningen varetages i et tæt samarbejde mellem læger fra henholdsvis Endokrinologisk og Geriatrisk Afdeling.

Begge stillinger indeholder opgaver i forbindelse med det nyoprettede Daghospital, men du vil også indgå i varetagelsen af de øvrige patientforløb, som specialet dækker.  Mange opgaver er vi fælles om, andre opgaver er fordelt på 2 eller 3 personer, og andre igen fordelt på individ niveau efter kompetencer og ønsker. Dine opgaver kan omfatte henvisninger, visitation, booking, skrivning, registrering, reception, post og telefon.

Stillingerne er med fysisk placering på Syd i Medicinerhuset. Arbejdstiden er fleksibel i tidsrummet kl. 07.30-16.00. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Vi er 15 sekretærer og 1 studerende.  

I september 2024 flyttede vi en del af afdelingen til Diabeteshuset i Hospitalsbyen. Det betyder, at vi frem til 2026 har ambulante funktioner i Medicinerhuset på Hobrovej samt i Diabeteshuset i Hospitalsbyen og derfor sidder der sekretærer på begge matrikler.

Det er vi stolte af
  • Vi har vundet Danske Regioners pris for ”Årets borgerinddragende initiativ”, for indsatsen med at blive klogere på mennesker med diabetes
3 hurtige om afdelingen
  • Innovativ – mange nye initiativer/projekter i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland
  • En god arbejdsplads med høj kvalitet og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Gode rammer i Medicinerhuset på Hobrovej og helt nye faciliteter i Diabeteshuset i Hospitalsbyen
3 hurtige om os i sekretariatet
  • Uformel og humoristisk omgangstone
  • Engagerede og erfarne kollegaer der er klar til sparring og kollegial omsorg
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
3 hurtige om dig
  • Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du er en holdspiller, der aktivt tager del i afdelingens samlede funktioner på et professionelt og fagligt højt niveau
  • Du er en god kollega, der føler medansvar for, at vi alle oplever arbejdsglæde og trives på afdelingen

Erfaring fra de medicinske specialer er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt samt gå aktivt ind i varetagelsen af nuværende samt nye typer af sekretæropgaver med et positivt sind. Vi har brug for en kollega, som byder ind med en stabil og ihærdig arbejdsindsats i et velfungerende sekretærteam, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar.

I et tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker er du en vigtig brik i koordineringen af det gode patientforløb, så du skal brænde for at levere høj kvalitet. Der er god dynamik og engagement i afdelingen samt fokus på det tværfaglige samarbejde, så vi har en forventning om, at du har gode samarbejdsevner og viljen til at få tingene til at lykkes samt bidrager med ideer til udvikling og forbedringer.

Afdelingsprofil
Afdelingen for Diabetes og Hormonsygdomme er Region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme. Afdelingen arbejder i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland på at forbedre behandlingen for regionens borgere med diabetes.
Afdeling består af sengeafsnit, ambulatorium, osteoporoseklinik, laboratorium og forskningsenhed. Afdelingen har ambulatorium, osteoporoseklinik, laboratorium og forskning i Medicinerhuset på Hobrovej og i Diabeteshuset i Hospitalsbyen. Sengeafsnit  ambulatorium for øvrig endokrinologi samt Subakut Daghospital er frem til 2026 samlet på 8V i Medicinerhuset på Hobrovej.

Ønsker du at vide mere om stillingerne
er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lene Byrresen Vestergaard på telefon 30511223 / på mail lene.vestergaard@rn.dk
Du er også meget velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler.

Vi forventer at holde samtaler i uge 4
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lene Byrresen Vestergaard
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20361
  • Quick-nr.
    471240
  • Indrykningsdato
    30-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lene Byrresen Vestergaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20361
  • Quick-nr.
    471240
  • Indrykningsdato
    30-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Neurologisk Afdeling.

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Lægesekretær

Opslået
15-01-2025

Ansøgningsfrist
05-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sexologisk Center søger en Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator

Aalborg Universitetshospital  |  Stengade 10, 9000 Aalborg
Lægesekretær

Opslået
04-02-2025

Ansøgningsfrist
18-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sekretær for ledende overlæger til Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, Aalborg Universitetshospital

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Lægesekretær

Opslået
31-01-2025

Ansøgningsfrist
20-02-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Mave- og Tarmkirurgisk sekretariat

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Lægesekretær

Opslået
24-01-2025

Ansøgningsfrist
06-02-2025