Region Midtjylland

BUA Klinik for Spæd- og småbørn AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Vi søger to distriktssygeplejersker til Psykiatrisk Klinik for Småbørn med funktion i Skejby. En sygeplejerske til et 1-årigt barselsvikariat og en sygeplejerske til en fast stilling - begge stillinger fuldtid.

Er du interesseret i opgaver som bl.a. medicinsk behandling, ambulant udredning og vejledende samtaler med forældre og evt. børn? Så er der mulighed for ansættelse i en fast  fuldtidsstilling pr. 1. april 2025.

Psykiatrisk Klinik for Spæd- og Småbørn er et alment afsnit for børn i alderen 0 til 8 år.

Klinikken er fordelt på to matrikler og består af 4 enheder: Et ambulatorium i Skejby og Gødstrup, et dagtilbud og et spæd-team i Skejby. Denne stilling er med funktion i ambulatoriet i Skejby.

Psykiatrisk Klinik for Småbørn varetager børnepsykiatrisk udredning og behandling af småbørn i alderen 3 – 8 år. 
Målgruppen er børn henvist på mistanke om autismespektrumforstyrrelser, børn med opmærksomhedsvanskeligheder, specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst, samt relationsforstyrrelser. Børnene er kendetegnet ved betydelig kompleksitet og komorbide tilstande.

Afsnittet har i alt 55 medarbejdere med forskellige fagligheder, herunder læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen. Vi vægter tværfaglighed højt og arbejder ud fra en helhedsforståelse og i et tæt samarbejde med barnets familie.

Udredning foregår gennem samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår bl.a. gennem vejledning af forældre, psykoedukation, evt. terapeutiske samtaler, børnesamtaler og medikamentel behandling.

Du vil indgå i det tværfaglige arbejde med udredning og behandling af børnene i samarbejde med de øvrige faggrupper. Dine opgaver vil bl.a. være at foretage observationer af barnet i børnehave eller skole, have telefoniske interviews med pædagoger/lærere, have samtaler med børn og forældre og give vejledning til forældre og evt. netværk.
Derudover vil opstart og løbende kontrol af børn i medikamentel behandling være en central arbejdsopgave

Vi kan tilbyde spændende og udfordrende opgaver i tæt samarbejde med engagerede og fagligt velkvalificerede kolleger.

Arbejdet består i:

  • observation, dokumentation og formidling som element ind i udredning
  • varetagelse af medicinsk behandling 
  • formidling til forældre og evt. barn i forbindelse med både udredning og behandling
  • intervention med forældre og barn selvstændigt og i samarbejde med andre behandlere
  • formidling til netværk og eksterne samarbejdspartnere mundtligt og skriftligt
  • tæt tværfagligt samarbejde internt og eksternt

Vi søger en sygeplejerske:

  • gerne med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri eller -pædiatri
  • gerne med specialuddannelse i Psykiatrisk Sygepleje
  • som har lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en travl og varieret hverdag
  • som har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage aktivt ind i et godt arbejdsmiljø
  • som har højt fagligt engagement
  • som har gode kompetencer i forhold til mundtlig og skriftlig formidling
  • som har evne til refleksion og lyst til at modtage supervision
  • som har lyst til og interesse i at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud

Vi kan tilbyde:

  • en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring
  • mono- og tværfaglig sparring
  • varierede arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • introduktion og mentorordning
  • supervision

Løn i henhold til overenskomst og Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Pernille Dahl på mobil: 21694779.

Ansøgningsfrist: 23. januar 2025
Samtaler: 31. januar 2025 om formiddagen i SKEJBY

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pernille Dahl
    perndahl@rm.dk
    21694779
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59090
  • Quick-nr.
    471606
  • Indrykningsdato
    08-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pernille Dahl
    perndahl@rm.dk
    21694779
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    59090
  • Quick-nr.
    471606
  • Indrykningsdato
    08-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Forberedelse og opvågning syd, Bedøvelse og Operation Syd, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
29-11-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Kræftafdelingen, Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
09-12-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
17-12-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Hjertesygdomme Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
02-01-2025

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til klinik og operationsafsnit i Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
13-01-2025

Ansøgningsfrist
16-02-2025