Infektionssygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sundhedsadministrativ leder til Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Sundhedsadministrativ leder til Infektionssygdomme,
Aarhus Universitetshospital
Vi søger en sundhedsadministrativ leder med gode lederkundskaber og en stærk sekretærfaglig profil, som kan være nærværende, ambitiøs og handlekraftig, til sekretariatet i Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH) med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale.
I Infektionssygdomme er stillingen delt mellem ledelse af sekretariatet og sekretær for Afdelingsledelsen bestående af chefsygeplejersken, cheflægen og den kliniske lærestolsprofessor. Stillingen refererer til afdelingsledelsen.
Du bliver leder for 12 fagligt dygtige sekretærer, fordelt på 9 kliniske sekretærer og 3 forskningssekretærer.
Du vil opleve stort engagement i sekretærgruppen, der gerne i samarbejde med dig tænker nyt og ser muligheder i stedet for begrænsninger. I sekretariatet er der en god forståelse og interesse for hinanden både i og uden for arbejdstid. Du vil opleve at der er nærvær og tonen er fri med plads til et godt grin i hverdagen.
Basisopgaver varetages i et rul, dette med henblik på at styrke det gode arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden og hjælper, hvor det er nødvendigt. Alle sekretærer har derudover et ansvarsområde, som f.eks. ITDK'er, EPJ-superbrugere, diagnoseteamsekretærer og praktikvejleder. Du vil hurtigt mærke, at kvaliteten vægtes højt i det daglige arbejde og at der er stor tillid til opgaveløsningerne med frihed under ansvar.
Vi ønsker en sundhedsadministrativ leder der er åben, nysgerrig og involverende i sin ledelsesstil med evne til at sikre følgeskab, sætte retning, tage beslutninger og være en god formidler af klare budskaber. I Infektionssygdomme har vi et tillidsfuldt og tæt arbejdsfællesskab, og derfor er det vigtigt, du kan samarbejde både mono- og tværfagligt og indgå som ligeværdig leder i afdelingens funktionsledergruppe, der alle ønsker at sætte retning for afdelingen til fremtidens nye sundhedsvæsen.
Vi søger en sundhedsadministrativ leder, der er omstillingsparat og stærk i forandringsledelse samt bidrager med løsninger og ikke mindst som kan gå forrest i relation til ledelse af afdelingens administrative opgaver og registreringspraksis.
Om stillingen
Du vil som sundhedsadministrativ leder skulle varetage personaleledelse, uddannelse og udvikling af den enkelte medarbejder, udvikling af organisationen i Infektionssygdomme samt være ansvarlig for den daglige ledelse, drift, planlægning og prioritering i sekretariatet. Yderligere vil du have medansvar for ledelsesområdets ressourceforbrug og for afdelingens samlede økonomiske ramme i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.
Arbejdet med AUHs Transformationsdagsorden, hvor optimering af klinik-drift og udvikling af patientforløb vil være et særligt fokusområde over de kommende år, i denne stilling.
Ydermere vil du have et særligt ansvar for udvikling af sammenhængende patientforløb og opgaver på tværs af afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledelse.
Som sekretær for afdelingsledelsen vil du få en vigtig rolle i at sikre, at ledelsen har de bedste forudsætninger for at lede og udvikle afdelingen. Det indbefatter opgaver med både klassiske sekretæropgaver og mulighed for at deltage i komplekse og udviklingsorienterede opgaver samt projektarbejde. Vi vægter et godt samarbejde med fokus på tværfaglighed.
Vi søger en sundhedsadministrativ leder, der
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har ledelseserfaring og gerne dokumenteret videreuddannelse inden for ledelse eller er villig til igennem kurser/uddannelse at tillære sig ledelseskompetencer
- Arbejder selvstændigt, har overblik og tager ansvar
- Er struktureret, fortrolig med arbejdet i et politisk styret system og har en god forståelse for komplekse arbejdsgange
- Kan sætte mål efter visionerne i afdelingen og har evnen til at sikre at beslutninger implementeres
- Har erfaring med og forståelse for sekretariats opgaver, MS Office-pakken, Midt-EPJ og IT-systemer
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Er synlig og har en imødekommende og dialogbaseret ledelsesstil
- Er motiverende, anerkendende, involverende og tillidsskabende
- Skaber fællesskab, god trivsel og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Kan inspirere og understøtte relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og i sekretariatet i forhold til nuværende og fremtidige behov
- Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af afsnit, afdelinger og specialer
Vi tilbyder
- Et individuelt tilpasset on-boarding program med let adgang til faglig sparring og mulighed for mentor ordning
- Faglig og personlig kompetenceudvikling og uddannelse
- En afdeling der vægter faglighed, arbejdsmiljø og det kollegiale samvær højt
- Et engageret og kompetent personale der er vant til en høj grad af selvstændighed og som efterspørger og trives med faglig udvikling
- Mulighed for at påvirke og udvide ledelsesrummet i tæt samarbejde med de centrale funktioner i afdelingen
Om afdelingen
Infektionssygdomme er en afdeling der forebygger, diagnosticerer, behandler og plejer patienter med feber, smitsomme sygdomme og/eller immundefekter.
Vi er en afdeling der vil patienten det bedste ud fra patientens perspektiv. Derfor er vi optaget af patientinddragelse med patienternes behov i centrum. Ydermere er vi optaget af vores arbejdsmiljø og kollegialitet samt vores værdier, herunder faglig dygtighed, dialog, kreativitet i opgaveløsningen, sammenhold, sammenhængskraft og en stærk medmenneskelig ordentlighed.
Afdelingen består af et sengeafsnit med 22 sengepladser, heri er der 11 almindelige slusestuer, 4 højisolationsstuer samt almindelige sengestuer, vores klinik som varetager ambulante patientforløb og vores forskningsenhed.
Infektionssygdomme har ansat 125 medarbejdere der er fordelt på blandt andet læger, sygeplejersker, sekretærer, stabsmedarbejdere og forskere.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Sigrid Rasmussen, tlf. 2921 8155.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende skal være os i hænde senest 17. februar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. februar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Sigrid Birgitte Rasmussen
sigrrasm@rm.dk
2921 8155 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59237 - Quick-nr.
472240 - Indrykningsdato
23-01-2025 -
Ansøgningsfrist
17-02-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Sigrid Birgitte Rasmussen
sigrrasm@rm.dk
2921 8155 - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59237 - Quick-nr.
472240 - Indrykningsdato
23-01-2025 -
Ansøgningsfrist
17-02-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Nyoprettet stilling som praksismanager ved Regionsklinikken, Klinik for Almen Medicin, Lemvig-Thyborøn
Lemvig Sundhedshus | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende lægesekretærOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
16-02-2025 -
Sundhedsadministrativ leder der brænder for at lave gode patientforløb og blive en del af vores tværfaglig ledergruppe, søges til Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Ledende lægesekretærOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
20-02-2025 -
Sundhedsadministrativ leder for afdelingsledelsen søges til Kvindesygdomme og Fødsler på Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ledende lægesekretærOpslået
16-01-2025Ansøgningsfrist
12-02-2025