Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Intensivsygeplejerske søges, Bornholms Hospital

Er du uddannet intensivsygeplejerske med dansk autorisation? Så se lige her!

Hvem er vi?

Vi er en del af Afdelingen for Kirurgiske Specialer, Fødsler og Anæstesi på Bornholms Hospital.

Vores intensivafsnit er et lille afsnit med 4 pladser, heraf to højintensivpladser, samt opvågningsfunktion aften/nat og i weekender. I dagtiden mandag til torsdag er opvågningsafsnittet åbent med fem pladser.

Vi er et alment intensivt afsnit, hvor vi modtager alle patientkategorier fra de præmature børn til voksne med behov for intensiv pleje og behandling. På afsnittet er der både specialuddannede intensivsygeplejersker, ikke-specialuddannede sygeplejersker og intensivkursister.

Der er et tæt samarbejde med anæstesiologerne på afdelingen og med de andre afsnit i det anæstesiologiske specialeområde og i øvrigt med alle afdelinger på tværs af hospitalets specialer. Desuden samarbejder vi med de andre hospitaler i regionen, hvortil vi jævnligt overflytter både børn og voksne patienter.

I afsnittet har vi sygeplejestuderende på 5., 6. og 7. semester samt egne intensivkursister i tæt samarbejde med regionens øvrige intensive afsnit. Et godt læringsmiljø for alle er prioriteret.

Hvem søger vi?

Du kan være nyuddannet i det intensive speciale eller en garvet specialsygeplejerske. Måske har du været i et andet speciale og savner nu at komme tilbage i det intensive. Måske er du allerede ansat på vores hospital, eller måske tænker du, at Bornholm kunne være noget for dig. Vi søger en engageret intensivsygeplejerske, som vil bidrage positivt og loyalt til arbejdsfællesskabet i afdelingen og kan trives i en meget omskiftelig hverdag med et svingende aktivitetsniveau. Du skal kunne bevare overblikket i akutte situationer. Du er professionel i din omgang med patienter og pårørende, og du er nysgerrig i forhold til det faglige og har en opsøgende tilgang til ny viden, og du skal vægte at have et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at du er fleksibel, da vi – som et lille afsnit - ofte hurtigt skal omstille os og tænke nyt og anderledes i opgaveløsningen og hurtigt finde løsninger på udfordringer.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde et team af sygeplejersker godt fordelt på alder og køn og med en bred erfaring. Det er en lille og meget dedikeret personalegruppe, hvor alle kender hinanden godt, og vi har det godt med hinanden. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og ordentlighed og bestræber os på at have en arbejdsplads, hvor vi er glade for at være, og hvor arbejdsglæde er i højsædet. Du kan også få indflydelse på din vagtplan, og for den erfarne intensivsygeplejerske er der også mulighed for 12-timers vagter i weekender. Der er en uformel omgangstone og også plads til et godt grin.

Uanset om du er ny eller gammel i specialet, vil du få en god oplæring med et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram, der passer til dit erfaringsniveau, og der er god mulighed for kollegial sparring og refleksion. Du vil hos os få en varieret hverdag med både bredde og dybde i de sygeplejefaglige kerneopgaver, og der er gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling. Vi arbejder med kompetenceprogram med tillægsgivende kompetencetrin for specialuddannede sygeplejersker.

Ansættelsen er som udgangspunkt på 37 timer/uge i skiftende vagter, og ansættelsesstart er hurtigst muligt eller senest 1. april efter aftale. (Såfremt du ønsker at afprøve, om Bornholm er noget for dig, kan der evt. aftales et vikariat på 4-6 måneder.) Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling. Ved tilbud om ansættelse ønskes referencer. Inden evt. ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Det er et krav, at du har dansk autorisation som sygeplejerske. Bemærk at der ikke er tale om en evalueringsstilling.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 12. februar 2025. Samtaler afholdes løbende. Bemærk at der ikke gives endeligt svar før ansøgningsfristens udløb.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen til at ringe, skrive eller komme på besøg i afdelingen efter aftale. Du kan også få tilsendt stillingsbeskrivelsen.

Du kan kontakte oversygeplejerske Karen Vibeke Jensen på 38 67 15 02, mobil 23 43 44 75 eller mail: karen.vibeke.jensen@regionh.dk

eller chefsygeplejerske Lene Marie Kjær på 38 67 12 02, mobil 24 97 95 84 eller mail: lene.marie.kjaer.01@regionh.dk

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Karen Vibeke Jensen
    karen.vibeke.jensen@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    260611
  • Quick-nr.
    472262
  • Indrykningsdato
    23-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Karen Vibeke Jensen
    karen.vibeke.jensen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    260611
  • Quick-nr.
    472262
  • Indrykningsdato
    23-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion søges til Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Afsnit C270W

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2025

Ansøgningsfrist
10-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

GENOPSLAG: Sygeplejerske til Behandling af Nyfødte på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
02-03-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Gør en forskel for unge med selvskade – bliv vores kollega i Team for Selvskade

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg bakke 35, 2200 København
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2025

Ansøgningsfrist
09-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv sygeplejerske i den ambulante psykiatri i Københavns Nordvest kvarter

Psykiatrisk Center København  |  Møntmestervej 17, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2025

Ansøgningsfrist
14-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til attraktiv stilling i afdeling for hjerneskader

Rigshospitalet, Glostrup  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2025

Ansøgningsfrist
17-02-2025