AFP Tværgående kliniske
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Ledende overlæge til Psykiatrisk Klinik 1, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
Vi søger en ledende overlæge pr 1.maj 2025 eller efter aftale.
Har du lyst til at påtage dig en ledende rolle, med en visionær og inddragende tilgang, og være med til at understøtte udviklingen af den psykiatriske udredning, pleje og behandling i afdelingen?
Er du motiveret for at arbejde tæt sammen med en gruppe af såvel meget erfarne, men også en gruppe af nyere medarbejdere, og som er tværfagligt sammensat? Fælles er, at alle arbejder for at forbedre patienternes behandling og livskvalitet.
Kan du svare ja til det, er du måske vores nye ledende overlæge i Klinik 1.
Om Klinik 1:
Klinik 1 varetager ambulant behandling af patienter med psykoser-sygdomme, oligofreni, demens og andre organiske tilstande, samt udredning af alle diagnosegrupper inklusive autisme. Endvidere er Neuropsykiatrisk Enhed tilknyttet enheden.
Vi har omlagt til behandlingsformen F-ACT i psykose-teamene, og vi har vedvarende et stort fokus på videreudvikling og kvalitet.
F-ACT-organisering betyder, at vi dagligt mødes og drøfter intensive behandlingstiltag for de mest syge patienter. Vi hjælpes ad om akutte opgaver og løfter i fællesskab de tunge behandlingsopgaver og bidrager alle til et højt tværfagligt behandlingsniveau.
Der er 4 kliniske teams i enheden, hvoraf de 3 har været organiseret som F-ACT-team siden 2019 og vi har vedvarende opmærksomhed på modeltrofasthed.
Det 4.team er det organiske team og der har vi valgt ikke at tage alle dele af F-ACT ind, men teamet har samme målsætning om patientinddragelse, fleksibilitet og recovery.
I alt har vi mellem 1100 og 1200 patienter i behandling.
Herudover varetager Klinik 1 udredning af alle typer patienter henvist på mistanke om psykisk lidelse.
Om Afdeling for Psykoser:
Afdeling for Psykoser ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske og har mere end 350 ansatte.
Der er 4 sengeafdelinger og 2 ambulatorier samt et dobbeltdiagnose-team, som drives i samarbejde med Afdeling for Depression og Angst
Som ledende overlæge indgår man i ledergruppen, hvor samarbejdet vægtes højt. Der er mulighed for ledersupervision og uformelt samarbejde og sparring med andre ledere i Afdeling for Psykoser.
Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.
Om arbejdet som leder i Klinik 1:
Klinik 1 er en velfungerende klinik, hvor den ledende overlæge og oversygeplejersken i fællesskab udgør den samlede funktionsledelse.
Derudover er det et tæt samarbejde med teamkoordinatorer, samt F-ACT konsulent og andre nøglepersoner i klinikken.
Klinik 1 har ca. 80 ansatte fordelt på faggrupperne: Sekretærer, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter,
recovery-medarbejdere, socialrådgiver og læger. Vi prioriterer et godt og respektfuldt arbejdsmiljø, inddragelse af medarbejderne, sikkerhed og et fagligt miljø, der støtter innovation, initiativ, selvstændighed og godt tværfagligt samarbejde.
I Klinik 1 sætter vi en ære i tilgængelighed for såvel patienter, pårørende, kolleger fra andre afdelinger og personale. Vi ønsker fortsat at drive værdibaseret ledelse med udgangspunkt i ordentlighed, retfærdighed, imødekommenhed, ansvarlighed og fællesskab.
Vi har en høj produktivitet, men det afbalanceres af vægtning af godt arbejdsmiljø.
Som ledende overlæge vil du i samarbejde med oversygeplejersken i funktionsledelsen skulle lede et komplekst område med en lang række samarbejdspartnere. Du vil derfor få et bredt opgave- og ansvarsområde men også have mulighed for klinisk arbejde i et af vores F-ACT-team.
Dette muliggøres af gode strukturer for arbejdstilrettelæggelse i klinikken samt uddelegering af ansvarsområder.
Dine primære fokusområder vil centrere sig omkring:
- Ledelse af lægelig behandlingsindsats
- Faglig udvikling og personaleudvikling
- Økonomi
- Udviklingsarbejde med F-ACT, udredning mm
- Sikkerheds- og kvalitetsarbejde
- Prioritering af forskning
- Opgaver på tværs i Afdeling for Psykoser
Hvem er du?
- Du har solid klinisk erfaring som speciallæge i psykiatri
- Du har lederegenskaber og evner til samarbejde, både internt og i forhold til en bred kreds af eksterne samarbejdspartnere.
- Du har noget ledelseserfaring og gerne relevant uddannelse i ledelse – eller mod herpå.
- Du kan påtage dig ansvar, være struktureret og opnå følgeskab
- Du har lyst til arbejdet og har en tydelig og anerkendende ledelsesstil og kommunikation
Vi tilbyder:
- Faglige og personlige udfordringer i et dynamisk afsnit
- Grundig introduktion til afsnittet og dine opgaver
- Et godt team af medarbejdere, der bruger humor, støtte og sparring i det daglige arbejde
- En bred vifte af faggrupper, som du vil samarbejde med
- Kontinuerlig supervision, mulighed for faglig udvikling og udvikling af dine kompetencer
- En plads i en ledergruppe, hvor samarbejde og fælles mål er i fokus
- En alsidig hverdag med både rutineopgaver og nye udfordringer
Lægefaglig bedømmelse
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger inden for de syv kompetenceområder. Vær opmærksom på, at besvarelsen skal indtastes som en del af den elektroniske ansøgningsprocedure. Det er således ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Stillings- og funktionsbeskrivelse er vedhæftet.
Om stillingen
Hvis du ansættes som ledende overlæge, vil du indgå i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.
Funktionsbeskrivelse:
Se: Stillingsbeskrivelse for ledende overlæge i afsnitsledelse
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Brandsborg på telefon 4012 9253
Du kan læse meget mere om AFP på vores hjemmeside; https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/aarhus-universitetshospital-psykiatrien/afdeling-for-psykoser/
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer.
Ansøgningsfrist: 3. marts 2025
Ansættelsessamtaler afholdes den: 10. marts 2025
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Marie B. Brandsborg
maribran@rm.dk
40129253 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59394 - Quick-nr.
472555 - Indrykningsdato
31-01-2025 -
Ansøgningsfrist
03-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Marie B. Brandsborg
maribran@rm.dk
40129253 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59394 - Quick-nr.
472555 - Indrykningsdato
31-01-2025 -
Ansøgningsfrist
03-03-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Ledende overlæge søges til Retspsykiatrien i Viborg
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
Ledende overlæge | PsykiatriOpslået
22-01-2025Ansøgningsfrist
20-02-2025 -
Funktionsledende overlæge søges til Klinik for Bipolar Sygdom
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Ledende overlæge | PsykiatriOpslået
28-01-2025Ansøgningsfrist
12-02-2025