Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Sygeplejerske

Sygeplejerske til 14-timers stilling på Nordsjællands Hospital, Afdeling for Specialiseret Genoptræning, Montebello, Spanien

Montebello i Sydspanien, en del af Nordsjællands Hospital, søger en sygeplejerske til en stilling med tiltrædelse pr. 1. maj 2025. Stillingen indebærer blandede vagter samt weekendvagter.

Vi søger en kollega, der:

  • Har lyst til at arbejde inden for specialiseret genoptræning.
  • Ønsker at være en del af et dynamisk, tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og administrativt personale.
  • Aktivt støtter op om det faglige arbejde med patienterne samt afdelingens udviklingstiltag.
  • Har en positiv, engageret og imødekommende tilgang til både patienter og kolleger.
  • Besidder bred erfaring inden for sygepleje og kan træffe selvstændige, kvalificerede beslutninger, også i akutte situationer, da du ofte vil være alene i vagt.

Typiske sygeplejeopgaver:

  • Patientsamtaler og vejledning om sygdomsforløb og genoptræning.
  • Konflikthåndtering, værelsesproblematikker m.m.
  • Undervisning af patienter.

Vi tilbyder:

  • En fantastisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere, masser af humor og en skøn beliggenhed.
  • Høj patienttilfredshed og en unik mulighed for at bidrage til arbejdet med høj kvalitet og fastholde Montebello som et enestående sted, hvor alle arbejder mod samme mål.
  • Gode kollegaer, grundig oplæring og store muligheder for faglig udvikling.
  • Du vil indgå i et team af 11 sygeplejersker, som alle er bosiddende i Spanien. Vi har et godt fagligt samarbejde med plads til både grin og fordybelse. Da vi er et lille sted, er arbejdsopgaverne meget varierende, og udviklingen sker hurtigt, så du skal være omstillingsparat.
  • Mulighed for bolig på stedet i personaleboligen de første 3 måneder samt fri udrejse og hjemrejse i forbindelse med tiltrædelse og fratrædelse.

Montebello modtager ca. 1.700 patienter årligt fra hele Danmark, primært med diagnoser inden for ortopædkirurgi, neurologi, reumatologi, rygsygdomme samt efter alvorlige sygdomsforløb, hvor intensiv genoptræning er nødvendig. Patienterne er indlagt i 3-ugers forløb, og den primære træning foregår på hold. Afdelingen har dansk ledelse, administration og behandlingspersonale, mens servicefunktionerne varetages af spansk personale.

Vi arbejder målrettet med at optimere patientforløb ved hjælp af Inter Professionel Læring og Samarbejde (IPLS) og anvender PDSA-metoden for løbende kvalitets- og sikkerhedsforbedringer baseret på datadrevne beslutninger.

Løn tilbydes efter overenskomstlignende vilkår, og ansættelse sker på individuel kontrakt.

Ansøgningsfrist: 23. marts 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d. 25. marts 2025 fra kl. 10.00 via videokonference.

Kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Leder af Klinisk Afsnit, Anne Greiersen, e-mail: anne.greiersen@regionh.dk, tlf. (+34) 952 569 030 (lok. 060)
eller TR for sygeplejen, Pernille Murray, e-mail: Pernille.Reimert.Murray@regionh.dk.

Ansøgningen sendes elektronisk

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Greiersen
    anne.greiersen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261370
  • Quick-nr.
    473976
  • Indrykningsdato
    06-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anne Greiersen
    anne.greiersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261370
  • Quick-nr.
    473976
  • Indrykningsdato
    06-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Timelønnede sygeplejersker søges til omsorg, pleje, behandling og nærvær på Hospice Søndergård

Hospice Søndergård  |  Tueholmen 6, 2760 Måløv
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2025

Ansøgningsfrist
15-04-2025