Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk sygeplejespecialist med kandidatgrad i Afdeling for Infektionssygdomme

Klinisk sygeplejespecialist med kandidatgrad i Afdeling for Infektionssygdomme 

Vores dygtige kliniske sygeplejespecialist flytter til Norge med familien. Vi har brugt anledningen til at udvikle funktionen og søger derfor to nye kollegaer til at dele rollen som klinisk sygeplejespecialist i en halvtidsstilling hver. Denne opdeling giver mulighed for at kombinere stillingen med f.eks. forskning/Ph.d.-forløb eller en sygeplejestilling i afdelingen, som vi også kan tilbyde. 

Om stillingen 

Som klinisk sygeplejespecialist arbejder du praksisnært og er med til at identificere og håndtere kliniske problemstillinger hos patienterne i tæt samarbejde med sygeplejerskerne. Du spiller en central rolle i udviklings- og forskningsprojekter og bidrager til at sikre høj faglig kvalitet, udvikling og implementering af ny viden i klinisk praksis. 

Sammen med vores erfarne kliniske sygeplejespecialist har du/I ansvar for kompetenceudvikling af sygeplejerskerne og for at integrere klinisk forskning i det daglige arbejde på tværs af sengeafsnit og ambulatorium. 

Vi tilbyder to stillinger: 

  • Stilling A: Klinisk sygeplejespecialist 50%, kombineret med en sygeplejestilling i afdelingen eller med eksternt finansieret forskning. Stillingen er på 18,5 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale. I denne stilling har du særligt ansvar for patienter med cystisk fibrose (CF), der er en kronisk genetisk sygdom. Vi er et af Danmarks to CF-centre, hvor patientforløbene er kendetegnet af tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere og diætister. 

  • Stilling B: Klinisk sygeplejespecialist 50% kombineret med eksternt finansieret Ph.d.-stilling inden for infektionsmedicin. Stillingen er på 18,5 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale. 

Vi søger kliniske sygeplejespecialister, der: 

  • Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau 

  • Har bred klinisk erfaring, gerne inden for infektionsmedicin 

  • Har gode pædagogiske evner og kan motivere, inspirere og være tovholder for forbedringsinitiativer 

  • Tager ansvar for oplæring og kompetenceudvikling i samarbejde med oversygeplejersker 

  • Er selvstændige og initiativrige i opgaveløsningen 

  • Samarbejder mono- og tværfagligt om projekter og forskning 

  • Har erfaring med at lede udviklings- og implementeringsprocesser 

  • Har stærke kommunikative kompetencer på både dansk og engelsk 

  • Trives med en varieret og omskiftelig arbejdsdag med deltagelse i praksis samt indgår i enkelte vagter  

Særligt for stillingen med fokus på CF: 

  • Sikre udvikling af sygeplejen på tværs af organisatoriske enheder og i overgangen fra børne- til voksenafdeling 

  • Planlægger undervisning, temadage og deltager i nationalt og internationalt samarbejde om udvikling og forskning 

  • Indhenter, vurderer og forankrer ny viden i RH´s CF Center 

Vi tilbyder: 

  • En klinisk praksis kendetegnet ved høj faglig kvalitet og fokus på udvikling af patientforløb 

  • En afvekslende hverdag, hvor du har stor indflydelse 

  • Et aktivt lærings- og udviklingsmiljø med stærke faglige og personlige udviklingsmuligheder 

  • En engageret personalegruppe med fokus på samarbejde og faglighed 

  • Samarbejde med centrets øvrige kliniske sygeplejespecialister og forskere 

  • Tilknytning til den sygeplejefaglige forskningsenhed IMPACT 

Stillingerne er en del af vores indsats for at styrke kvaliteten i patientforløb og udvikle ny forskningsbaseret viden. I Hjertecentret er der et veletableret netværk af kliniske sygeplejespecialister, kliniske undervisere, ph.d.-studerende samt en sygeplejeprofessor. Vi har et stærkt samarbejdsmiljø på tværs af afsnit og afdelinger, hvor du også forventes at bidrage til organisatorisk udvikling i afdelingen og på tværs af Hjertecentret. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Mere om stillingen: 

Ansættelse som klinisk sygeplejespecialist i Hjertecentret sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd samt regional forhåndsaftale for kliniske sygeplejespecialister i Region Hovedstaden.  

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lone Siersbæk på lone.siersbaek@regionh.dk eller tlf. 3545 8290.

Generisk stillingsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist i Hjertecentret.  

Stillingsbeskrivelse Klinisk sygeplejespecialist forsker ph.d. / senior-forsker

 

   

Ansøgning: 

Upload ansøgning, CV, eksamenspapirer og publikationsliste via link her på siden senest d.10.4.25. Ansættelsessamtaler afholdes d. 23.4.2025 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lone Siersbæk-Hansen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261638
  • Quick-nr.
    474659
  • Indrykningsdato
    21-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lone Siersbæk-Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261638
  • Quick-nr.
    474659
  • Indrykningsdato
    21-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Timelønnede sygeplejersker søges til omsorg, pleje, behandling og nærvær på Hospice Søndergård

Hospice Søndergård  |  Tueholmen 6, 2760 Måløv
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2025

Ansøgningsfrist
15-04-2025