Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Oversygeplejerske søges til sengeafsnittet for Hjerne- og nervesygdomme, Esbjerg Sygehus

Drømmer du om, at stå i spidsen for et fantastisk speciale, en passioneret medarbejdergruppe samt blive en del af et mindre lederteam, så grib chancen nu.

Vi søger en engageret Oversygeplejerske til sengeafsnittet for Hjerne- og nervesygdomme på 37 timer i ugen pr. 1. juni 2025 eller efter aftale, der vil stå i spidsen, stå ved siden af og stå sammen med et team af passionerede, engagerende og kompetente medarbejdere, som brænder for den neurologiske patient.

Hvem er vi?

På afsnittet for Hjerne- og nervesygdomme har vi 17 sengepladser, og vores største patientgruppe er Stroke patienterne, men derudover rummer vi også en bred vifte af andre neurologiske sygdomme blandt andet Tumor Cerebri, epilepsi, parkinson, hovedpine, sclerose og demens. Patienterne er i alle aldersgrupper, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er på 5 dage. Dagligdagen er yderst varieret, og ingen dage er ens.

Ud over sengeafsnittet, som du bliver leder for, så har vi også et stort for- og efterbehandlingsambulatorie med ca. 22000 årlige kontakter, hvor du vil få et tæt samarbejde med Oversygeplejersken – også i forhold til medarbejdere som går på tværs af sengeafsnittet og ambulatoriet. Det forventes tillige, at I er back-up for hinanden ved ferie og lign.

Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med Oversygeplejersken på vores Neurorehabilitering i Grindsted, hvor vi sender hovedparten af vores patienter hen til et rehabiliteringsophold på enten hoved- eller regionsfunktionsniveau.

Vi har også en stor forskningsenhed, som er i rivende udvikling, hvor der lige nu er Projektsygeplejersker fra Ambulatoriet ansat. Vi har primært projekter i sklerose og hovedpine, men på sigt er ønsket også, at der kan laves projektnær udvikling i relation til sengeafsnittet.   

Du bliver nærmeste leder for 22 sygeplejersker og 12 social- og sundhedsassistenter.

På sengeafsnittet går faglighed, samarbejde, kommunikation og koordinering hånd i hånd. Kerneopgaven er at skabe gode patientforløb.

Kvaliteten af vores patientforløb beror på et tæt tværfagligt samarbejde. Derfor vægter vi et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, sygeplejepersonale, ergo- og fysioterapeuter og logopæder meget højt, da det er en væsentlig forudsætning for at lykkes med gode patientforløb. 3 x ugentligt (mandag-onsdag-fredag) afholder vi tavlemøde, hvor vi med fælles indsats og blik for hinandens fagligheder og kompetencer skal sikre at patienterne får det rette tilbud om eksempelvis rehabilitering.

Som oversygeplejerske har du personaleansvar i dit funktionsområde, herunder medarbejderudvikling/afholdelse af MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler. Du har ansvar for planlægning af fremmøde-, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske og overenskomstmæssige rammer. I det daglige arbejde er det vigtigt, at et godt samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter prioriteres, samt generelt inddrage personalet i udviklingstiltag. Du er ansvarlig for den sygeplejefaglige udvikling i tæt samarbejde med bl.a. de specialeansvarlige sygeplejersker.

Vi ønsker en Oversygeplejerske som har:

  • Ledelseserfaring og gerne med erfaring inden for specialet, men ikke et krav
  • Evnen til at skabe sammenhængskraft og sætte en tydelig ramme for det daglige arbejde
  • Fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • Lyst til en hverdag med udfordringer og dynamik
  • Blik for at understøtte, fastholde og videreudvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde
  • Medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • En engageret, visionær og tydelig profil som vægter synlighed tæt på medarbejderne og patienterne højt.

Derfor forventer vi, at du:

  • Har autorisation som sygeplejerske, evt. relevant lederuddannelse eller ønske om at erhverve det
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og kan sikre en god kommunikation imellem de enkelte medarbejdere, på tværs af afsnit og med samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Møder dine medarbejdere på en anerkendende måde, og fungerer som sparringspartner og vejleder
  • Er indstillet på at videreudvikle dine ledelseskompetencer, herunder på sigt gennemføre Region Syddanmarks lederuddannelse i Den syddanske forbedringsmodel samt vores interne forløb for funktionsledere.

 

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for at præge og videreudvikle sengeafsnittet for hjerne- og nervesygdomme med engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
  • Et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du vil blive klædt på til din nye funktion
  • En erfaren mentor
  • Ledelsesteam bestående af oversygeplejersker og chefsygeplejerske med løbende ledelsessparring og erfaringsudvikling.
  • Supervision ved Erhvervspsykolog
  • Mulighed for videreuddannelse på diplom eller masterniveau.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Lene Jensen på E-mail: Lene.jensen@rsyd.dk eller telefon 30345134.

Oversygeplejerske for ambulatoriet Cecilie Busch Nabe-Nielsen på E-mail: cecilie.busch.nabe-nielsen@rsyd.dk eller telefon 29286159

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og nysgerrighed. Vi vil se frem til at modtage din ansøgning

Ansøgningsfrist: torsdag d.24.april

Samtaler afholdes som udgangspunkt mandag d.28. april, men vi forbeholder os retten til at indkalde til samtale løbende og at stillingen bliver besat inden ansøgningsfristens udløb.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 

 

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Jensen
    lene.jensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    232099
  • Quick-nr.
    474980
  • Indrykningsdato
    31-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Jensen
    lene.jensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    232099
  • Quick-nr.
    474980
  • Indrykningsdato
    31-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske Lunge- og infektionsmedicinsk Sengeafsnit B, samt Infektionsmedicinsk Ambulatorium

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
25-03-2025

Ansøgningsfrist
13-04-2025