Sengeafsnit for Ældrepsykiatri N4D
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Ældrepsykiatrien - et spændende speciale, hvor du har lyst til at blive.
Sygeplejerske søges til fast stilling på 32-37 timer/uge, til Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit N4, Klinik Psykiatri NordVil du være en del af et spændende og specialiseret afsnit inden for psykiatrien? N4D søger en engageret sygeplejerske til vores team, hvor vi arbejder med ældre patienter - særligt personer med demens og/eller adfærdsforstyrrelser. Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling, som er primært i dagvagt, men indebærer også enkelte aftenvagter.
I denne stilling får du mulighed for at anvende dine kompetencer inden for både somatik og psykiatri. Du vil arbejde tæt sammen med både patienter og pårørende i en kompleks kontekst, hvor du bidrager til at skabe tryghed og støtte i en sårbar livsfase. Vores arbejde indebærer tværfagligt samarbejde og medvirken i behandlingsforløb, der ofte kræver væsentlige beslutninger for patienternes fremtid.
Vi er en arbejdsplads med stærkt fagligt miljø og et vedvarende fokus på trivsel. Vi arbejder målrettet med et godt arbejdsmiljø og benytter metoder fra psykiatriens ITOP- værktøjer. Derudover har vi et særligt fokus på vidensdeling, udvikling og en inkluderende arbejdskultur.
Vi søger en sygeplejerske med erfaring inden for psykiatri og/eller ældreområdet. Alternativ er du en kollega, der har lyst til at specialisere dig inden for dette område og ønsker at lære mere om vores spændende felt.
Om jobbet
Som sygeplejerske i Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit N4D får du en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du arbejder med både fysiologiske og psykiatriske problemstillinger. Du spiller en central rolle i at yde helhedsorienteret pleje til ældrepsykiatriske patienter, herunder deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang.
Derudover vil du være en del af et tværfagligt samarbejde, hvor du bidrager til både behandling og pleje af den ældrepsykiatriske patient. Dit arbejde vil strække sig på tværs af afsnittet samt i samarbejde med primærsektoren.
Det praktiske
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det er muligt at tilpasse ansættelses brøken til mellem 32 og 37 timer ugentlig efter aftale.
Du bliver ansat med arbejdsweekend hver 3. uge med 8 timers vagter. Vi er fleksible i forhold til ønsker og behov, men evt. ønsker vil altid blive vurderet i forhold og driften og det samlede arbejds fællesskab.
Om dig
Vi søger en uddannet sygeplejerske, der er motiveret for at arbejde med ældre mennesker og har forståelse for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og har en høj faglig standard.
Du trives i en hverdag med mange bolde i luften og værdsætter samarbejde med både patienter, kollegaer og ledelse. Vi ser gerne, at du:
- Er engageret og interesseret i at bidrage til afsnittes udvikling.
- Har lyst til at arbejde tværfagligt med både somatiske og psykiatriske problemstillinger
- Efter introduktion kan varetage rollen som ansvarshavende sygeplejerske i weekender og aften/ nattevagter.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
Om afdelingen
Ældrepsykiatrien blev i foråret 2023 blev i foråret opdelt i to søjler - en affektiv (N4A) og demens (N4D), begge med tilhørende ambulatoriefunktion. Begge enheder har hver deres ledende oversygeplejerske, som personalet i de to søjler refererer til. Affektiv søjle er et åbent afsnit, hvorimod demenssøjlen er et lukket afsnit. Der er et tæt fleksibelt samarbejde mellem de to enheder.
Afsnit N4 udgør de to sengeafsnit, og er en sengeafdeling med regionsdækkende funktion. Vi har akutfunktion døgnets 24 timer, og kan i alt have 18 patienter indlagt.
I afsnittet arbejder vi tværfagligt med ergoterapeuter, fysioterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og læger. Plejepersonalet omfatter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Vi uddanner SSA-elever samt sygeplejestuderende.
Vores sygepleje er organiseret med en sundhedsfaglig kontaktperson for hver patient, men vi arbejder også i teams, når det giver bedst mening for patientforløbet.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, vi prioriterer introduktionsprogram samt mentorordning, og vi er en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte konst. Ledende oversygeplejerske Line Bruun Sørensen på 22726935.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest samt vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte.
Hvis du finder jobbet interessant, så send din ansøgning ved at trykke på “søg job” knappen og udfyld den formular der kommer frem. Du kan vedhæfte dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV mm. I Region Nordjylland er vi røgfri i arbejdstiden.
Ansættelse: 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 21.04.25. Samtalerne bliver afholdt onsdag eller fredag i uge 17.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserende socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Line Bruun Sørensen - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
20847 - Quick-nr.
475318 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev -
Kontaktperson
Line Bruun Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
20847 - Quick-nr.
475318 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med stærkt pædagogisk fokus til botilbud for voksne med døvblindhed
Specialsektoren | Borgmester Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
22-03-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger en sygeplejerske til en dele stilling mellem endokrinologisk ambulatorium og sengeafsnit for Hjerte og Hormonsygdomme
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
28-04-2025 -
Vi søger sygeplejersker til Intensiv Afsnit, Aalborg Universitetshospital - Nord
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
26-02-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Sygeplejerske søges til Akutmodtagelsen og Traumecentret i Aalborg
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Sygeplejerske til regionens eneste somatiske rehabiliteringsafsnit. En kompleks afdeling med fokus individuel kompetenceudvikling
Aalborg Universitetshospital | Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
SygeplejerskeOpslået
10-03-2025Ansøgningsfrist
27-04-2025