Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Kan du lide at have travlt og befinder du dig godt i, at dagene ikke er ens?

Så søger Høreklinikken på Nordsjællands Hospital i Hillerød en ny lægesekretærkollega til fast stilling pr. 1. oktober eller efter aftale.

Er du engageret, arbejdsom og har lyst til mangeartede opgaver, så er her muligheden for at få en håndfuld engagerede og positive kolleger.

Vi er et stærkt sekretærteam med forskellige erfaringer og kompetencer. Vi arbejder kun i dagtimerne på hverdage og arbejder i et rul med vores fælles opgaver. Derudover har vi alle forskellige ansvarsområder. Vi er gode til at justere på arbejdsgangene og prøve nyt, hvis der er andet der fungerer bedre.

Nogle af vores arbejdsopgaver

  • at passe vores Call Center - du svarer professionelt på opkald fra patienter, med en venlig og informativ tilgang
  • at passe receptionen – med mange forskellige opgaver, som kræver en hjælpsom tilgang overfor patienterne
  • at arbejde i Sundhedsplatformen fx med behandling af henvisninger, indkaldelse af patienter, varetagelse af patientadministrative opgaver som arbejdslister og en mængde forskellige registreringsopgaver
  • ad hoc opgaver i forbindelse med vores høreapparater

Udover ovennævnte arbejdsopgaver, vil der også være diverse daglige administrative opgaver på kontoret.

Vi tilbyder

  • god og grundig oplæring
  • et hold af gode kolleger med bred erfaring, masser af højt humør, omsorg for hinanden og som glæder sig til at introducere dig til vores afdeling
  • et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor samarbejdet foregår i en uformel tone med respekt for hinanden
  • mulighed for hjemmearbejdsdage – dette planlægges løbende
  • ugentlige sekretærmøder
  • individuel kompetenceudvikling
  • mulighed for specialopgaver/ansvar afhængig af kompetencer og færdigheder
  • mono- og tværfaglige møder og undervisning

Vi ønsker at du

  • er uddannet lægesekretær
  • har en høj faglighed – du arbejder struktureret, tager ansvar og har fokus på kvalitet.
  • er venlig og serviceminded i dit møde med patienter, pårørende og andre faggrupper.
  • kan bevare overblikket og har en positiv tilgang, også i travle situationer.
  • er en god kollega, der er fleksibel og bevidst bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • enten er fortrolig med sundhedsplatformen eller motiveret for at blive det.

Om vores afsnit

Audiologisk afsnit er en del af Øre, Næse og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød og vi udreder for, og behandler høretab hos både børn og voksne
Vores afsnit består af mange faggrupper: læger, audiologiassistenter, tekniske audiologer, audiologopæder, ototeknikere og sekretærer. Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde i afsnittet.

Som udgangspunkt: 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist onsdag d. 11.9. 2024 – gerne kort ansøgning med CV.

Samtaler planlægges løbende, så husk at opgive dit telefonnr. og hvornår du helst vil kontaktes.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Ghita Larsen, ledende lægesekretær på 4829 3829

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Ghita Larsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257777
  • Quick-nr.
    466522
  • Indrykningsdato
    27-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Ghita Larsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    257777
  • Quick-nr.
    466522
  • Indrykningsdato
    27-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.