Vil du være verdens bedste karkirurgiske operationssygeplejerske?
Rigshospitalet, Center for Kræft og Organsygdomme, Afdeling for Bedøvelse og Operation, søger en operationssygeplejerske
Vi er en stor afdeling med tre specialer og der er mange fremtidsmuligheder for udvikling af dine interesser og kompetencer.
Som operationssygeplejerske er du en uundværlig del af det tværfaglige operationsteam. Dine arbejdsopgaver vil være at have omsorg for patienten og varetage den instrumentelle sygepleje med assistance af kirurgerne, håndtering af udstyr samt forberedelse til operationen.
Vi er glade for vores arbejdsplads
Gruppen af operationssygeplejerske består af både meget erfarne operationssygeplejersker og af mindre erfarne i introduktionsforløb. Vi er ca. 50 kollegaer og fælles for os alle er, at vi er optaget af høj faglighed, godt arbejds- og læringsmiljø og trivsel i hverdagen. Vi prioriterer, at patienterne oplever at være i dygtige og professionelle hænder, og at vores operationssygepleje er baseret på sikkerhed og omsorg for patienterne.
Vores kommende kollega skal:
- Have et ønske om at være operationssygeplejerske netop hos os
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø og samvær i personalegruppen
- Ville udfordres både på den tekniske sygepleje, men også på den ikke tekniske
- Trives i en omskiftelig og travl hverdag
- Holde af den akutte sygepleje og være god til at bevare overblikket
- Være god til at kommunikere og samarbejde i både mono- og tværfaglige team
Introduktionsforløb tilpasses dine kompetencer:
I oplæringsperioden undervises du i den generelle og i den specialerelaterede operationssygepleje. Du vil modtage sidemandsoplæring af erfarne kollegaer og undervisning af den kliniske sygeplejespecialist. Efter 6 - 12 måneders oplæring i primært det karkirurgiske speciale, skal du oplæres til vagterne og få introduktion til de 2 andre specialer.
Kompetenceudvikling:
Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling og anvender de nationale kompetencekort til såvel nye som erfarne operationssygeplejersker.
Basisuddannelse til operationssygeplejersker er en del af vores oplæringsprogram og efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker på Københavns professionshøjskole KP er en mulighed på længere sigt.
Du får tilhørsforhold i det karkirurgiske speciale med henblik på faglig fordybelse og udvikling.
Vores afdeling
Hos os er der mulighed for faglige udfordringer til både den erfarne og uerfarne operationssygeplejerske. Vi har 14 operationsstuer og udfører både elektive og akutte operationer. Vi her en stor aktivitet indenfor transplantationskirurgien af nyrer, lever og bugspytkirtel. Desuden faciliterer vi traumecentret.
Det karkirurgiske speciale er spændende og de kirurgiske teknikker udvikler sig hurtigt særligt ved den endovasculære behandling. Vi har den klassiske åbne kirurgi med både store og mindre operationer og åben kirurgi i kombination med endovasculær behandling. Der er planlagte og meget akutte operationer i karspecialet. Den karkirurgiske operationssygepleje kræver et godt blik på den totale perioperative indsats.
Transplantationsholdet
På sigt kan du evt. blive en del af vores hold, som henter organer i hele Norden, hvor lever, nyre og pancreas som senere bliver transplanteret i afdelingen.
Vagtstruktur
Stillingen er på 32 - 37 timer/uge med rådighedsvagter fra vagtværelse og hjemmet. I oplæringsperioden 37 timer.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Ring gerne eller besøg os:
Vil du høre mere om stillingen, komme på besøg, eller ønsker du stillings- og kompetencebeskrivelsen, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Camilla Vejlstrup 35451871
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist: d. 14.11.2024
Ansættelsessamtaler: Uge 47 eller løbende.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Camilla Vejlstrup
camilla.vejlstrup@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258977 - Quick-nr.
468764 - Indrykningsdato
25-10-2024 -
Ansøgningsfrist
14-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Står intensivt speciale, høj faglighed og gode kollegaer højt på ønskelisten?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-10-2024Ansøgningsfrist
01-11-2024 -
Sygeplejerske til kombinationsstilling i Fertilitetsklinikken og Barsel, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
29-10-2024Ansøgningsfrist
20-11-2024 -
Vi opnormerer: sygeplejerske til Hormon- og Stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1 - lige nu på Gentofte Hospital, senere på Herlev Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 2, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
23-10-2024Ansøgningsfrist
15-11-2024 -
Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling? Hjerte/Lungekirurgisk Intensiv afd. 4141 søger 2 sygeplejersker til fast stilling, med ansættelse pr. 1. januar 2025
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-10-2024Ansøgningsfrist
17-11-2024 -
I ambulatoriet søger vi en sygeplejerske til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, klinik 1, Håndkirurgisk ambulatorium, på Gentofte Hospital.
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 17, stuen, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
16-10-2024Ansøgningsfrist
06-11-2024