Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion søger en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat til vores sygeplejekontor.
Brænder du for at gøre en væsentlig forskel, for nogle af samfundets mest udsatte borgere, i tæt samarbejde med særdeles kompetente kollegaer? Og ønsker du at være med til at give mere håb, kontrol og muligheder for mennesker, hvis liv kan være præget af håbløshed, kaos og afmagt?
Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til borgere med meget svære og komplekse problemstillinger, svære psykiske lidelser, rusmiddelforbrug og ind imellem voldsomme reaktionsmønstre. Orion er en del af Region Hovedstadens ”Den Sociale Virksomhed” og har til opgave, at samarbejde med tilbuddets beboere og dagbrugere om, at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig.
På Orion er beboeren i centrum og vi samarbejder med beboerne om at finde individuelle løsninger på ofte meget komplekse udfordringer, som enten er direkte relateret til helbredet eller har indflydelse på dette. Du skal være parat til at arbejde med borgere, hvor rusmidler for nogle er en del af hverdagen.
Du vil arbejde tæt sammen med vores to sygeplejekonsulenter, som vil være dine nærmeste kollegaer, og samtidig have et særligt ansvar for et afgrænset team. Derudover vil du få et tæt samarbejde med Orions to øvrige teams, hvor et af dem ”huser” unge og yngre voksne, samt Orions ledergruppe og konsulenter.
Som sygeplejekonsulent vil du skulle samarbejde og koordinere med mange samarbejdspartnere heriblandt apotek, distriktspsykiatri, behandlingspsykiatri, kriminalforsorg, praktiserende læger, visitatorer og sagsbehandlere. Du vil blive fast tilknyttet et team og her være med til at koordinere den løbende indsats for beboernes hverdag, med fokus på fysisk og psykisk trivsel samt medicinering. Hver uge skal der doseres, bestilles og administreres medicin til beboerne. Administrationen af depotinjektionsbehandling varetages af Orions sygeplejekonsulenter og behandlingspsykiatrien.
Lidt om dig
Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent vil det være en fordel, hvis du har erfaring indenfor psykiatri, rusmiddelbehandling eller socialpsykiatrien. Din tilgang skal være dialog-orienteret, respektfuld og anerkendende, og det er vigtigt, at du er i stand til at samarbejde godt med beboerne, de pårørende, dine øvrige kollegaer, ledelsen og andre samarbejdspartnere.
Du skal have lyst til at arbejde med løbende forbedring og kvalitetsudvikling af de sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejekonsulenterne har ligeledes løbende elever og studerende (især SSA-elever og sygeplejestuderende) med i det daglige arbejde, med henblik på læring og opfyldelse af de mål uddannelsen stiller, i forhold til det sygeplejefaglige område.
Du skal kunne mestre at arbejde med, og i, til tider meget konfliktfyldte situationer. Det er derfor vigtigt, at du er handlekraftig, beslutningsdygtig og med god fornemmelse for egne grænser. Du skal kunne planlægge og prioritere i en til tider uforudsigelig hverdag, hvor der ofte er travlt. Du skal derfor være struktureret, god til skriftlig dokumentation og i perioder kunne lide at have travlt.
Det tilbyder vi
Du vil få en grundig introduktion, i en organisation i udvikling, med fokus på mange muligheder for medarbejderne og beboerne. Det faglige miljø er tværfagligt, hvor sikkerheden og den forebyggende indsats er højt prioriteret. Der er tid og mulighed for daglig refleksion og du vil få faglig sparring, supervision og undervisning.
Det er et 11 måneders vikariat med eventuel mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juli 2024, dog venter vi gerne på den rette medarbejder Sygeplejekonsulenterne arbejder på hverdage i dagtimerne og har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Medarbejdere i huset kan have behov for faglig telefonisk sparring udenfor almindelig arbejdstid. Du skal derfor forvente, at du i et begrænset omfang kan blive kontaktet telefonisk udenfor almindelig arbejdstid.
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 23.05.2024 kl. 08.00. Ansøgningen sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag d. 27.05.2024
Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Organisatoriske spørgsmål til stillingen kan rettes til forstander Dickte Noël Toft dickte.gunnhild.noel.toft@regionh.dk (mobil: 21 13 07 61). Spørgsmål til stillingsindholdet kan rettes til rehabiliteringsleder Therese Grefstad Bang på telefon 31 11 13 11.
Læs mere om os på: www.orion.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Københavnsvej 33, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Therese Grefstad Bang - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2024 - Regionens jobnr.
256252 - Quick-nr.
463164 - Indrykningsdato
10-05-2024 -
Ansøgningsfrist
23-05-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fagligt passioneret SOSU-assistent til moderne socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-08-2024Ansøgningsfrist
24-09-2024 -
Kunne arbejdet med ældre patienter med komplekse problemstillinger være noget for dig? Så er du vores nye social- og sundhedsassistent
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 30, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-08-2024Ansøgningsfrist
08-09-2024 -
Bliv vores nye social- og sundhedsassistent på afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-08-2024Ansøgningsfrist
17-09-2024 -
Vi har fået en ledig SSA-stilling på åbent afsnit 11; et afsnit hvor det faglige og ikke mindst det sociale vægtes højt. Vi er en lille ”familie”, og vi glæder os til at udvide den.
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 11, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
19-08-2024Ansøgningsfrist
11-09-2024 -
Social- og sundhedsassistent til nattevagter eller blandede vagter på Akut Psykiatrisk Modtageafsnit D3, PC Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-09-2024Ansøgningsfrist
19-09-2024